Problemformulering
Der ønskes en redegørelse for baggrunden for og forløbet af sædelighedsfejden i Danmark 1883-1887.
Som en del af redegørelsen foretages en historiefaglig analyse af “revolutionære Mænd og sædelige Kvinder” (1887).
Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af uddraget af Amalie Skrams roman “Constance Ring” (1885) og Bertha Wegmans maleri “portræt af maleren Jeanna Bauck” (1881) med særligt henblik på fremstillingen af kvinders roller og frigørelse.
Til sidst ønskes en diskussion og vurdering af litteraturens og billedkunstens betydning i kvinders kamp for bedre rettigheder og livsvilkår i perioden.
Indholdsfortegnelse
Kvinderoller og kvindekamp 1
Indledningen 3
- Problemformulering 3
- Problembaggrund 3
- Metode 3
Redegørelse 4
Analyse 6
Diskussion og Vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Uddrag
Mange skribenter og fritænkere begyndte, at ytre deres mening til sædeligheden ved hjælp af deres skrifter.
Det var blandt andet Adolph Frederik Charles Meyer, bedre kendt A.C. Meyer, som skrev “Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” den 16. april 1887, og denne artikel, kom med i social-demokraten.
Fremstillingen blev skrevet, efter mødet med “Kvindelig Fremskridtsforening”, hvor der blev diskuteret, hvorvidt mænd og kvinder skulle ses ens i samfundet.
På baggrund af denne udtalelse, valgte forfatteren at ytre sig om sin mening og livsopfattelse ved dette område, da det var en anden opfattelse end “Kvindelig Fremskridtsforening”.
Emnet om seksualmoralen, er et af de emner, som fylder meget i samfundet, og et emne mange har meninger til hvordan den skal opleves.
Det er også noget A.C. Meyer skriver i sin fremstilling “Vi er her inde paa et af Samfundslivets mest betydningsfulde Omraader.”