Billedanalyse – Krigen 1864 | ”I Dybbøls Skanser i April 1864” m.m

Opgavebeskrivelse
Analyse og fortolkning af

 ”I Dybbøls Skanser i April 1864” af Jørgen Sonne fra 1871.

Ottende Brigades Angreb ved Dybbøl 18. April 1864, 

En helt fra 1864, Frants Henningsen - 1901

Uddrag
Allerede ved første øjekast er der ingen tvivl om, at det figurative billede er sat i en dyster og nærmest mag-tesløs stemning. Farverne er forholdsvis mørke og det fremgår ret tydeligt, at handlingen finder sted i et krigsmiljø. I forgrunden ses soldaterne holde sig i skjul for granaterne mens der på slagmarken tydeligt ses eksplosioner og sågar fritløbende heste løbe rundt i baggrunden.

Til trods for alt dette, består maleriet i stor grad af horisontale linjer, som er med til at give en rolig stemning, og forstærker indtrykket af magtesløshed og døden, der langsomt kryber tættere og tættere på.

Allerforrest på billedet ses en døende soldat liggende på ryggen, der er blevet såret på slagmarken. En tung røgsky bevæger sig langsomt ind over landskabet, hvil-ket mørklægger hele slagmarken.

Dette er blot et andet af de mange elementer, Jørgen Sonne benytter til at forstærke den dystre stemning. Flere af soldaterne har desuden lagt våbnene i hjørnet af skansen, hvilket også kan symbolisere afmagt og opgivelse.

Soldaterne har måske allerede indset at de er dødsdømt, og ven-ter blot på at det preussiske stormløb skal overstås. Til trods for alt dette, og selvom slaget stort set er umu-ligt at vinde, så står de dog alligevel op for fædrelandet.

Et symbol på dette ses også gennem dannebrogsfla-get, der stadig står oprejst ved skansen. Selvom våbnene er blevet lagt, står flaget stadig oprejst. Soldaterne har ikke mistet stoltheden for fædrelandet, tværtimod er de klar til at dø for kongeriget.

Maleriet forestiller de danske soldater under slaget ved Dybbøl i 1864 og er malet i begyndelsen af det mo-derne gennembrud: en tidsperiode med realismen i højsædet.

Derfor ses det også, at maleriet stadigvæk har en snert af romantismens idyl over sig, hvilket blandt andet ses gennem højre side af landskabet, hvor solens stråler trænger ind og bryder med død og ødelæggelse.

Til trods for symbolikken virker billedet dog stadig autentisk og er malet realistisk med udgangspunkt i den virkelige hændelse.

Selvom Sonne spiller meget på følelserne, og dermed appellerer gennem patos, så indgår der også andre elementer i billedet. Her kan ironien bl.a. nævnes, som tager udgangspunkt i hesten uden rytter, der ses i baggrunden af billedet.

Da hesten ikke ved bedre, løber den midt ud på slagmarken til trods for, at soldater-ne er bange og kryber i skjul i skanserne. Selvom soldaterne gemmer sig, ender det dog alligevel med, at det er dem, der bliver dræbt frem for hesten, der ubeskyttet løber ud på slagmarken og trods alle odds, stadig er i live endnu.

En fortolkning til Sonnes budskab bag ironien kunne være, at han ønskede at understrege det smukke ved naturen og livet. Da romantikken kun akkurat var afsluttet, kunne det sagtens tænkes, at det stadigvæk var tanker, som fyldte hos ham.

Hesten kunne ses som et symbol på naturen og friheden. Den havde frie tøjler og mulighed for at løbe hvorhen den ville. Som modsætning til hesten ses soldaterne, der tværtimod ødelagde naturen og landskabet. Et folk, der ikke havde samme frihed som hesten. Soldaterne havde en pligt, og havde i realiteten ikke noget valg: de blev tvunget i krig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu