Ligestilling | Problem stilling | 10 i karakter

Problemformulering
Hvordan og hvorfor udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan er status ift. ligestilling mellem kønnene i dag?

Indledning
Jeg har valgt at skrive om ligestilling, da jeg har interesse for ligestilling og kvinderettigheder. Da jeg er ung og det er et meget debatteret emne i medierne.

Derudover er det et aktuelt emne, hvilket gør man kan referere til kilder og nutidige meningsdannere.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 3
- Afgrænsning 3
Redegørelse 3
Analyse og fortolkning 5
Diskussion og vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag
Talen på Himmelbjerget blev afholdt d. 6. juni 1915. Afsenderen af talen er Jutta Bojsen-Møller, der gennem talen referer til Bjørnstjerne Bjørnson

der var en del af debatten om sexualmoral i slutningen af 1800-tallet. Modtageren af denne tale er både mænd og kvinder og ses ved at Jutta Bojsen-Møller gør brug af ordet ”vi”

som er kvinder og mænd der kæmper og har kæmpet kampen om ligestilling samt kvinders rettigheder. Det fremgår også ved følgende uddrag fra talen ”derfor takker vi Mændene paa denne Dag, uden dem kunde vi jo ikke have faaet den”.

Overordnet har mænd bredt været undertrykkende og dermed ikke givet ligestilling, men at dette ændres på tidspunktet. Alligevel er mænd en del af løsningen som der tydeligt gives udtryk for.

Jutta Bojsen-Møller anvender appelformer hyppigt gennem talen. Der appelleres gennem appelformerne patos og etos. D

en mest benyttede appelform er patos, dette kommer til udtryk gennem hele talen og ses ved følgende uddrag fra talen ”saa begyndte vi at tænke os lidt om og tog fat paa at klæde Fjældet” .

I uddraget anvendes ordet ”vi”, hvilket er med til at appellere til modtagernes følelser, da ordet fremstår som en større helhed. Her opnår Jutta Bojsen-Møller at skabe et forhold til modtagerne.

Gennem talen vækkes der følelser såsom stolthed, sammenhold og frihed, hvilket kan ses ved følgende uddrag fra talen ” Ja det var en stor Dag den Dag i Folketinget, da den nye Grundlov blev vedtaget af alle Partier.

Derfor maatte vi raabe Hurra, og derfor takker vi Mændene paa denne Dag, uden dem kunde vi jo ikke have faaet den. ”. I uddraget fremgår stolthed

som ses ved at ligestilling og kvinde rettigheder samt kampen til dette, har bragt stolthed til kvinder da der råbes ”hurra” og det var en stor dag i Folketinget.

Talen er med til fejringen af kvinders stemmeret og udover dette bærer den også vigtige budskaber og elementer, der kan være med til at påvirke omverdenen og fremtiden.

Appelformen etos kommer til udtryk ved uddraget fra talen: ” Naar vi nu om lidt skal hen paa Bjerget og plante et Egetræ til Minde om Dagen den 5.

Juni 1915, da Kvinderne fik lige Ret med Mændene, kommer man til at huske paa de smaa Træer i Bjørnsons Fortælling, der under stor Modstand, værst fra Fjeldet selv, endelig”.

Her skabes der tillid til modtageren, da de alle skal gå hånd i hånd og plante et egetræ til minde og dermed gør hun det til et fælles projekt. Udover det er Juta Bojsen-Møller et kendt ansigt når man snakker om kvinders kamp for ligestilling.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu