Kønsroller i 60’- og 70’erne | DHO | 10 i karakter

Problemformulering
- Hvilke påvirkninger medførte rødstrømpebevægelsens frembrusen i 1960’erne og 1970’erne, og hvilke ændringer fremkom i ligestillingen mellem kønnene?
- Hvad er rødstrømpebevægelsen?
- Hvilken betydning havde rødstrømpebevægelsen for kønsrollerne i 1960 til 1985?
- Hvilken ændring så man i kønsrollerne og hvordan de kom til udtryk i tv-serien ”Huset på Christians havn: Kønsroller og deller”.
- Hvad betyder Rødstrømpebevægelsens eksistens for vores nuværende opfattelse af Danmark?

Indledning
Rødstrømpebevægelsen spillede en central rolle fra 1970 til 1985, der omhandlede ligestilling på mange aspekter. Denne bevægelse skabte en kønsrolleomvæltning i samfundet, og dannede derfor den fremtid man kender i nutidens Danmark.

Denne opgave redegør for Rødstrømpebevægelsens virke og eksistens, og dermed giver en forståelse for dens udvikling, og samfundets normer i 60’erne, samt 70’erne.

Efterfølgende vil jeg analysere, hvilken betydning Rødstrømpebevægelsen havde for kønsrollerne, samt ”Huset på Christians havn:

Kønsroller og deller”, som understøtter kønsrollerne i hjemmet, og Rødstrømpebevægelsens påvirkning på de enkelte personer.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering 2
Indledning 2
Redegørelse for rødstrømpebevægelsen og dens udfoldelse i samfundet 2
Kønsrollernes betydning 4
Delkonklusion for historie delen 5
Huset på Christians havn: Kønsroller og deller 6
Delkonklusion for dansk delen 8
Perspektivering vedrørende fortiden med nutiden 8
Konklusion 9
Litteraturliste: 10

Uddrag
En af kvindebevægelsens politiske krav var at få anskaffet ligeløn, alligevel kan man se i samfundet i dag, at mænd stadig får mere i løn end kvinderne gør.

Kvindernes lange kamp havde haft en uvurderlig betydning for samfundet uanset de kommende forhindringer. Man gik fra, at størstedelen af kvinderne ikke havde arbejde, og ikke kunne forsørge sig selv, til at kvinder strømmede ud på arbejdsmarkedet.

Et andet politisk krav var at få anskaffet fri abort, hvor kvinderne havde fri adgang til at beslutte om barnet skulle beholdes eller ej.

Enligmødre var en titel de fleste ikke ønskede at besidde, og angsten for graviditet eksisterede i samfundet. På denne måde var kvinderne også økonomiske afhængige af mændene.

Fri abort betyder ifølge den feministiske parole, ”kvinders ret til at bestemme over deres egen krop”. Denne lovmæssige ændring gav kvinderne endnu mere frihed, og de kunne dermed opnå seksuel frigørelse og nye familiemønstre.

Stridigheder forekom også, da beslutninger omkring bevægelsens struktur ikke altid endte med en ensformig stemme. Dette medførte at flere kvinder meldte sig ud af bevægelsen, og kreerede sine egne organisationer.

Princippet med ligestillingsarbejdet fortsatte, men på forskellige faconer. Der opstod også små konflikter i de forskellige grupper, et eksempel herpå er stjernerødstrømper, som absolut ikke blev anset for værende et hædersmærkat.

Disse mennesker var generelt set upopulære i befolkningen, da Rødstrømpebevægelsen ikke havde såkaldte ledere, samt ønskede ikke en vigtig person, men en forenet bevægelse med ligeværdige kvinder.

Desuden var dét at være lesbisk ikke accepteret i samfundet, ej heller i Rødstrømpebevægelsen. De følte sig ikke værdsat, og brød derfor med bevægelsen i 1974 for, at skabe den lesbiske forening, hvor kun lesbiske personer var velkomne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu