Indledning
Jeg har gennem mit teenageliv sjældent brugt min tid på at fordybe mig i nyhederne. Mine primære kilder til information om verdenen omkring mig har været gennem samtaler med familie og venner.
Jeg har hele mit liv levet i et hjem hvor vi altid har fundet det interessant at belyse verdensbegivenhederne, og mine forældres holdninger og viden har derfor ofte præget min opfattelse af, hvad der foregår rundt i verden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Disse refleksioner belyses blandt andet af journalisten samt medstifter af Zetland Hakon Mosbech i artiklen ”For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer.
Så blev hans advarsel til en opskrift.” fra den digitale avis Zetland den 19. marts 2019. I artiklen præsenteres der for Johan Galtung og de 12 nyhedskriterier han opfandt for over 50 år siden.
Galtung, en professor med speciale indenfor freds- og konfliktløsning, advarede for over 50 år siden om, hvordan medierne kunne forme samfundets opfattelse af verden gennem deres valg af nyhedskriterier.
Hans advarsel, der oprindeligt var tænkt som et stopskilt, blev ignoreret og tilsvarende nyhedskriterier udgør i dag centrale elementer for nyhedsjournalistikken.
I artiklen bliver der lagt fokus på at det moderne medieunivers er dybt præget af at fastholde seernes opmærksomhed.
Hvilket har resulteret i at nyhedsdækningen er gået fra dens primære rolle som informationsformidlere til en form for underholdning.
Så i stedet for at være en kilde til ren information er nyhederne begyndt at konkurrere om seernes tid og opmærksomhed.
Denne udvikling har ført til en markant stigning i brugen af overdramatiske overskrifter, sensationsprægede billeder samt en tendens til at prioritere følelsesmæssige aspekter af historierne.
Der bliver dermed skabt en mediekultur der appellerer til samfundets og individets følelser i stedet for intellektuelle evner.
Denne nye underholdningsmekaniske som nyheder i dag har påtaget sig, giver en risiko for at det vigtige og det komplekse kan blive forvrænget for at tiltrække opmærksomhed.
Dette kan især gøres med overdramatiske overskrifter der især fremstiller begivenheder og situationer som værende mere ”farlige” og overdrevne, end de faktisk er.
Skriv et svar