Problemformulering
I denne opgave vil jeg undersøge, kvindernes rejse til stemmeret samt nytidens blik på ligestilling.
Derudover vil jeg sammenligne nytidens debatter om ligestilling med debatter fra 1800 til 1900-tallet. I min opgave vil jeg besvare følgende problemformulering:
Hvordan udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan har retorikken i ligestillingsdebatten udviklet sig fra 1915 til 2020?
- Redegør for de danske kvinders vej til stemmeret med udgangspunkt i perioden fra det moderne gennembruds start i 1871 til og med 1915.
- Foretag en kildekritisk analyse af Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget den 6. juni 1915, og analyser i forlængelse heraf, hvordan ligestilling og kvinderettigheder italesættes stilistisk og retorisk.
- Diskuter og vurder, hvordan ligestilling og kvinderettighederne har udviklet sig fra 1915 til i dag med udgangspunkt i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020.
Indledning
Motivation:
Helt tilbage i 1849 har kvinderettigheder været et emne mange har snakket om. Den dag i dag er det stadige et meget opbragt emne.
Debatter fra 1800 -1900-tallet til i dag omkring kvinderettigheder er ændret fra at kvinderne skulle have stemme ret til ”metoo” kampaner.
Dette emne er relevant at undersøge, da debatter om ligestilling i de fleste tilfælde handler om mangel på kvinderettigheder, men de seneste år er emnet om ligestilling blevet vendt om, og der er blevet lagt mere fokus på mændenes mangel på rettigheder.
Derfor er det relevant at undersøge hvordan ligestilling og kønskamp er udviklet sig over årene.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 4
Analyse 6
Diskussion og vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jutta Bojsen-Møllers tale foregik den 6. juni 1915. Hun stod på Himmelbjerget og snakkede ud til den danske befolkning. Kilden blev talt af Jutta Bojsen-Møllers og blev senere hen udgivet på skrift af danmarkshistorien.dk.
Talen blev udgivet den 3. oktober 2011. I talen snakker Jutta Bojsen-Møllers om at de skal til at plante et træ, et træ med et symbol. Symbolet for træet af kvinders svære kamp om stemmeret. Kvinderne der havde modstand igennem hele kampen.
De plantede dette træ, grundet Bjørnsons fortælling hvor de små træer klaret sig igennem modtand og til sidst, med små fremskridt, fik træerne klædt fjeldet.
Ligesom kvinderne nåede stemmeret. Da kilden er skrevet ned mange år efter talen blev sagt, ville man mene at kilden er en andenhånds kilde.
Jutta Bojsen-Møller holdt talen lige efter kvinderne havde fået stemmeret. I talen fortæller Jutta Bojsen-Møller hendes holdninger samt meninger. Hun fortæller hendes syn på tidperioden 1871 til 1915.
Ud fra Jutta Bojsen-Møllers tale kan man mene der bliver talt i patos, da hun snakker om hendes oplevelser og følelser, men også fordi hun snakker ud til befolkningen omkring ændringen af grundloven gavner kvinderne mest, da det for mændene bare er en udvidelse.
Nogle steder i talen er der dog også brug af logos, da hun argumenterer for kvindernes kamp og plads i samfundet.
Hun snakker om hendes meninger men samtidig skaber hun en følelse, i dem der lytter på hendes tale, at man får ondt af hende og andre kvinder i Danmark.
Skriv et svar