Krigen i 1864 | DHO

Indledning
1864. Et år der siger alle danskere noget. Det var året vi tabte en krig med Preusserne og med den Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var en krig der tog sit afsæt flere 100 år før, og var et vigtigt led i samlingen af Tyskland. Krigen var præget af stærk nationalisme, men mens den for Tyskland be- tød begyndelsen, betød den for Danmark slutningen på tiden som stor eller mellemstor stat.

I denne opgave vil der redegøres for krigens udvikling og baggrund, samt litteratur og billede, både fra nutiden, og fra 1864, analyseres. Til sidst vil krigens betydning diskuteres.

1. Redegør i hovedtræk for krigen i 1864 med særligt fokus på krigens baggrund
2. Analyser i forlængelse heraf den måde hvorpå krigen formidles og iscenesættes i det ved- lagte kildemateriale. Gør dig i den anledning både danskfaglige og historiefaglige overvejelser.
3. Diskuter afslutningsvis krigens betydning.

Indholdsfortegnelse
Indledning .........................................................................................................................................................3
Metode ...............................................................................................................................................................3
1.1 Krigens baggrund ......................................................................................................................................3
1.2 Krigens forløb .............................................................................................................................................5
2.1 Analyse af uddrag fra Slagtebænk Dybbøl ............................................................................................5
2.2 Analyse af Tilbagetoget fra Dannevirke, i: Dagbladet .........................................................................6
2.3 Analyse af Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke ...................................................................7
2.4 Analyse af Thomas Kluge: 1864...............................................................................................................7
2.5 Sammenligning af kilder...........................................................................................................................8
3.1 Hvad betød krigen i 1864? ........................................................................................................................8
Konklusion ........................................................................................................................................................9 Kildeliste..........................................................................................................................................................10

Uddrag
Tyskland eksisterede ikke som stat indtil 1871. I stedet var det i virkeligheden omkring 300 stater, kongeriger og fyrstendømmer1. Disse stater indgik fra 962 til 1806 i det Hellige Tysk Romerske Rige. Riget var en form for overnationalt2 forbund, og havde ikke megen sammenhængskraft. Yderligere var der også spændinger, specielt religiøse, internt i riget, hvilket bland andet førte til 30 års krigen3.

Derfor lod kejseren i høj grad de lokale styre deres land. Riget var altså egentlig ikke et rige, men nærmere et forbund af stater.

Det tysk romerske rige blev opløst i 1806, under Napoleonskrigene. Under Wienerkongressen, ef- ter krigenes afslutning i 1815, etablerede man det tyske forbund, der på mange måder lignede det tysk romerske rige, og egentlig blot var en løs politisk ramme som de tyske stater skulle følge.

Befolkningen var dog ikke specielt tilfreds med denne løsning. Der var en stigende tysk nationalfø- lelse, og mange ønskede et samlet Tyskland. Dette var dog lettere sagt end gjort. Specielt fordi de europæiske stormagter ikke ønskede et samlet Tyskland. Tanken om at samlet og stærkt Tyskland skræmte de andre europæiske lande. Derudover var der også interne forhindringer.

Preussen havde siden midten af 1700-tallet udviklet sig til en stormagt, og var nu en reel trussel til Østrigs position som førende tysk stat. Østrig talte for en samling af alle de tysktalende stater, herunder Østrig, kaldet Groẞdeutchland, eller den stortyske løsning.

Dette ville gøre Østrig til lederen af den nye samlede tyske stat, og samtidig begrænse Preussens voksende indflydelse. Ikke overra- skende ønskede Preussen en løsning hvor de blev den dominerende kraft. Denne løsning blev kendt som Kleindeutchland, eller den lilletyske løsning.

Den gik kort sagt ud på at man dannede en tysk stat, uden Østrig, og Preussen dermed ville blive den eneste stormagt, og naturlige leder.

Kongen af Preussen, Frederik Wilhelm IV, ansatte i 1862 Otto Von Bismarck. Bismarck var en genial politiker, der kunne gennemskue et politisk problem, og finde den rette løsning bedre end de fleste. Bismarck gennemskuede hurtigt at det krævede trusler udefra for at han kunne samle Tyskland.

Få år efter gav Danmark Bismarck den udenrigspolitiske krise han behøvede. Han allierede sig med Østrig, så Preussen ikke ville stå alene i international storpolitik, og gik så med Danmark. Kri- gen var altså blot en lille brik i Bismarck og Preussens plan om at samle de tyske stater under Preussens ledelse.

Mens nationalitetsfølelsen var stigende i Tyskland og Preussen, var den også for opadgående i Danmark. Mange forlangte derfor at grundloven i 1848 skulle knytte, det hovedsageligt danske hertugdømme, Slesvig til kongeriget Danmark.

Det hovedsageligt tyske hertugdømme Holstein, samt de tysksindede i Slesvig, gjorde oprør mod dette, da de mente at der var en særlig historisk forbindelse mellem de to områder, som derfor ikke måtte adskilles.

Dette førte til treårskrigen, med Konge- riget Danmark på den ene side og oprørerne støttet af Det Tyske forbund på den anden. Krigen endte som en delvis dansk sejr da man havde holdt Holsten og forbundet adskilt, men det var samtidig heller ikke lykkedes at inddrage Slesvig i kongeriget.

I de kommende år stødte dansk og tysk nationalisme sammen, da Holsten, med opbakning fra det tyske forbund, ønskede selvstændighed og samtidig tættere bånd med Slesvig, mens Danmark ønskede en nationalstat med Konge- riget og Slesvig, og samtidig udskille Holsten. Det blev langsomt tydeligt at en konflikt var uundgåelig.

Konflikten blev optrappet i 1863 da den danske regering fremlagde martskundgørelsen og novemberforfatningen der ville løsne båndende til Holsten og samtidig knytte Slesvig tættere til kongeriget. Ikke overraskende var der stor modstand mod dette fra de tysksindede i hertugdømmerne samt fra det tyske forbund, der krævede at forslaget blev trukket tilbage, hvilket den danske regering afviste.

Midt i krisen døde kong Frederik 7. og blev erstattet af Christian 9., der havde en meget anderledes tilgang til konfliktet, hvilket blot komplicerede forholdet yderligere.

Tyskerne mente at Danmark havde brudt Londontraktaten fra 1852, og da den danske regering fort- sat afviste at trække novemberforfatningen tilbage, rykkede der i december 1863 en Østrigsk og Preussisk hær ind i Holsten. Da danskerne fortsat afviste deres krav, fortsatte de op i Slesvig, og den 1. februar 1864 var krigen en realitet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her