Problemformulering
Hvad var baggrunden for krigen i 1864? Hvordan forløb krigen?
Hvordan fremstillede samtidens kunstnere krigen?
Hvilke konsekvenser havde krigen for Danmark?
Indledning
Krigen i 1800-tallet var en frygtelig tid for danskerne. Denne tid blev meget betydningsfuld for Danmark, som ud over at miste en del af sit territorium også mistede en del af sin befolkning.
Før krigen bestod Danmark af flere landsdele. Slesvig, Holsten samt Lauenborg, var de dele af Danmark, man mistede til Tyskerne på baggrund af en konflikt om Slesvig.
Nationalromantikken spillede en stor rolle i denne tid, og på baggrund af dette vil jeg analysere nogle malerier tilbage i 1800-tallet. I min opgave vil jeg starte med at redegøre for krigens optakt, og den helt konkrete baggrund for krigen.
Derefter vil jeg analysere et maleri fra 1864, for at se, hvordan kunsterne tolkede krigen. Til sidst vil jeg komme ind på, hvilke konsekvenser krigen havde for Danmark og for de områder, som Danmark mistede.
Jeg valgte emnet og min problemformulering ud fra min interesse på baggrund af, at jeg selv er en del af Danmark, og fordi opgaven vil give mig en anderledes måde at se Danmark på helt tilbage i 1800-tallet.
Danmark var en krigsførende nation tilbage i 1800-tallet, og var en stor magt, men i dag er dette anderledes
Indholdsfortegnelse
Forside
Indledning
Problemformulering
Hvad var baggrunden for krigen i 1864? Hvordan forløb krigen?
Metode
Krigens optakt
Krigens udbrud
1864 for alvor
Samtidens kunst & analyse
Krigens konsekvenser
Konklusion
Kildehenvisninger
Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1800-tallet bestod Danmark bl.a. af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dog var Holsten og Lauenborg samtidig en del af de tyske hertugdømmer, medlem af det tyske forbund, ligesom befolkningen talte tysk, hvor man i Slesvig talte både dansk og tysk, eftersom den sydlige del var tysk, og den nordlige del var dansk.
Inden Danmark i 1849 fik deres grundlov, var forsøget at få Slesvig til at blive inkluderet i grundloven. Mange Slesvig-holstenere var imod dette, og på baggrund af dette blev ”treårskrigen” 1848-1850 erklæret, og slesvig-holstenerne fik støtte fra blandt andet Preussen.
Den tyske hær var nu 30.000 ekstra soldater, hvor den danske hær med 10.000 soldater blev besejret i slaget ved Slesvig d 23. april 1848. Danmark var dog ikke alene, efter de trak sig tilbage til Fyn. Den svenske konge sendte straks 4500 norske og svenske soldater til Fyn, hvor den russiske zar på den anden side pressede Preussen til at forlade Jylland.
Efter de store europæiske lande spillede med kræfterne, blev krigen stoppet, hvilket resulterede i en syv måneders våbenstilstand, og Slesvig samt Holsten var fortsat under den danske regering.
De nationalliberale stod med et forslag om en afslutning på konflikten, hvor Slesvig skulle deles, hvilket hurtigt blev afvist af Fredrik 7. med ordene, ”det skal ej ske”. Her startede krigen igen i februar 1849. Her tog Danmark sejren d. 6. juli 1949, og der blev hurtigt aftalt en ny våbenstilstandsaftale mellem Danmark og Preussen og en fredsaftale i 1850. Preussen stod stadig med presset fra Rusland.
Der blev festet i januar og jublet blandt danskerne, da modstanderne trak sig tilbage, og Danmark altså havde besejret tyskerne. Soldaterne tog hjem som helte, og tiden var en meget entusiastisk tid for Danmark. Formålet med Slesvig var derefter, at få det til at fremstå så dansk som muligt, og derfor ændrede man myndighedssproget til dansk, ligesom der skulle tales dansk i kirker og skoler.
Gennem året viste det sig, at Danmark blev presset af England til at skulle lade Holsten, Lauenborg og Slesvig indgå som selvstændige lande af det danske rige. Konflikten var derfor ikke
løst, blot udskudt.
Skriv et svar