Opgavebeskrivelse
Opgave:
1. Redegør i hovedtræk for krigen i 1864 med særlig fokus på
krigens baggrund.
2. Analyser i forlængelse heraf den måde hvorpå krigen for-midles og iscenesættes i det vedlagte kildemateriale. Gør dig i den anledning både danskfaglige og historiefaglige overve- jelser.
3. Diskuter afslutningsvis krigens betydning.
Kildemateriale:
• Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl, uddrag (2008).
• P.V. Grove: Tilbagetoget fra Dannevirke, i: Dagbladet, (fe-
bruar 1864).
• Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke (1864).
• Thomas Kluge: 1864 (2014)
Indledning
Har krigen i 1864 ændret danskernes billede af hvad Danmark egentlig er, og hvordan har krigen påvirket danskerne i årene der skal komme efter krigen? Er krigen skyld i det samfund, der bliver bygget op efterfølgende? Dette er nogle af de ting, jeg vil komme omkring i min opgave.
Jeg vil starte med at redegøre for de store hovedtræk af krigen, samt hvad der medførte den startede. Der- næst vil jeg analysere hvordan krigen bliver formidlet og iscenesat i de vedlagte kilder.
Til at slutte af med, vil jeg diskutere afslutningen på krigen, og krigen konsekvenser. Denne rapport er skrevet i fagene Historie og Dansk, hvor fokusområdet er krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig, i 1864.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .......................................................... 2
1.1 Indledning. ....................................................3
1.2 Metode..................................................................... 3
2.1 Krigen i 1864’s baggrund...........................3
2.2 Krigen i 1864 i hovedtræk........................4
3.1 Kildeanalyse af Den danske soldats perspektiv.....................5
3.3 kildeanalyse fra den preussiske soldats perspektiv............5
3.3 Kildeanalyse af P.V. Grove: Tilbagetoget fra Dannevirke, 1864...........7
3.3 Billedanalyse af Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke .............. 7
3.4 Billedanalyse af Thomas Kluge: 1864 ..............................8
4.1 Diskuter afslutningsvis krigens betydning ...................................9
5.1 Konklusion..................................................10
6. Kildeliste ............................................................... 12
6.1 Udleveret Kildemateriale ..................................14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Wienerkongressen1 drejede sig om Europas nyordning efter Frankrigs nederlag i Napoleonskrigene. Disse forhandlinger gik især ud over Danmark.
Kongeriget Danmark havde før 1864, en landegrænse der gik ved Ejderen, med hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, under delvis besiddelse.
Hertugdømmet Slesvig, lå mest på konge- riget Danmarks side. Hertugdømmerne Holsten og Lauenburg var medlemmer af den løse sammen- slutning af tyske stater kaldet Det Tyske Forbund2.
Danmark ønskede en opdeling, i 1848/49 for- søgte de derfor at indlemme Slesvig i grundloven, uden Holstenerne. Dette medførte et oprør fra Slesvig-holstenerne, som endte ud i en borgerkrig, som vi i dag kalder for Treårskrigen.
Hertugdømmerne med Hertug Christian August 2. ved roret, gik de ind i oprøret, og måtte søge assistance hos stormagten Preussen.
Krigen fik dog en brat ende efter et forhøjet pres fra stormagterne i Eu- ropa. Presset førte til, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten fortsat hørte under den danske krone, som en delvis selvstændige lande område.
Efter Treårskrigen var der store spekulationer, om hvad der skulle ske med hertugdømmerne Sles- vig og Holsten. I 1851 efter Danmark genvandt kontrollen, over Slesvig fortonede muligheden for at indlemme Slesvig under den danske krone.
I Londontraktaten den 8. maj 1852, hvor Danmark over for stormagterne i Europa, måtte forpligte sig til at vedligeholde helstaten i sin fulde udstræk- ning, ifølge londontraktaten.
I 1863 slog den danske nationalliberale regering ind på en ny politisk kurs, der skulle være med til at udskille Holsten fra Slesvig.
De ønskede at Slesvig skulle indlemmes i Danmark, fordi Holsten og Lauenborg blev ved med at afvise de forfatninger Danmark præsenterede.
Danmark forsøgte i 1863 med Martskundgørelsen, at indlemme Slesvig I Danmark, uden Holsten-Lauenborg. Danmarks tålmodighed var brugt op.
De valgte derfor at indlemme Slesvig i denne forfatning, uden Holsten og Det Tyske Forbund, skulle spænde ben for dette.
Det Tyske Forbund anså forfatningen, som et brud på Londontraktaten, og krævede på den baggrund, at Danmark trak Martskundgørelsen tilbage. Dette nægtede Danmark, og i stedet stadfæstede Danmark udskillelsen af Holsten og Lauenborg.
Stadfæstelsen skete ved vedtagelsen af Novemberforfatningen i november 1863. Forfatnin- gen medførte en fælles forfatning for Danmark og Slesvig udenom Holsten.
Danmark viste med disse forfatninger et stort hovmod imod de større og stærkere nationer Preussen/Østrig.
Dette med- førte herudover, at de øvrige større nationer ikke ville assistere Danmark i en eventuel krig. Hverken Danmark eller det Tyske forbund ville give sig. Selv efter stærkt pres fra stormagterne i Europa, der ikke ønskede krig i resten af Europa.
Samtidig så den preussiske kansler, Otto Von Bismarck flere fordele ved at føre krig mod Danmark. Krigen kunne være en god mulighed for at samle de tyske stater og give Preussen mulighed for at ekspandere, hvilket Otto Von Bismarck, var meget interesseret i.
1. februar 1864 rykkede de preussiske og østrigske soldater ind i Slesvig, eftersom Danmark nægtede at trække Novemberforfatningen tilbage.
Skriv et svar