Opgavebeskrivelse
• Redegør kort for kvindens stilling i samfundet i sidste del af 1800-tallet, med særligt fokus på de vilkår, som borgerskabets kvinder havde.

• Foretag en analyse og fortolkning af Herman Bangs ”Frøkenen” (1883) med særligt fokus på novellens skildring af kvindens vilkår.

• Foretag en kildekritisk analyse af “Kvindemødet 1895” i satiremagasinet Blæksprutten med fokus på fremstillingen af kvinden.

• Diskutér med udgangspunkt i analyserne, hvordan kunst og kultur kan have bidraget til at sætte fokus på vilkårene for kvinder.

Indledning
Kvinders vilkår og rolle i samfundet kom i slutningen af 1800-tallet til stor debat i litteraturen. Kunstnere begyndte at formidle deres holdninger gennem kunst og kultur.

Dette har desuden haft stor betydning for hvordan vi ser på kønsroller i dag. Min problemformulering lyder: ”Hvorfor og hvordan kom kønsrollerne til debat i litteraturen i sidste del af 1800-tallet?”.

For at besvare den, har jeg til start redegjort kort for kvindernes stilling i samfundet, i sidste del af 1800-tallet, med et særligt fokus på borgerskabets kvinders vilkår og rolle i samfundet.

Jeg har derefter foretaget en analyse og fortolkning af Hermann Bangs ”Frøkenen” (1883), med et særligt fokus på novellens skildring af kvindens vilkår, for på den måde at få et realistisk syn på hvordan kvinders liv var dengang.

Jeg har derefter fortaget en kildekritisk analyse af "Kvindemødet i 1895” i satiremagasinet Blæksprutten med fokus på fremstillingen af kvinden, for på den måde at se kvinders vilkår på en mere overdrevet og humoristisk måde.

Indholdsfortegnelse
Resumé 0
Indledning 3
Redegørelse 4
Danskfaglig analyse af ”Frøkenen” 5
Historiefaglig analyse af ”Kvindemødet i 1895” 7
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
- Skønlitteratur 11
- Kilder 11
- Fremstillinger 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det moderne gennembrud er perioden fra år 1870-1790. I denne periode satte man gennem litteraturen mange emner under debat, blandt andet kvinders rolle i samfundet, ligestilling og kvinders stemmeret.1 I slutningen af 1800-tallet begyndte de danske kvinder at organisere sig i de internationale valgretsbevægelser og kvindeorganisationer.

I denne periode var en af de vigtigste politiske sager kvindernes valgret, hvilket kvinderne derfor indgik i store debatter om.2 Imod sætning til bondebefolkningens kvinder arbejdede den borgerlige kvinde ikke, da husførelsen blev udført af tjenestefolk.

3 Borgerskabets kvinders mål var at blive gift med en rig mand, og derefter leve livet, som hjemmegående uden meget arbejde og husarbejde at tage sig til. Kvinderne havde dengang meget værre vilkår end mændene. Der var stor ulighed mellem mænd og kvinder.