kønsroller | Analyse

Problemformulering
Hvordan og hvorfor blev borgerskabets opfattelse af kønsroller, ægteskab og seksualmoral genstand for debat i Sædelighedsfejden i sidste halvdel af 1800-tallet, og hvordan kom det til udtryk i det moderne gennembruds litteratur?

Indledning
Det er en selvfølge at der i det danske samfund i dag i høj grad er ligestilling mellem mænd og kvinder. Men den ligestilling og kønsmoral har ikke altid været faktuel, tidligere har kvinder og mænd påtaget sig forskellige roller og levet under forskellige normer.

Ligestillingen som udspiller sig i dag er resultatet af en lang række forskellige tiltag, omstruktureringer og debatter der har fundet sted i løbet af den danske samfundsudvikling.

Perioden fra 1870 til 1890 blev kaldt det moderne gennembrud. En af de personer, der fik stor betydning for perioden, var litteraturkritikeren Georg Brandes, der i 1871 holdt forelæsningen ”Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur”.

Her opfordrede han forfattere til at lægge problemer under debat. Nogle af disse problemer var kvinders rolle, sociale forskelle og ægteskab.

En af de forfattere, der fulgte Brandes råd om at lægge problemer under debat, var Henrik Ibsen. I sit teaterstykke ”Et dukkehjem” viste han kvindens håbløse rolle i samfundet og det klassiske ulykkelige ægteskab.

Kvindens rolle i samfundet og forholdet mellem kvinder og mænd blev en af hovedpunkterne under det moderne gennembrud, og udviklede sig til en stor debat, der ville inddrage samtlige litterære fra hele norden. Det blev kaldt sædelighedsfejden.

Indholdsfortegnelse
Abstract 3
Indledning 5
Problemformulering 6
Opgaveformuleringer 6
Materiale 7
Struktur 7
Redegørelse 8
Analyse 11
Sammenligning 14
Kvindesynet 14
Diskussion 16
Konklusion 17
Formalia – litteraturliste 18
Bilag 20

Uddrag
Inden sædelighedsfejden var det danske samfund bygget op om den patriarkalske familieform11 med stor vægt på normer, streng opdragelse og en hierarkisk opdeling af samfundet med manden i toppen.

I uddraget af romanen ’Constance Ring’ kommer det tydeligt til udtryk hvordan kvinden i hjemmet undertrykkes og hvor stor betydning de faste normer har for personerne i fortællingen.

Bogen er udgivet i 1885 og giver derfor, på trods af at være opdigtet, et reelt billede af de normer der kendetegner kønnene, måden som familien er opbygget og ikke mindst den frygt kvinderne havde for det autoritære mandlige køn.

Romanen12 er skrevet af Amalie Skram, som dengang var en kvinde, der satte kvindernes rettigheder under debat og viste, hvordan kvindesynet var i den tid.

I Romanen skal Constance tilgive hendes mand for utroskab, og går derfor til Pastoren. Pastoren sætter Constances retfærdighed op imod den kristne alt-tilgivende kærlighed.

Amalie skram viser hvorledes samfundet så, at alt der var kristent, evigt og ægte kunne erstatte det naturalistiske livssyn på kærlighed.

Constance kan enten vælge at tilgive hendes mand og derved hævde sig selv som en tro kristen, eller hun kan gennemføre skilsmissen ved at følge sin retfærdig.

Der er ingen tvivl om, hvilket valg Constance Ring følger, selvom hun går imod de kristne værdier, som var en frygtelig ting i samtidens øjne.

Præsten er sognets præst, han er meget religiøs, og tror kun på det som Gud har sagt. Han er et meget hjælpsomt menneske, han hjælper meget gerne sine medmennesker, selvom det er uden for åbningstid.

Dog er han lidt mistro, da Constance fortæller at hun vil skilles, han vil sådan uden lige ikke lade hende skilles, han prøver at overtale hende til at lade vær og påstår at hun bare er blevet ramt af trenden for at blive skilt fra sine mænd.

Selvom han er meget religiøs og nægter at lade hende skilles, på grund af at Gud siger at man er sammen for evigt.

---

uddraget, nemlig Constance Rings og pastorens, hvilket giver en diskuterende samtale, da de har modsatte meninger.

Skram har valgt en mere intim vinkel, med Constance som iagttager, det giver os læsere en bedre forståelse af hvordan kvinderne blev set på i den tid.

Vi kan se kontrastforholdet som bliver bygget om mellem rig og fattig – mænd og kvinder, og os læsere forstår, at den differentiering er forkert, når vi hører Constances udtagelser.

Tiden har meget at sige, når man ser på holdningerne i romanen. Skram viser, at selvom et ægteskab ses som evigt og ægte, så er det i tilfælde ikke sådan.

Grundet tiden, så har kvinden ikke samme rettigheder til skilsmisser hvis deres ægtemand ikke var dem tro. Tidens miljø kan også have stor betydning rettighedsmæssigt. Skram går imod de fattiges elendigheder.

Constance er en fattig embedsmandsdatter og bliver gift med Ring som er en velhavende mand, hvis hun gennemfører skilsmissen vil hun derfor miste alt og muligvis ende på gaden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu