Problemformulering
Hvordan var kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1870-1920 og hvordan blev deres forhold skildret i samtidens litteratur?
Indledning
I dag er kønsrollerne blevet mindre og mindre fastlagte end i det tidligere samfund. Kvinderne er blevet jævnbyrdig med mændene og ses ikke længere som et objekt.
De er kommet på arbejdsmarkedet, og er ikke længere fanget i rollen som hustru. Men hvordan var datidens kønsroller?
hvordan blev deres forhold skildret i samtidens litteratur? I denne opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i borgerskabets kvinder i perioden 1870-1920.
Jeg har også valgt at redegør kort for sædelighedsfejden. Jeg har valgt at undersøge hvordan kønsrollerne var for kvinderne, igennem samtidige kritiske realistiske litteratur og historiske kilder.
Derfor har jeg valgt at lave en kildekritisk analyse af kilden ”God tone i alle livsforhold.”1887 og en danskfaglig analyse af Henrik Ibsens ’Et Dukkehjem’ udgivet i 1879.
På bagrund af mine analyser vil jeg derfor vurder om teaterstykkets og den historiske kilde giver realistisk skildring af kønsrollerne i tiden, samt vil jeg også Vurdér Ibsens opgør med kønsroller.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Redegørelse 4
Sædelighedsfejden 4
Analyse Af 3. Ark ”et Dukkehjem” Af Henrik Ibens 5
Kildeanalyse Af ”god Tone I Alle Livsforhold 1883.” 8
Vurdering 9
Konklusion 9
Litteraturliste: 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sædelighedsfejden
Det meget traditionelle syn på kvinder begyndte at ændre sig langsomt i perioden efter 1870, da den nye tidsperiode ”det moderne gennembrud” kom til.
Det var i denne periode, man begyndte at sætte samfundsmæssige problemer til debat. En af de store debatter var ”sædelighedsfejden.”
”Sædelighedsfejden” eller ”den store nordiske krig om seksualmoralen” var en ophedet debat om køn, seksualitet og moral i årene 1883-1887.
Det som udløste debatten var Bjørnsons drama, ”En Handske” som han udgav i 1883. I stykket fremførte Bjørnson en løsning på den seksuelle dobbeltmoral, der allerede herskede i samfundet, skulle ikke tolereres.
Han mente derimod, at samfundets krav til kvinder om seksuel afholdenhed før ægteskab, også burde gælde for mænd.
Dengang var det nemlig accepteret, at mænd, havde sex før og uden for ægteskabet, mens kvinder skulle vente til ægteskab.
Uligheden mellem kønnene på dette område afspejlede den generelle ulighed i samfundet, hvor at kvinder i århundreder havde været dårligere stillet end mændene.
Selve debatten foregik mellem forfattere, kvindesagsforkæmpere og intellektuelle. I Danmark forgik debatten bl.a. mellem litteraturkritikeren og skribent Georg Brandes og Dansk Kvindesamfunds Elisabeth Grundtvig.
Georg Brandes var en af de vigtigste personer i det moderne gennembrud, da han var grundlægger af perioden.
Litteraturen skulle – med Georg Brandes ord – ”sætte problemer under debat.” Igennem hans forelæsninger på Københavns Universitet
argumenterede han for at litteraturen skulle være politisk, diskuterende og samfundsoplysende og gøre op med borgerskabets dyder og moral.
Disse to store og betydningsfulde personligheder, havde forskellige måder at kritisere den herskende seksualmoral på. På den måde var der tale om to fløje.
Den ene fløj i sædelighedsfejden mente, at mænd skulle lære afholdenhed ligesom kvinder, kaldt handskemoralen.
Den anden fløj mente, at kvinder skulle have samme seksuelle friheder, som mænd praktiserede.
Elisabeth Grundtvig var fortaler for handskemoralen, at mænd og kvindernes behov var af samme natur og de i det hele taget skulle stilles lige - bl.a. ved det sædlige område.
Skriv et svar