Ligestilling | DHO

Problemformulering
Hvordan og hvorfor udviklede kvinderettighederne sig i perioden fra 1871 og frem til 1915, og hvordan er status ift. ligestilling mellem kønnene i dag?

Indledning
Jeg har i denne opgave valgt at analysere og diskutere ligestilling, da det er en stor kontrast i forhold til, hvordan ligheden mellem mænd og kvinder ser ud i dag.

Vi har sammen i klassen set dokumentarer om det morderne gennembrud, hvor ligestilling gjorde stor del i tidslinjen og da jeg finder historien bag kampen om kvindernes stemmeret rigtigt interessant, var det et oplagt valg.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
o Motivation 3
o Problemformulering 3
o Metodeafsnit 3
o Afgrænsning 3
o Redegørelse 3
Analyse og fortolkning 3
Diskussion og vurdering 4
Konklusion 5
Litteraturliste 6

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jutta Bojsen-Møller Holdte d. 6. juni 1915 talen på Himmelbjerget med henblik på gårsdagen begivenhed, for som sagt, fik de danske kvinder nemlig stemmeret d. 5. juni. 1915.

I talen hører vi om, hvilken kamp det har været at komme dertil hvor de alle nu stod på bjergets top og jublede.

Dog var toppen af bjerget ikke ligefrem tilfredsstillende, for når de kiggede ud over landet, så de stadig krig og ødelæggelse.

De mente at der stadig var meget der skulle arbejdes på og kæmpes for og kvinderne kunne bestemt bringe noget på bordet som mændene ikke havde i sinde, nemlig ved at bruge deres feminine retoriske stil.

Talen var rettet mod alle dem der gad lytte, og var åbne overfor ideen om en ny hver dag og en lysere fremtid.

Det var til alle dem der havde en stemme der skulle til at bruges og dem der havde øre, som skulle til at lytte.

Lejlighedstale er det Jutta Bojsen-Møller holder sig mest til, man kan også godt argumentere for politisk tale.

Et eksempel på Lejlighedstale ses på linje 17 ”Det er nok Kvinderne, der er mest glade ved den nye Grundlov, for Mændene er det kun en Udvidelse, for os er det det Hele.”

4 Her kommer hun ind på noget med værdier og hvad det betyder for kvinderne, at have nået dertil, hvor de står.

En lejligheds tale skal være forståelsesskabende, i stand til at forklare alvorlige hændelser og kunne skabe fællesskab blandt andet ved hjælp af referencer til værdier, og det gør Jutta Bojsen-Møller også bestemt

hun skaber forståelse for kvindernes kæmpen og slid ”Saadan har vi Kvinder ogsaa kæmpet i et halvhundrede Aar under Modstand, Latter og Spot - næsten værst fra Kvinderne selv - men dog med smaa Skridts Fremgang, til vi nu endelig har naaet Maalet5”

hun fortæller om den foruroligende situation som har været deres hverdag ”Da Kongen i 1849 delte sin Magt med Folket, var Kvinderne ikke regnede med” 6 Jutta Bojsen-Møller får appelleret til vores følelser med hjælp fra sine værdiladende ord og brug af sproglige billeder.

Der benyttes Patos, for ramme modtagerne helt inde på livet. Jutta Bojsen-Møller fortæller om hvordan de er nået toppen af bjerget og hvilken følelse det er af fryd og samtidig en hvilken følelse af frygt der opstår

når de får lov at se, hvilke andre forfærdelige problemer vores kære land ligger begravet i, det giver modtagerne lov til at skabe sproglige billeder og skabe et forhold til det hun fortæller om.

Ud fra analysen kan jeg vurdere at kilden med al sikkerhed troværdig, da alt Jutta Bojsen-Møller fortæller om fortiden og om kvindernes leveforhold er dokumenteret og en historisk begivenhed i den danske tidslinje.

Talen rammer bestemt modtager gruppen som ønsket, ved hjælp af Jutta Bojsen-Møllers passende brug af Patos. Argumentationen i talen er yderst relevant og troværdig, som sagt fordi at alt der nævnes, er en gengivelse af fortiden.

Talesproget er udover gammeldansk, klart og tydeligt, der overdrives hverken med virkemidler, sproglige billeder- eller figure.

Jeg mener selv at man efterlades med en følelse af stolthed over den kvindelige rollemodel, som de har sat og en følelse af håb for det danske samfund.