Indholdsfortegnelse
REDEGØRELSE AF SÆDELIGHEDSFEJDEN
ANALYSE AF ”NUTIDENS SÆDELIGE LIGHEDSKRAV”
DISKUTER OM HVORVIDT DER KAN DRAGES PARRALLELER MELLEM SÆDELIGHEDSFEJDEN OG NUTIDENS SEKSUALMORAL
KONKLUSION
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sædelighedsfejden (1883 – 1887) var en offentlig debat om samfundets seksualmoral med fokus på ligestilling mellem kønnene.
Perioden for Sædelighedsfejden tilhører den litteraturhistoriske periode, det moderne gennembud.
Det moderne gennembrud er et opgør mod den forhenværende litteraturhistoriske periode, romantikken, hvor litteraturen idealiserede samfundet, naturen og livet.
Det moderne gennembrud var stærkt præget af realismen og socialrealismen, der satte samfundets problematikker under debat.
Samfundets autoriteter var til diskussion og perioden var præget af et generelt opbrud fra kristelige og idealistiske enhedskultur.
Ligeledes er Sædelighedsfejden en væsentlig del af det moderne gennembrud generelle samfundsdebat.
Samfundets normer i 1800-tallet var stærkt præget af sædelighed og seksuel dobbeltmoral. Der blev forventet kyskhed af kvinderne inden ægteskab, og seksuel troskab under ægteskabet.
Industrialiseringen og moderniteten i 1850 medførte en stigende levestandard samt befolkningsvækst grundet en effektivisering af samfundet.
Effektiviseringen resulterede i økonomisk vækst, samt store strukturelle og sociale forandringer i samfundet.
Dog medførte industrialiseringen i byen også hård konkurrence mellem de mindre virksomheder, grundet stordriftsfordele i form af en billigere produktion på fabrikkerne.
Dette havde dermed en negativ effekt på økonomien, da de mindre selvstændige virksomheder blev udkonkurreret af fabrikken og mistede indtjening.
Dette havde dermed en effekt på husholdninger, og ligeså de ugifte kvinders plads i hjemmet. Ugifte kvinder blev førhen forsørget af mændene i familien.
Industrialiseringen medførte også nye opfindelser der gik hen og erstattede tjenestefolk i husholdningerne, der ofte var ugifte kvinder.
Kønsrollerne er i denne periode stærkt defineret, og hvert køn havde hver deres rolle i hjemmet. Kvinder havde tidligere ikke mulighed for uddannelse, grundet den obligatoriske pligt som husmoder.
Dog i 1959 blev en lærerindeeksamen oprettet, og ugifte kvinder havde derved mulighed for, at bevæge sig ind på arbejdsmarkedet og forsørge dem selv.
Den nylig opretterede uddannelse for kvinder skabte kontroverser med samfundsnormen og opfattelsen af kønsrollerne.
---
Der vil i det følgende afsnit blive udarbejdet en sproglig stilistisk analyse af Elisabeth Grundtvigs ”Nutidens sædelige lighedskrav”. Analysen vil blive udarbejdet med særligt fokus på fremstillingen af kønsmoralen.
Elisabeth Grundtvig var en af de fremtrædende kvindesagsforkæmpere under Sædelighedsfejden.
Foredraget, Nutidens sædelige lighedskrav” (1887) satte fokus på den seksuelle dobbeltmoral i samfundet, og foredraget blev et vendepunkt i sædelighedsdebatten.
Foredraget havde til formål om at belyse emnet om at kvinderne måtte fremsætte et sædeligt lighedskrav mellem mænd og kvinder.
Foredraget blev holdt for Det Danske Kvindesamfund, og modtageren forventes dermed at være enig i Grundtvigs udtalelser.
”Nutidens sædelige lighedskrav” tilhører den informative tale, der har til formål om at informere modtageren om det pågældende emne, nemlig den seksuelle dobbeltmoral samt nødvendigheden af sædelige lighedskrav.
”Der er for Tiden Ulighed, det ved vi alle saa godt, at det her ikke behøver nærmere at paavises, men kun at nævnes.
Vi ved alle, at Samfundsbevidstheden hidtil har krævet Kyskhed af den ugifte Kvinde og Troskab af den gifte, mens den samme Samfundsbevidsthed hverken har krævet Kyskhed eller Troskab af Manden.”
Skriv et svar