Problemformulering
Hvordan og hvorfor udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan er status ift. ligestilling mellem kønnene i dag?
1. Redegør for de danske kvindernes vej til stemmeret med udgangspunkt i perioden fra det moderne gennembruds start i 1871 til og med 1915.
2. Analysér primært Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget den 6. juni 1915 og sekundært Jeppe Aakjærs ”Sang for Kvindevalgretten” med fokus på, hvordan ligestilling og kvinderettigheder italesættes stilistisk og retorisk.
3. Diskuter og vurder, hvordan ligestilling og kvinderettighederne har udviklet sig fra 1915 til i dag med udgangspunkt i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla.
Indledning
Motivation
Jeg har valgt dette emne, da jeg synes det er meget spændende og at jeg går ind for ligestilling til alle
om man er sort, hvid, gul, kvinde eller mand. Og så ved jeg faktisk ikke så meget om hvordan vejen til stemmeret blev banede i sin tid, det ser jeg frem til at lære meget mere om, med denne opgave.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 3
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 3
- Afgrænsning 3
Redegørelse 3
Analyse og fortolkning 5
Diskussion og vurdering 6
Konklusion 6
Litteraturliste 7
Bilag 7
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1871 blev der stiftet Danmarks første kvindebevægelse, nemlig Dansk Kvindesamfund stiftet af Frederik og Mathilde Bajer.
Denne forening skal vise sig at have stor indflydelse for kvinders vej til stemmeret. Her blev der holdt et møde i 1884
hvor forslaget om politisk valgret/stemmeret til både Folketing og Landsting i Rigsdagen, dette skulle indgå som en af tingene i foreningens formålsparagraf.
Dog blev dette forslag nedstemt, da man ikke ville skabe oprør i befolkningen. Det er vigtigt for Dansk Kvindesamfund, ikke at bruge alt for radikale holdninger, da de går ind for kvinders interesser.
I 1885 blev der oprettet en ny forening som hedder Kvindelig Fremskridtsforening, dette blev oprettet som en protest mod Dansk Kvindesamfund, her var en af stifterne Mathilde Bajer.
Her var forslaget om kvindelig politisk valgret deres hovedformål. Forskellen med de to foreninger er at Kvindelig Fremskridtsforening kun havde kvindelige medlemmer.
I 1886 blev det først forslag om kommunal valgret til kvinder bragt på banen, af Frederik Bajer en af stifterne fra Dansk Kvinde samfund.
Dette for slag blev støttet af Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Fremskridtforening, her begyndte de at samle underskrifter, det gik dog knap så godt, da de kun fik indsamlet 2000 underskrifter
derfor nåede de ikke videre til Landstinget. Anden gang lovforslaget blev bragt på banen, skrabede de 20.000 underskrifter sammen.
Det resulterede i at Kvindelig Fremskridtsforening holdt et stort protestmøde, hvor forslaget blev udvidet til at kvinder nu også har valgret i Rigsdagen, denne dag var altså en stor dag for kvinder.
I 1989 bliver der stiftet en ny forening som hedder Kvindevalgretsforeningen, som var den første reelle valgretsorganisation.
Denne forening gjorde klart at de kun havde kommunal og valgret til kvinder som eneste formål. Denne forening gjorde sig særlig bemærket ved at stille spørgsmålstegn til kandidaterne, om hvorvidt de føler med kvindevalgret.
Skriv et svar