Kvinders rolle i samfundet | Analyse

Indledning
Kvindernes rolle i samfundet har ændret sig markant i de seneste årtier. Hvis man blot kigger 100 år tilbage, var kvinder det undertrykte køn.

Deres primære opgaver i livet, var at være en god kone og en god mor. Det indebar at kvinderne stod for alt det huslige og passede børnene, samt adlød hvad deres mand sagde.

Kvinderne har heller ikke altid haft det frie valg, om hvem de vil giftes med. Det valgte deres familier, og disse valg blev truffet ud fra kriterier som omhandlede mandens rolle i samfundet, såsom var han velhavende nok, havde hans familie gode jobs og hvilken rolle havde de i samfundet.

I dag arbejder kvinder på helt samme niveau som mænd, men sådan har det heller ikke altid været. Kvinderne skulle, som nævnt, gå derhjemme og passe huset og børnene.

Denne uretfærdighed fik kvinderne nok af. De så sig selv som lige med mændene, og de besluttede sig for at ville gøre noget ved det.

I 1880’erne opstod Sædelighedsfejden, som handlede om hvorvidt kvinder og mænd skulle ligestilles. Denne Sædelighedsfejde handlede primært om seksualiteten.

Uddrag
Under dialogen fortæller Elisabet, at det er et held, at hun ikke er blevet som dem der går ude på gaden.

Her hentyder hun til prostituerede, som hun mener hun selv kunne blive med de seksuelle lyster hun har.

Den centrale pointe som Olivia Levison anfører, er at kvinder har de samme seksuelle lyster som mænd.

Det ved vi også i dag, men dengang var det ikke socialt acceptabelt i samfundet, at kvinder havde lyster til andre end deres mand.

Olivia Levison har gjort brug, af den observerende fortæller i historien. Vi får nemlig ikke adgang til nogen af personernes tanker og følelser, udover det de selv fortæller.

Læseren er som en flue på væggen, og skal derfor selv fortolke på handlingsforløbet. Selve handlingsforløbet er kronologisk opbygget, og forfatteren gør brug af den direkte tale.

Ved denne fremstillingsform gengiver forfatteren ord ret, hvad personerne i historien siger, og læseren får derfor igen en følelse af at være en flue på væggen.

Den sceniske fremstilling er også meget dominerende i novellen, da handlingen udspiller sig for ”øjnene” af os, samt handlingsforløbet er forholdsvis kort.

Den sceniske fremstilling hænger også ofte sammen med den direkte tale, som desuden er tilfældet i denne novelle.

Sproget i novellen er meget ”gammeldags”, hvilket hænger sammen med, at den er skrevet i 1893, men den er dog ikke omskrevet til nydansk.

I dialogen er sproget i høj stil, da det er to damer der sidder og snakker, som er forholdsvis veludannede. Farmoren er meget konservativ og nævner også, hvis Elisabets sprog går over grænsen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu