Opgavebeskrivelse
Redegør for udviklingen i kvindens forhold, hendes liv inden for familien og i samfundet fra 1950’erne til og med 1970’erne.

Med afsæt i redegørelsen skal du i dansk analysere mindst et selvvalgt materiale fra et af årtierne, f.eks. en novelle, kunst, film, reklame eller et romanuddrag med fokus på kvindens liv og/eller kønsroller.

I historie skal du finde og analysere kildemateriale fra et af årtierne, som skildrer kvindens liv/forhold /kønsroller og analysere det historiefagligt.

Afsluttende skal du diskutere, hvordan det forholder sig med ligestilling i dag.

Indledning
I Danmark hører man ofte begrebet feminisme, og siden slutningen af det 1900 århundrede har feminisme været et populært emne til debat.

Feminister bestræber sig efter ligestilling og kæmper for de uligheder, der findes mellem kønnene over hele verden.2

I 1970’erne startede en omfattende kvindebevægelse i Danmark, kaldet Rødstrømpebevægelsen, som førte til et opgør med ”mandsdominansen i samfundet”.

Bevægelsen udsprang af kvindernes ønske om at løsrive sig fra den nuværende familiemodel, hvor manden var på arbejdsmarkedet, mens kvinden passede hjem og børn.

Forud for kvindebevægelsen havde livet for kvinderne allerede udviklet sig markant, da kvinderne allerede i 1960’erne kom på arbejdsmarkedet.

Kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet førte allerede dengang til kamp om ligestilling og ligeløn.3

Indholdsfortegnelse
Indledning s. 3
Udviklingen af kvinders rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet……………. s. 4
Bagrunden for rødstrømpebevægelsen………………………………………… s. 5
Kildekritisk analyse af ” En rødstrømpehistorie” af Lisbeth

Analyse af ”Søndagen er til at kneppe i” af Vita Andersen……………………. s. 6
Lola Baidel og den kvindelige selvstændighed…………………………………. s. 8
Diskussion omkring ligestilling i dag …………………………………………. . s. 8
Konklusion………………………………………………………………………. s. 10

Litteraturliste ……………………………………………………………………s. 11

Bilag ………………………………………………………………………………s. 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kvinfo, som handler om køn og ligestilling17, hvilket underbygger kildens indhold. Mange af de kilder, som befinder sig på Kvinfo, er beretninger om virkelige hændelser.

Citatet ” følte mig undertrykt som det evigt lyttende kvindelige indslag; følte mig snørret inde i et korset, som jeg kun ønskede at sprænge” illustrerer kvindens følelse af at være låst i en rolle, som hun ikke følte sig godt tilpas i, og som hun ønskede at slippe ud af.

Denne tendens går igen flere steder i teksten og viser, at afsender er en kvinde, som ønsker at ændre samfundet, således at mandsdominansen mindskes.

Det er åbenlyst, at Lisbeth er tilhænger af de røde partier med en radikal og venstreorienterede holdning, da hun gerne vil gøre op med det kapitalistiske patriarkalske samfund.

Kilden fremstår troværdig, da afsender fortæller om egne oplevelse og følelser i et mands- domineret samfund. Derudover er kilden skrevet i 1974, som er samme periode Rødstrømpebevægelsen havde sin storhedstid.

Lisbeth var selv rødstrømpe og var desuden med til at stifte en af rødstrømpebevægelsens grupper, som hun fortæller i kilden.

Hun belyser sin personlige grund til at gå ind i Rødstrømpebevægelsen, og hvordan kvinders personlige oplevelser var årsagen til deres oprør.

At oplevelserne og årsagerne var personlige, har helt tydeligt været med til at gøre bevægelsen så kraftfuld, som den var.

At Lisbeths oplevelse var fælles for mange kvinder, har ligeledes været med til at sætte bevægelsen i gang, siden mange kvinder kunne nikke genkendende hertil.

---

Novellen ’Søndagen er til at kneppe i’ er skrevet af den danske forfatter Vita Andersen og er fra hendes feministiske novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk” (1978).

Vita Andersen blev født i 1942 i København og var stærkt præget af sin samtid. Mange af hendes tekster handler om forholdet mellem kønnene og handler ligeledes ofte om ensomhed, depression og undertrykkelse.

Fælles for Vita Andersens tekster er, at de tager udgangspunkt i hendes eget liv og oplevelser19. Søndagen er til at kneppe i er en novelle, som omhandler kønsroller, og kvindens undertrykkelse.

I novellen møder vi Kurt og Kurts kæreste. Kæresten er jeg-fortælleren. Kurt fremstår overlegen, arrogant og umiddelbart ligeglad med sin kæreste, og man får fornemmelsen af, at Kurt bestemmer alt i hjemmet og i særdeleshed i sengen.

Kurt og hans venner konkurrerer indbyrdes, når det handler om sex, og det skal kvinderne og Kurts kæreste stå model til20.