Indledning
Industrialiseringen i Danmark var en banebrydende tid, der førte til adskillige afgørende ændringer. Perioden med industrialisering dækker fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.
Det mest markante træk var den voksende industri i byerne, hvilket resulterede i en voldsom urbanisering.
I midten af 1800-tallet blev den demokratiske proces sat i gang i Danmark som følge af revolutionære strømninger fra Frankrig og Europa, og i 1849 blev demokratiet officielt vedtaget i Danmark med underskrivelsen af Grundloven.2
På trods af denne forbedring af ligestillingen i den danske befolkning, var der stadig store udfordringer med ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders fulde valgret, som først blev opnået i 1915.3
En anden vigtig ændring i løbet af industrialiseringen var fremkomsten af kvindebevægelsen. Den opstod omkring 1850'erne i Skandinavien4 og har fortsat siden da som en bevægelse, der kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
- 1.1 Historisk Baggrund
- 1.2 Problemformulering
2. Kvindens Stilling Som Gift Og Ugift
3. Analyse Og Fortolkning Af Amalie Skrams ”Lucie”
- 3.1 Kort Om Amalie Skram
- 3.2 Referat Af ”Lucie”
- 3.3 Fortalt Tid
- 3.4 Fortæller
- 3.5 Sproget
- 3.6 Persongalleri Og -Karakteristik
4. Kvinders Muligheder Under Industrialiseringen I Danmark
5. Konklusion
6. Litteraturliste
- 6.1 Primær Litteratur
- 6.2 Sekundær Litteratur
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
"Lucie" blev skrevet i 1888 og foregår også på samme tid.
Dette afspejles tydeligt i bogen, da samfundet, der beskrives, stemmer overens med situationen i storbyen under industrialiseringen og de aktuelle problemstillinger på det tidspunkt, herunder kvindens rolle i ægteskabet.
Denne debat bliver beskrevet af Lucies veninde Karen, der siger: "Ja, nu hvor denne sædelighedsballade er opstået, har de (kvinderne, red.) ændret signaler.
Det er ikke som før, hvor kvinder gerne ville anses for engleagtige væsener, der var rene og usanselige i deres kærlighed, men nu er de for fanden lige så sanselige som mændene, og derfor skal mændene godt nok tøjle sig, ligesom de selv har gjort."14
Ud fra dette citat kan man konkludere, at man befinder sig i en tid, hvor kvinder begyndte at kæmpe for ligestilling på det seksuelle område, hvilket var karakteristisk for 1880'erne.
Fortæller
Amalie Skram har valgt at skrive denne roman i tredje person ental med en personbunden fortæller.
Dette fremgår tydeligt af eksemplet: "Ja, hun havde det godt. Nå skulde hun snart se til at få købt sig nye gardiner, for de der var snart forfærdelige."
Gennem hele romanen fortsætter denne fortællestil, hvor fortællerens rolle er at rapportere udelukkende Lucies indtryk og tanker, uden at bidrage med forfatterkommentarer eller beskrive handlingen ud fra forfatterens eget synspunkt.
Dette understreger endnu mere, at handlingen drejer sig om Lucie, som samtidig repræsenterer den kvindelige ungdom og tidlige voksenliv i Danmark på dette tidspunkt.
Skriv et svar