Tilbagetoget fra dannevirke 5. feb. 1864 | DHO

Indholdsfortegnelse
Indledning ......................................................................................................... 2
Baggrunden for krigen..................................................................................... 3
Analyse ............................................................................................................ 4
Dannevirke.......................................................................................................... 4
Rømningen af Dannevirke ................................................................... 5
P.V. Groves beretning til Dagbladet, februar 1864..................................... 6

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I året 1848 satte de danske nationalliberale sig for at sammensætte Danmark med det formål: at alle skulle tale dansk. Den danske regering ville have grænsen til at gå til Ejderen syd for Slesvig.

Danmark der førhen havde bestået af selve Kongeriget: Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, skulle nu kun bestå af ét sammenslået Danmark og Slesvig, dermed ville Holsten og Lauenborg blive fraskilt fra Danmark.

Marts 1848 blev den daværende konge Frederik 7. presset til at danne martministeriet af den danske befolkning der blev ledet af A.W. Moltke, der havde det formål at lave Danmarks første demokratiske grundlov.

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten var derimod ikke interesserede i at blive adskilt eftersom flertallet i disse hertugdømmer talte tysk og derfor følte at de burde tilhøre det tyske forbund og valgte derfor at starte en borgerkrig på baggrund af en 400 år gammel aftale der gjorde Slesvig og Holsten udelelige og derefter var Treårskrigen en realitet.

Treårskrigen varede fra 1848-1850 hvor Danmark kom sejrrigt ud af krigen, med hjælp i form af politisk pres på Preussen fra Frankrig, Rusland og England, der truede med at gå i krig på dansk side hvis Preussen ikke stoppede med at hjælpe oprørene.

Krigen stoppede med underskrivelsen på en aftale der fortsat bandt Slesvig og Holsten ind under den danske krone dog stadig som selvstændige hertugdømmer, aftalen gjorde dog samtidig at Danmark ikke måtte knytte Slesvig og Holsten tættere til kongeriget.

I 1863 begyndte den danske regering at planlægge en forfatning der ville løsne Holsten fra Danmark men derimod knytte Slesvig tættere til kongeriget, selvom der blev gjort store protester fra det tyske forbund, blev der d. 13 november 1863 foreslået en fælles forfatning.

Frederik 7. døde pludseligt d. 15 november dermed blev det hans arving Christian 9. der under pres for regeringen underskrev forfatningen d. 18 november 1863.

I Preussen var den daværende Kansler Otto von Bismarck klar over at Novemberforfatningen var et brud på den aftale der førhen var indgået efter Treårskrigen, og ventede på at den ville træde i kraft 1. januar 1864.

Preussen var dermed klar og berettiget til militær indgriben på baggrund af Danmarks overtrædelse at aftalerne der blev indgået i 1850-51 det var dog forudsat at Danmark ikke trak forfatningen tilbage inden den ville træde i kraft.

’’Nytårsaften blev der dannet en ny regering under D.G. Monrad efter at Preussen og Østrig havde givet Danmark et ultimatum om at ophæve forfatning inden 2 dage, hvilket ikke kunne klares. 31. januar stod omkring 60.000 Preussiske og østrigske soldater klar til at overskride den danske grænse’’1. 2. Slesvigske krig var nu en realitet.