Indledning
“Hvad var kvindernes rolle i samfundet under det moderne gennembrud, og hvordan bliver det diskuteret i litteraturen?”. Det er bl.a. et af det fokuspunkterne, som denne opgave vil belyse.
Perioden 1870-1890 er specielt sat i fokus, fordi det er her det moderne gennembrud er godt i gang.
Begrundelsen for valget er, at litteraturen og kilderne giver et klart indblik i, hvordan henholdsvist befolkningen og kvinderne selv anså deres rolle/stilling i samfundet, og deres forpligtelser.
På baggrund af vores kilder finder vi det relevant at kombinere dansk- og historiefaglige metoder, som vil belyse og redegøre for samfundsstrukturen i tidsrummet.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Borgerskabets Omstændigheder I Perioden 1870-1890 2
- Den Kvindelige Kønsrolle I Samfundet 3
- “Foran Alteret” Af Herman Bang 4
- “Den Sidste Balkjole” Af Herman Bang 7
Perspektivering Til “Et Dukkehjem” Af Henrik Ibsen 11
Historisk Analyse Af En Førstehåndskilde Fra Perioden 12
Diskuter Hvilken Effekt Det Moderne Gennembrud Haft På Kvindernes Rolle I Det Nutidige Samfund? 13
Konklusion 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det litterære værk “Foran alteret”, skrevet af Herman Bang i 1880 og tilhører novellesamlingen “Tunge Melodier”.
Novellen omhandler den tvang og de uligheder der var i samfundet på daværende tidspunkt, og dermed de normer som var underlagt kvinderne under det moderne gennembrud.
Novellen handler om en vielse mellem to personer, bruden Agnes Mathilde Løvenfeldt og brudgommen Adolf Julius Boeck .
Agnes’ far er kammerherre, hvilket betyder, at hun er et medlem af en af landets mest velhavende familier.
Adolfs far er etatsråd, hvilket betyder at Adolf også er del af overklassen, dog ikke nær den samme prestige som familien Løvenfeldt.
Selvom at familien Løvenfeldt ser rige ud på ydersiden, gennemgår de alligevel en mindre økonomisk krise, hvilket leder til, at Agnes’ far prøver at bortgifte Agnes til Adolf, da han ved at familien Boeck har penge.
Vielsen er ikke frivillig for Agnes’ vedkommende, men derimod noget hun bliver tvunget i. Det er meget tendentiøst for tidsperioden og det moderne gennembrud.
Novellen starter i en medias res, og har et kronologisk opbygget handlingsforløb, som er skrevet i nutid.
Tiden i novellen kan skues og reflekteres i det den indeholder et af Grundtvigs salme “Det er så yndigt at følges ad”, som er skrevet i 1855 og var populært og kendt under det moderne gennembrud .
Novellen benytter den observerende fortæller, som udelukkende er den ydre synsvinkel. I og med det er en ydre synsvinkel, ser man situationen og personerne udefra, og ikke fra karakterernes egen synsvinkel i handlingen.
Fordi det er en observerende fortæller, bliver personernes tanker og følelser ikke bekendtgjort til læseren. Derfor har vi ingen viden om hvad de tænker eller føler, men kun om hvad de siger, og hvordan de handler.
Den observerende fortæller deltager ikke selv i handlingen, hverken som person eller som kommentator. Det giver novellen et element af en skjult fortæller, som objektivt registrerer handlingsforløbet.
Men helt objektiv er fortælleren dog ikke, synsvinklen har en subjektiv tilgang til det fortalte. Kendetegnet ved den observerende fortæller er, at fortælleren efterlader næsten alt fortolkningsarbejdet til læseren og bruger scenisk fremstilling (showing not telling) som kendetegner Herman Bangs impressionistiske skrivestil.
Et essentielt element i novellen er ironien, hvilket opløfter og giver situationen en anden mening. “Det er så yndigt at følges ad [...] Ja det er gammen - at rejse sammen - når fjederhammen - er kærlighed” .
Herman Bang benytter vers af Grundtvigs salme “Det er så yndigt at følges ad” hvilket får situationen til at fremstå bedre for Agnes, end hvad den i realiteten er.
Et andet hjælpemiddel til at få vielsen til at fremstå ægte, er præsten. “Hvad Gud den almægtige har sammenføjet, skal intet menneske adskille” .
Præsten bruges som et hjælpemiddel, idet han bruger kristne udsagn til at få brylluppet til at fremstå meget kristent, selvom deres intention måske kun var økonomisk.
Sammenfattende er det til for at dække over tvangsægteskabet, hvilket Agnes er klar over på nuværende tidspunkt. ”Men Tante Elisabeth har sagt, at Kærlighed er en Vane, så vil hun vel lære at elske ham” .
Tante Elisabeth prøver at hentyde og forklare for Agnes at alt kommer til at ende godt. Beskeden Tante Elisabeth sender, viser at familien er indforstået med, at hun ikke har lyst til at ægte Adolf.
Skriv et svar