Ligestilling | DHO | 12 i karakter

Problemformulering
Jeg vil i denne opgave redegøre for de danske kvindernes vej til stemmeret med udgangspunkt i perioden fra det moderne gennembruds start i 1871 til og med 1915.

Dernæst, vil jeg foretage en analyse af Jeppe Aakjærs ”Sang for Kvindevalgretten” (kilde 1) og Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget den 6. juni 1915 (kilde 2) med fokus på, hvordan ligestilling og kvinderettigheder italesættes stilistisk og retorisk.

Til sidst, vil jeg diskutere og vurdere hvordan ligestilling og kvinderettighederne har udviklet sig fra 1915 til i dag med udgangspunkt i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (kilde 3).

Afslutningsvis, vil jeg udarbejde en konklusion og besvare min problemstilling; Hvordan og hvorfor udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan er status ift. ligestilling mellem kønnene i dag?

Indledning
Da grundloven blev indført i 1849, efter kongen delte sin magt med folket, var den almindelige valgret kun forbeholdt de få.

Heriblandt stod kvinderne uden for politisk indflydelse og demokratiske deltagelse, indtil at det 66 år senere lykkedes dem at tilkæmpe sig valgretten og den politiske indflydelse, på lige fod med mændene.

Vi lever i et demokratisk samfund, hvor mænd og kvinder formelt set er lige stillede, ligesom at vi også har lige rettigheder. Er vi egentlig så lige stillede som vi bør være, eller oplever vi stadig at der er forskel på mænd og kvinder i nutidens samfund?

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 4
- Afgrænsning 4
Redegørelse 4
- Det første lovforslag 4
- Kampen for valgret 5
- Opnåelse af valgret 1908-1915 6
Analyse 6
- Analyse af Jeppe Aakjærs sangtekst ”Sang for kvindevalgretten” og Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget 6
Litteraturliste 13
- Primær litteratur 13
- Sekundær litteratur 13

Uddrag
Debatten om valgret til kvinder, kom for alvor på den politiske dagsorden, da venstrepolitikeren Frederik Bajer, stillede det første lovforslag, der blev fremsat i Folketinget i 1886.

Lovforslaget, skulle give skattebetalende kvinder i København, ret til at stemme ved byens borgerrepræsentation. Bajer argumenterede for, at de danske kvinder burde have ret til at stemme på lige fod med mændene.

Desuden kunne han ikke se nogen grund til, at kvinderne skulle udelades fra det politiske liv, ligesom børn og forbrydere. På trods af, at lovforslaget blev modtaget positivt, blev det også modtaget med en del kritik.

Bajer ændrede derfor forslaget, på baggrund af kritikken, så det involverede enker og ugifte kvinder i hele landet.

Lovforslaget blev fremstillet i den nye folketingssamling i 1887, hvor det blev videresendt til Landstinget som følge af et markant flertal.

Her blev det nedstemt, på baggrund af en række argumenter, der især koncentrerede sig om den traditionelle kønsarbejdsfordeling. (Nielsen, 2016).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu