Opgavebeskrivelse
Redegør i hovedtræk for krigen 1864 med særlig fokus på krigens baggrund og konsekvens.

Analyser i forlængelse heraf første afsnit af DRs Tv-serie 1864 med særlig fokus på netop krigens baggrund, skildringen af de politiske motiver bag krigen, samt befolkningens reaktion på en kommende krig.

Gør dig i den anledning både danskfaglige og historiefaglige overvejelser. Diskuter til slut de politiske konsekvenser af nederlaget i krigen 1864.

Indledning
1864 er et år, som siger alle danskere noget grundet krigen. Det var året, hvor Danmark led under flere betydningsfulde nederlag.

Før krigen bestod Danmark af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, men det danske nederlag i 1864 medførte, at Danmark mistede alle tre hertugdømmer.

Krigen var stærkt præget af den nationalliberalske tankegang, som har dannet det Danmark vi alle kender i dag.

Til det formål vil jeg anvende følgende problemformulering:
Redegør i hovedtræk for krigen 1864 med særlig fokus på krigens baggrund og konsekvens.

Analyser i forlængelse heraf første afsnit af DRs Tv-serie 1864 med særlig fokus på netop krigens baggrund, skildringen af de politiske motiver bag krigen, samt befolkningens reaktion på en kommende krig.

Gør dig i den anledning både danskfaglige og historiefaglige overvejelser. Diskuter til slut de politiske konsekvenser af nederlaget i krigen 1864.

Til besvarelse af problemformuleringen har jeg ved hjælp af kildekritisk metode og ved brug af de filmske virkemidler udarbejdet en redegørelse, analyse samt en diskussion.

Til redegørelsen har jeg primært baseret mig på danmarkshistorien.dk samt denstoredanske.dk med særligt fokus på krigens baggrund, samt hvilke konsekvenser krigen fik for Danamark.

Endvidere har jeg brugt de filmske virkemidler til at analysere Tv-serien 1864 første afsnit af Ole Bornedal.

Jeg har derudover forholdt mig kildekritisk under hele opgaven og har derfor måtte vælge kilder fra, fordi jeg ikke fandt dem troværdige.

Indholdsfortegnelse
Indledning........................................................................... side 3

1.1 Baggrund for krigen........................................................... side 4

1.2 Krigens optakt............................................................. side 4-5

1.3 Krigens konsekvens........................................................... side 5

2. 1 Overbevisningen om Danmarks overlegenhed samt stolthed.......side 6-8

2.2 Befolkningens reaktion på den kommende krig............................side 8-9

2. 3 Monrad og den nationalliberale tankegang...........................side 9-11

3.1 Politiske perspektiver...................................................... side 12-13

Konklusion...................................................................... side 13

Litteraturliste................................................................... side 14

Uddrag
1.3 Krigens konsekvens
Efter det danske nederlag ved Dybbøl, tilbød de tyske magter en grænse ved Aabenraa-Tønder, men de danske politikkere mente at så lidt næsten var værre end intet.

Det medførte krigen brød ud igen i juni 1864, hvor Preussen erobrede Als. Den danske fæstning i Fredericia var også blevet rømmet, hvorved Danmark også mistede kontrollen over den nordlige del af Slesvig.

Den 8. juli 1864 blev den nationalliberale danske regering erstattet af et konservativt ministerium, som indledte fredsforhandlinger med Den Tyske Forbundshær.

De krævede, at Danmark skulle afstå alle tre hertugdømmer nemlig Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket resulterede i, at den nye grænse gik ved Kongeåen ved Kolding i 1864.

Først efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig i 1920, fik Danmark den nordlige del af Slesvig tilbage med den nuværende grænse ved Kruså.

Analyse af 1864 serien
Tv-serien 1864 er en dansk dramaserie der handler om det danske nederlag i 1864. Serien er instrueret og skrevet af den danske filminstruktør Ole Bornedal.

Jeg vil, i de følgende afsnit analysere ved brug af de filmske virkemidler seriens første episode, med særlig fokus på krigens baggrund, skildringen af de politiske motiver bag krigen, samt befolkningens reaktion på den kommende krig.

Karakterne
Det første jeg vil analysere, er de vigtigste karakterer, som man møder i første afsnit af serien.

Laust er Peters ældre bror, som er meget beskyttende overfor ham. Derudover er Laust mere fysisk aktiv end hans yngre bror Peter.

Peter er meget mere skrøbelig i forhold til hans ældre mere fysiske bror Laust. Han går op i skolen, og vil gerne læse i København.

Derudover sætter Peter meget pris på den bog hans far, har givet ham. Både Peter og Laust har et godt øje til Inge. Inge er datter af godsforvalteren.

Hun er en smuk ung pige, som er meget intelligent af hendes alder. I fremtiden vil Inge gerne læse i København ligesom Peter. Derudover bliver hun hurtigt fascineret af brødrene Peter og Laust.

Didrich er baronens søn. Han er en af de soldater, som vender hjem efter Treårskrigen, hvor han bliver hyldet som en helt.

Didrich fortæller om alle de slag, han har vundet, samt de medsoldater han har reddet, men bag facaden er han knust af sorg og traumer efter krigen.

Monrad er formand for det danske ministerråd, som var betaget af politik. Derudover var han biskop, som talte igennem folket til præsterne.

2.1 Overbevisningen om Danmarks overlegenhed samt stolthed
Den første scene jeg vil analysere er undervisningen i skolen (6:57-8:22). Det første man som modtager hører og ser, er læren, som fortæller skoleeleverne ”og derfor er Danamark i krig.

Og derfor får de tørt på for ingen soldat er så tapper som den danske soldat” . Det beskriver den overlegenhed befolkningen havde til de danske soldater, som der netop var i krig på dette tidpunkt.

De filmske virkemidler benyttes i denne scene i form af underlægningsmusik, som er med til at skabe den stemning af stolthed, som læren også giver udtryk for, da han fortæller ”ja børn, mange af jeres fædre er dernede, og I skal være stolte, stole over at de forsvarer Danmark til den sidste blodsråbe”

Herefter kommer Peter for sent ind i klassen, og underlægningsmusikken stopper, efterfølgende kommer der tvivlsomme spørgsmål fra skoleverne.

Einar spørger for eksempel ”taler de ikke mest tysk i Slesvig” hvorefter Peter spørg undrende ”faldt det virkeligt ned fra himlen” .

Læreren vægter den danske stolthed højt i undervisningen, og scenen slutter også med han fortæller ” [...]. fordi han elsker os højere end alle de andre” . Hvilket igen understreger den overbevisning om Danmarks overlegenhed samt stolthed.

Rundt i klasselokalet ser man blandt andet billeder af landskabet, samt et kort over Danmark og ikke mindst det danske flag.

Disse elementer fremhæver nationalfølelsen, som virkelig også skinner igennem i den danske undervisning på dette tidpunkt.