Problemformulering
Jeg vil i denne opgave redegøre for de danske kvindernes vej til stemmeret med udgangspunkt i perioden fra det moderne gennembruds start i 1871 til og med 1915.
Dernæst, vil jeg foretage en analyse af Jeppe Aakjærs ”Sang for Kvindevalgretten” (kilde 1) og Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget den 6. juni 1915 (kilde 2) med fokus på, hvordan ligestilling og kvinderettigheder italesættes stilistisk og retorisk.
Til sidst, vil jeg diskutere og vurdere hvordan ligestilling og kvinderettighederne har udviklet sig fra 1915 til i dag med udgangspunkt i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (kilde 3).
Afslutningsvis, vil jeg udarbejde en konklusion og besvare min problemstilling; Hvordan og hvorfor udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan er status ift. ligestilling mellem kønnene i dag?
Indledning
Da grundloven blev indført i 1849, efter kongen delte sin magt med folket, var den almindelige valgret kun forbeholdt de få.
Heriblandt stod kvinderne uden for politisk indflydelse og demokratiske deltagelse, indtil at det 66 år senere lykkedes dem at tilkæmpe sig valgretten og den politiske indflydelse, på lige fod med mændene.
Vi lever i et demokratisk samfund, hvor mænd og kvinder formelt set er lige stillede, ligesom at vi også har lige rettigheder. Er vi egentlig så lige stillede som vi bør være, eller oplever vi stadig at der er forskel på mænd og kvinder i nutidens samfund?
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 4
- Afgrænsning 4
Redegørelse 4
- Det første lovforslag 4
- Kampen for valgret 5
- Opnåelse af valgret 1908-1915 6
Analyse 6
- Analyse af Jeppe Aakjærs sangtekst ”Sang for kvindevalgretten” og Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget 6
Litteraturliste 13
- Primær litteratur 13
- Sekundær litteratur 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Debatten om valgret til kvinder, kom for alvor på den politiske dagsorden, da venstrepolitikeren Frederik Bajer, stillede det første lovforslag, der blev fremsat i Folketinget i 1886.
Lovforslaget, skulle give skattebetalende kvinder i København, ret til at stemme ved byens borgerrepræsentation. Bajer argumenterede for, at de danske kvinder burde have ret til at stemme på lige fod med mændene.
Desuden kunne han ikke se nogen grund til, at kvinderne skulle udelades fra det politiske liv, ligesom børn og forbrydere. På trods af, at lovforslaget blev modtaget positivt, blev det også modtaget med en del kritik.
Bajer ændrede derfor forslaget, på baggrund af kritikken, så det involverede enker og ugifte kvinder i hele landet.
Lovforslaget blev fremstillet i den nye folketingssamling i 1887, hvor det blev videresendt til Landstinget som følge af et markant flertal.
Her blev det nedstemt, på baggrund af en række argumenter, der især koncentrerede sig om den traditionelle kønsarbejdsfordeling. (Nielsen, 2016).
Kampen for valgret
Størstedelen af det arbejde, der forårsagede, at kvinderne i 1908 og 1915 fik valgret til kommunalvalg og til Rigsdagen, fandt sted i perioden 1850 til 1900.
Der blev i perioden fremsat flere lovforslag, der involverede kvindelig valgret. De danske kvinder organiserede sig i en række kvindesagsorganisationer, som ligeledes blev involveret i kampen for at opnå kvindelig valgret.
Den første danske kvindebevægelse, Dansk Kvindesamfund, som blev stiftet i 1871 af ægteparret Frederik og Mathilde Bajer, var en af de foranstaltninger, der har haft en betydelig indflydelse for kvindernes vej til stemmeret.
Siden opstod også andre foreninger, heriblandt Kvindelig Fremskridtsforening, der blev oprettet i 1885 af blandt andet Mathilde Bajer.
Foreningens formål var klart fra begyndelsen, nemlig kravet om politisk valgret til kvinder. Foreningen adskilte sig fra organisationen Dansk Kvindesamfund, i det, at de udelukkende optog kvindelige medlemmer, heriblandt udgjorde en stor andel af de tilsluttede medlemmer arbejderkvinder.
Kvindevalgretsforeningen blev stiftet i 1889, som den første organisation, hvis eneste formål, var kommunal og politisk valgret til kvinder.
Foreningen blev etableret i forbindelse med, at flere mente at organisationen Dansk Kvindesamfund, var for forsigtig i forhold til valgretsspørgsmålet.
Ydermere grundet organisationen Kvindelig Fremskridtsforenings politik, der prioriterede fredssagen og arbejdssagen højt, udover valgret. (Bladt, 2017).
Skriv et svar