Sædelighedsfejden og kønsroller | DHO

Indledning
I slutningen af 1800-tallet skete der for første gang en offentlig diskussion af seksualmoralen i samfundet under det, der kendes som sædelighedsfejden.

Debatten skyldtes den manglende ligestilling mellem kønnene, især med henblik på seksualitet og kønsdrift.

Sædelighedsfejden fik især stor betydning for borgerskabets kønsroller, fordi der her var stor afvigelse af de seksuelle spilleregler for mænd og kvinder.

Her blev kvinder opdraget til seksuel afholdenhed inden ægteskabet, mens det var accepteret, at mændene aflagde besøg hos prostituerede fra lavere samfundsklasser.

I denne opgave vil jeg redegøre for sædelighedsfejdens betydning for kvinders position i samfundet med fokus på seksualmoralen for de ugifte kvinder.

Jeg vil dernæst lave en kildekritisk diskusanalyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag "Nutidens Sædelige Lighedskrav" samt Georg Brandes indlæg "Engle" med fokus på de kontekstuelle omstændigheder samt de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.

Derudover foretages der en analyse og fortolkning af Amalie Skrams novelle ”Karens Jul” fra 1885 med fokus på fremstillingen af seksualiteten.

Til sidst vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden samt diskutere, hvorvidt kvinder i dagens Danmark har opnået fuld ligestilling.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Metodeafsnit 4
Sædelighedsfejden 5
Analyse 5
Nutidens sædelige Lighedskrav 5
Engle 7
Problematisering af kilderne 8
Karens Jul 9
Hvordan skildrede litteraturen kønsrollerne i perioden? 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13

Uddrag
I Elisabeth Grundvigs foredrag ”Nutiden sædelige Lighedskrav” kom hun med sit syn på seksualmoralen i samfundet.

Foredraget blev holdt som et oplæg inden en forhandling i foreningen Dansk Kvindesamfund den 16. marts 1887. Senere blev det trykt og udgivet i Kvinden og

Samfundet, som var foreningens ugentlige medlemsblad, som Elisabeth Grundtvig også var redaktør af. Dermed var Grundtvigs modtagere primært medlemmerne af foreningen samt de borgerlige kvinder, der kæmpede for deres sædelighed (Vammen, 2009).

Hovedformålet med fordraget var for Grundtvig at overbevise alle om, at der burde stilles de samme krav om seksuel afholdenhed inden ægteskabet samt troskab under ægteskabet for mænd, som der blev for kvinder.

Grundtvig mente, at den seksuelle ligestilling burde ændres ved, at mændene blev afholdende samt overtage kvindernes seksualmoral, hvilket ville være bedre for samfundet, end hvis kvinderne blev seksuelt fritstillede.

”Manden maa blive som Kvinden” (Grundtvig, 1887, s. 91 l. 30-31), sagde hun i foredraget. Hendes primære holdning til drift og seksualitet var, at det følelsesmæssige var langt vigtigere end alt andet:

”[...] denne Trang og Længsel og Savn er, saa vidt jeg tror, mere sjælelig end legemlig, - jeg mener slet ikke, at der ikke ogsaa er en legemlig Trang, men den er sikkert hos de fleste det rent underordnede og hos mange noget ganske ubevidst” (Grundtvig, 1887, s. 87 l. 16- 20).

Det var derfor følelseslivet, der ifølge hende var det absolut vigtigste. Hun var uenig med alle, der mente, at undertrykkelse af drifterne førte til skader på kroppen og i sjælen.

Hun antydede derimod, at skaderne og sygdommene i højere grad skyldtes ”vor Tids opslidende Liv” (Grundtvig, 1887, s. 86 l. 34-35).

Hun påpeger derimod de generelle vilkår for kvinderne i samfundet som forklaring på sygdommene.

Mændene burde ifølge Grundtvig styre deres seksuelle drifter, ligesom kvinderne: ”Kjønsdriften er hverken hos Manden eller hos Kvinden uimodstaaelig.

Den kan og bør, som enhver anden Drift, staa under Fornuftens og Viljens Herredømme” (Grundtvig, 1887, s. 90 l. 27-30). Mændene burde derimod lære at sætte fornuften over lysten, hvilket hang sammen med hendes syn på menneskets udvikling:

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu