Indledning
Hippiedrømmen er ikke længere utopi. Mistilliden til den politiske elite vokser som følge af faldende jobsikkerhed, lavere lønninger og øget indvandring – og borgerløn kan være løsningen.
Det mener bl.a. Bill Clintons tidligere arbejdsminister, Robert Reich, og herhjemme vil Alternativet indlede forsøg med det
Det, nogen vil kalde en våd hippiedrøm, er ikke længere ren utopi. Ideen om at give alle en lille sum penge, så de er sikret et økonomisk fundament for en tilværelse, de herefter er frie til selv at vælge, er på vej til at blive salonfæhig på magtens bonede gulve.
Da den finske centrum-højre-regering ledet af Juha Sipilä kort før jul annoncerede, at landet indfører forsøg med basisindkomst – eller borgerløn som vi ofte kalder det i Danmark
– hvor en mindre gruppe borgere får udbetalt 800 euro om måneden uanset indkomst, gik nyheden ganske vist verden rundt.
Men den finske velfærdsstat er langtfra det eneste land, der søger nye svar på arbejdsløshed og jobusikkerhed som følge af den teknologiske udvikling og voksende økonomisk ulighed.
Indholdsfortegnelse
Den nervøse klasse
Ikke radikalt
Forsøg i Finland
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den nervøse klasse
I Saving Capitalism beskriver Reich indgående den udvikling, der har gødet jorden for fremkomsten af den
»nervøse klasses« støtte til antiestablismentkandidater som Donald Trump og Bernie Sanders i USA og Marine Le Pen og hendes ligesindede blandt højrenationale, antiestablishmentpartier i Europa.
Og som nogle også forklarer som en del af årsagen til det danske nej ved folkeafstemningen i december:
Mistilliden til, at politikere evner og har viljen til at løse de problemer, der presser borgerne på deres levebrød samt den ekstreme koncentration af kapital og politisk indflydelse hos en lille, selvtilstrækkelig elite, der med love og regler har vredet markedet til egen fordel.
I 1950’erne kunne en familie klare sig for een indtægt i USA. I de tre årtier efter AV skabte det den største middelklasse, verden havde set, skriver Reich og fortsætter:
»I de år fordobledes indkomsten for en typisk amerikansk arbejder, ligesom USA’s samlede økonomi fordobledes.
I kontrast til de seneste 30 år, hvor økonomien igen fordobledes, mens lønningerne for en typisk amerikaner ikke flyttede sig ud af stedet.«
I dag tjener direktørerne i de store virksomheder gennemsnitligt over 200 gange mere end deres arbejdere. Tidligere var det 20 gange så meget.
De rigeste amerikanere tegnede sig for tre årtier siden for ni til 10 procent af den totale indkomst. »I dag tegner top én procent sig for mere end 20 pct.«
Som et modsvar til denne udvikling, der ifølge Reich i dag har afløst kommunismen og fascismens trusler mod kapitalismen som samfundssystem, fremfører han visionen om borgerløn i bogens afsluttende kapitel.
Den skal ifølge politologen finansieres via provenuet fra »nye reguleringer af markedet, der garanterer alle borgere en del af fremtidens vækst
« i stedet for at kun en lille skare af arvinger til milliardformuer og nye virksomheder som Facebook og WhatsApp med milliardindtjeninger og meget få ansatte profiterer.
»Den model, vi i rasende fart er på vej hen imod, er ubegrænset produktion for en håndfuld
og der er kun få, der har råd til at forbruge (i modsætning til tidligere hvor masseproduktion og masseforbrug hang sammen)«, skriver Reich i en klumme, der bl.a. er offentliggjort på hans hjemmeside.
Nobelpristager Poul Krugman har fremført en lignende analyse i en klumme i New York Times, hvor han er tilknyttet som kommentator:
»Den eneste måde, vi kan bevare noget, der ligner et middelklassesamfund – et samfund, hvor almindelige borgere har en rimelig sikkerhed for at opretholde et anstændigt liv, så længe de arbejder hårdt og spiller efter reglerne
– vil være ved at have et stærkt socialt sikkerhedsnet, der garanterer ikke bare sundhedspleje, men også en minimumsindkomst.
Og når en stadigt stigende andel af indkomsten går til kapital snarere end arbejdskraft, ville det sikkerhedsnet i vid udstrækning skulle betales via skatter på fortjeneste og formueindkomst.«
Skriv et svar