Problemformulering
Hvordan, og i hvilket omfang, kan Vita Andersens skønlitterære fremstilling af kvindeliv i 1970’erne bruges som kilde til vores forståelse af Kvindebevægelsen og ungdomsoprøret i bred forstand?
Indledning
1970’erne var en banebrydende periode, hvor der blev gjort op med samfundets struktur og kvinder stod sammen for at ændre kønsnormerne.
Kvinden har historisk set været underlagt manden i samfundet og i familien. Hvordan gøres der oprør mod dette? Lykkedes det kvindebevægelsen i 1970’erne at udrydde det patriarkalske samfund?
For at besvare opgavens opgaveformulering redegøres der for kønsrollerne i 1970’erne. Herefter analyseres to tekster fra 1970’erne:
Digtet ”Lænken om min hals” fra digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner” af Vita Andersen (1977) og tegneserien ”Fru Jensen” fra første udgave af ”Kvinde kend din krop” (1975).
Formålet med analysen er at fastlægge tidstypiske holdninger for forholdet mellem kønnene og kønsroller.
Opgaven afrundes med en diskussion om, hvorvidt Vita Andersens fremstilling af kvindeliv kan bruges som kilde til vores forståelse af kvindebevægelsen og ungdomsoprøret. Her perspektiveres til kvindelivet i dag og nyere kvindebevægelser.
Her inddrages tegneserien ”En kvindes dag anno 2013” af Lisa Nissen, som stammer fra 2013-udgaven af bogen ”Kvinde kend din krop”, for at få en bedre forståelse af, hvordan kvindelivet har udviklet sig siden i 1970’erne.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Problemformulering 4
Problemstillinger 4
Redegørelse af kønsroller i 1970erne 5
Analyse 6
Vita Andersens digt ”Lænken om min hals” (1977) 6
Tegneserie ”Fru Jensen” (1975) 9
Sammenligning af ”Fru Jensen” og ”Lænken om min hals” 11
Diskussion 11
Er Andersens fremstilling af kvindeliv historisk troværdig? 11
Perspektivering til kvindeliv i dag 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse
Vita Andersens digt ”Lænken om min hals” (1977)
”Lænken om min hals” er skrevet i samtiden med kvindebevægelsen. Digtet er fra digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, som Vita Andersen debuterede med i 1977.
Jeg’et beskriver forholdet til sin mand som distanceret. Hun ser ham som højere stillet i samfundet, og som en hun er afhængig af for at klare sig.
Dette var som tidligere nævnt den typiske opfattelse af forholdet mellem kønnene før kvindeoprøret. Her er et eksempel på dette:
”han er en af dem der bestemmer
ikke bare over mig
men også i samfundet
han er en mand
et væsen fra en anden klode
måske prinsen på den hvide hest
der er kommet for at redde mig
give mig en identitet”
Her tydeliggøres det, hvor distanceret jeg’et føler sig fra sin mand, og hvor meget manden bliver beundret på baggrund af sit køn. Der bruges en anafor til at understrege dette. I første strofe starter næsten alle verselinjerne med ”han”. Dette understreger, hvor meget manden fylder i hendes tanker.
Jeg’ets følelser er dynamiske i digtet.
I starten af digtet bliver vi præsenteret for en masse positive tanker om manden. Det ses bl.a. i dette citat:
”Jeg elsker hans lækre tøj
hans stribede vest
hans pinke silkeskjorte ”
Her bliver mandens gode sider beskrevet. Jeg’et nævner bl.a. hans pink skjorte. Pink er et symbol for kærlighed og symboliserer den kærlighed, hun føler for ham.
Længere inde i digtet beskrives nogle helt anderledes følelser, hvor hendes frustrationer viser sig:
”engang havde han en bums på næsen
det frydede mig
jeg følte allerede
at jeg elskede ham mindre
jeg havde fundet en brist
og var ved at slippe fri”
Her er det tydeligt, at hun ikke har et godt forhold til sin mand og føler sig fanget i sit ægteskab. Disse frustrationer vises også vha. billedsprog.
Et eksempel på dette er digtets titel, ”Lænken om min hals”, som understreger den følelse, hun beskriver i digtet, af at være fanget og afhængig af sin mand. Lænken kan på den ene side være ubehagelig og noget, man gerne vil af med:
”der er en lænke om min hals
og jeg vrider mig i den
fyldes af lede, vrede, ydmygelse
raseri over jeg ikke kan undslippe”
Her bliver der brugt nogle meget kraftfulde ord til at udtrykke den ubehag, som hun føler ved at være ”lænket”. På den anden side, kan der også være en tryghed i at være lænket.
Man hører til et sted og har overgivet magten til en anden. Denne tryghed, som lænken kan give, spiller op mod digtsamlingens titel: ”Tryghedsnarkomaner”.
Der er altså en dobbelthed i digtet. På den ene side beundrer hun ham og den position, han har. På den anden side kan hun ikke udholde den magt, han samtidig har over hende. Hun er splittet mellem disse følelser.
Digtet er skrevet som knækprosa. Det er med til at gøre beskrivelsen af jeg’ets følelser virkelighedsnære, ægte og rå. Digtet beskriver de tanker, mange kvinder formentligt havde i den tid.
Det er tydeligt, at digtet er en kritik af kønsnormerne og det historiske patriarkalske samfund, hvor kvinden er underlagt sin mand.
Skriv et svar