Indledning
Under den tyske besættelse af Danmark havde flere danske kvinder et civilt forhold til en tysk soldat. Grundet fjendtlig holdning mod den tyske ordensmagt blev kvinderne set ned på.
Specielt i efter- krigstiden blev disse unge, såvel som ældre kvinder, ydmyget af deres medborgere, hvilket er en blandt flere ting, jeg vil komme ind på i min opgave.
Min problemformulering er følgende; Hvordan blev kvinder med civile forhold til tyskerne behandlet og opfattet, under og efter besættelsen?
Jeg vil starte med en redegørelse for de civiles forhold til tyskerne, herunder hvordan de blev behandlet under og efter 2. verdenskrig.
Derefter vil jeg lave en litterær analyse af Martin A. Hansens Soldaten og Pigen, hvor jeg vil lægge et særligt fokus på forholdet med karaktererne i novellen og behandlingen af begrebet skyld.
I historie har jeg valgt, med fokus på opfattelsen af civile forbindelser til tyskerne, at analysere satiretegningen Tyskerpiger samt fotoserien af behandling af en tyskerpige.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Tyskerpiger 2
Analyse af Soldaten og Pigen med behandling af begrebet skyld 3
Kildekritisk analyse af satiretegningen Tyskerpiger 5
Kildekritisk analyse af fotoserie 6
Diskussion 7
Konklusion 8
Bilag 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse af Soldaten og Pigen med behandling af begrebet skyld
Soldaten og Pigen er skrevet af Martin A. Hansen og udgivet i 1947
to år efter befrielsen. Historiens handlingsforløb er kronologisk og finder sted i en togkupe, hvor man møder nogle af novellens få karakterer.
Her sidder en soldat i sin uniform, en ældre kvinde og to mænd, heraf den ene med barn. Soldaten, der er hovedpersonen, vælger at stå af toget midt på sin rejse, for at finde hen til et kær, som han mener, at han har set i sine drømme.
Kæret viser sig at være en mergelgrav, hvor han lægger sig til at sove. Da han vågner, er der en pige. Pigen og ham snakker, idet hans medalje fra krigen omsmeltes.
Novellen er skrevet med en bunden tredjepersonsfortæller, hvor vi følger handlingsforløbet fra ydre synsvinkel, altså vi kender forskellige karakteres overvejelser, men er nødt til at læse mellem linjerne for at gennemskue de egentlige følelser og tanker.
Dette ser vi da Soldaten giver den lille dreng en knap. ”Den lille dreng blev glad” (Soldaten og Pigen, s. 84, l. 6)5. Her formodes drengens følelser.
Vi læser os ligeledes til Soldatens tanker; ”Ja ja, tænkte soldaten, han kan ikke spille fløjte. Der tog man fejl og det gør man altid” (Soldaten og Pigen, s. 84, l. 11-12)5.
Novellen gør brug af en enkel, nærmest lav skrivestil, der giver læseren tid til at tænke yderligere over handlingen. ”Han fik de plørede støvler af uden at bruge hænderne, og så skubbede han til dem med fødderne.”
(Soldaten og Pigen, s. 87, l. 24-25)5 Med en kort og præcis formulering beskrives en simpel handling.
En handling kan tillægges mere betydning, end der umiddelbart står nedskrevet. Symboler er et gennemgående tema i Hansens sprogbrug. At soldaten i forestående eksempel smider
4 Hartmann, Grethe, Undersøgelse: the girls left behind
5 A. Hansen, Martin, Soldaten og Pigen
sine sko ned i en mergelgrav, kan også forstås som at stille træskoene6. Sidste linje lyder; ”Det så ud, som hans medalje var kommet op afvandet og nu lå og blev smeltet om”
(Soldaten og Pigen, s. 89, l. 24-25)7 Her fungerer medaljen som et symbol for soldatens tid i krig.
Han lægger meget betydning i medaljen, og da han lader den omsmelte, symboliserer det at han giver slip på den tid. Tiden i krig var traumatiserende for soldaten, og er ikke noget han er stolt af.
Han kan frivilligt og gavmildt give sine knapper væk, (jf. Soldaten og Pigen, s. 84, l. 3)8 men ved medaljen er der mere overvejelse.
Dog fornemmes det, at han gerne vil af med den, da han fortryder at han ikke gav den til den lille dreng i togkupeen. ” […] det var ærgerligt, jeg ikke tænkte på det.
Han skulle have haft min medalje.” (Sol- daten og Pigen, s. 84, l. 23-24)7 Medaljen er et symbol på den byrde, han bærer rundt på.
Skriv et svar