Problemformulering
Hvordan var forholdet mellem kønnene og hvorfor opstår debatten om sædelighed i slutningen af 1800-tallet?
Jeg vil ved brug af de taksonomiske niveauer, besvare min problemformulering:
1. Gør rede for familieforhold og forholdet mellem kønnene, kvindens stilling og sædelighedsfejden i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet.
Inddrag de to kildeuddrag; ”Uddrag af Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887” og “Uddrag af ”Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887” i redegørelsen
2. Lav en analyse af uddrag af romanen ”Albertine” af Christian Krogh med vægt på skildringen af Albertine, hendes vilkår og den udvikling hun gennemgår. Perspektivér romanen i forhold til sædelighedsfejden.
3. Vurdér og diskuter om sædelighedsfejden bidrog til at øge ligestillingen mellem kønnene i slutningen af 1800-tallet. Sammenlign også med nutidens forhold til sædelighed for henholdsvis mænd og kvinder og diskuter, hvilken udvikling der er sket.
Tekstforslag til opgavens sidste del: I sammenligningen med nutiden og diskussionen af udviklingen kan du inddrage de to tekster ”Liktorernes tyranni” af Ole Bornedal fra Weekendavisen d. 17. november 2017 og ”Jeg har oplevet krænkelser på arbejdspladsen og i sejlklubben.
Det er netop hvad #MeeToo handler om” af Pernille Maria Bärnheim fra Politiken d. 26. nov. 2017.
Indledning
I 1880’erne opstod en offentlig kønsdebat, der omhandlede kønnenes ligestilling og kvindernes rolle i et ægteskab. Senere fik debatten navnet ’sædelighedsfejden’.
Manden og kvinden havde under tidsperioden ikke de samme seksuelle rettigheder. Der optrådte en stor ulighed i samfundsmoralen, for kvinderne krævede det kyskhed, hvis man var ugift og troskab for den gifte kvinde.
Hvorved mændene der levede under samme samfundsmorale, hverken krævede kyskhed eller troskab. I tidsperioden var Danmark opdelt i to lejre.
Der var en del af samfundet der mente, at mænd og kvinder skulle have lige seksuelle friheder. Den berømte forfatter Georg Brandes, stod i spidsen for denne gruppe.
Den anden del af samfundet gik ind for ”det sædelige lighedskrav”, altså at både mænd og kvinder skulle være afholdende uden for ægteskabet. Til denne gruppe tilhørte den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Metodeovervejelser 4
Redegørelse 5
Analyse 6
Vurdering 8
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Til min redegørelse om familieforhold og forholdet mellem kønnene, kvindens stilling og sædelighedsfejden i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, vil jeg tage udgangspunkt i min viden fra teksterne ”Uddrag af Elisabeth Grundtvig:
“Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887” og “Uddrag af ”Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887” I 1800-tallet foregik en glødet debat mellem forfattere, kvindesagsforkæmpere og samfundet.
Der blev diskuteret om emner som, køn, morale og seksualitet. Den store debat, fik senere navnet ”sædelighedsfejden”. Datidens samfundsmorale var den helt store synder til debatten.
Samfundsmoralen krævede nemlig kyskhed for den ugifte kvinde og troskab af den gifte kvinde, men samfundsmoralen gjaldr bare ikke for mændene.
Der var ikke krævet kyskhed for den ugifte man eller troskab af den gifte mand. Det udspillede sig af Biblen sjette bud om ikke at bedrive hor foreskrev loven, at sex kun hørte til inden for ægteskabe .
Ifølge loven var det strafbart for begge køn at have seksuelle forhold før ægteskab og uden for ægteskab. Det var dog ikke sådan det forløb sig. Her så man bort fra når mænd havde et seksuelt forhold før ægteskab eller uden for ægteskab.
Der var en forventning til kvinderne om at de var kyske. Kvinderne skulle i tidens opløb fremstå idylliske og sårebare over for deres mand.
Uligheden mellem kønnene var enorm, kvinderne skulle stå for alt det huslige, som madlavning, rengøring og pasning af børnene, men mændene var ude og tjene pengene.
Danmark var i 1800-tallet opdelt i to lejre. Den ene lejrer mente at både mænd og kvinder skulle have lige seksuelle friheder. Den del af befolkningen stod den kendte forfatter Georg Brandes i spidsen for.
Georg Brandes var i spidsen var en lille men fremtrædende gruppe, som skrevet ovenover, talte fri for udfoldelse af seksualitet for både mænd og kvinder.
Georg Brandes mente også, at seksuel praksis skulle være et privat anliggende, som offentligheden ikke burde blande sig i.
Man skulle ikke dømme hinanden hverken mænd eller kvinder. Hans holdning medførte ham et ny for at være usædelighedens forkæmper, der ønskede fri kærlighed og ”parring i flæng”.
Journalisten og socialdemokraten A.C. Meyer havde lidt af det samme syn på debatten som Georg Brandes, han mente nemlig, at det var skadeligt for både mænd og kvinder ikke at følge deres seksuelle lyster, som naturen havde udstyret dem med.
Han var bestemt ikke enig med Elisabeth Grundtvig. Han beskyldte hende for at se nedværdigt på kvinder. Han mente også, at naturen lige så godt kunne have sparet sig den luksus at udstyre mennesket med drifter, som alligevel ikke bliver brugt.
På den anden side af lejren gik de ind for ’ det sædelige lighedskrav’, som betyder at mænd og kvinder skal være lige afholdende uden for ægteskabet.
Meningen med ’de sædelige lighedskrav’, var at normerne som var tillagt kvinderne, ikke kun skulle gøres til kvindernes men også mændenes. I denne lejr stod Bjørnstjerne Bjørnson i spidsen, han var en kendt norsk forfatter.
Skriv et svar