Indledning
Hvad ville du sige til, hvis du en dag fik at vide du ikke længere er dansker, men en hel anden nationalitet?

Sådan var det for den nordslesvigske befolkning efter 1863 krigen, hvor Danmark tabte store dele af landet til tyskerne. Her gik de fra at leve under det danske kongedomme, vores kultur, og normer. Pludselig skulle man til at tale tysk, og leve under tyske værdier.

Dette var en svær tid for det nordslesvigske folk, og i denne era udfoldede romantikken sig også i litteraturen

Det kommer til syne i de mange digte og sange der fx er blevet skrevet om efterkrigen og den nationalistiske følelse som ændres.

I denne rapport bliver der redegjort for hvordan den nationalistiske følelse ændrede sig efter 1864, og hvordan det kommer til syne i de tekster der er skrevet fra den gang.

Med fokus på de tilhørsforhold der blev vedtaget, samt hvordan det var som nordslesvigsk dansk statsborger, til nu at være tysk.

Indholdsfortegnelse
Formel side..........................................................................................1
Forside...................................................................................................2
Resume..................................................................................................1
Indholdsfortegnelse..........................................................................3
Indledning.............................................................................................4
Metodeafsnit.........................................................................................4
Redegørelse...........................................................................................4
Analyse....................................................................................................6
Diskussion..............................................................................................7
Konklusion.............................................................................................8
Litteraturliste.........................................................................................9
Bilag....

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Wienertraktaten var et resultat af det danske nederlag efter 1864 til Østrig og Preusserne. Efter nederlagt ved Dybel mølle den 18. april, kæmpede den danske hær stadig i håb om at kunne beholde dele af Danmark.

Sådan gik det dog desværre ikke til, og efter en fredskonference i London samme år, gik det endelig op for de danske politikker, at vores hær simpelthen ikke var stræk nok, og vi tabte krigen til Østrig og presserne.

Efter vi var blevet nedkæmpet, krævede Østrig og Preusserne en bid af kagen, og vi tabte derfor Slesvig, Holten og Lauenborg til dem. Altså 40% af landets størrelse blev dette år tabt.

De danske politikker fik at vide, at hvis de ikke gik med til denne aftale, var der trusler om genoptagelse af krigen.

Efter dette blev fredaftalen underskrevet 1 august. Det hele blev forhandlet på plads, samt hvor grænsen skulle gå i oktober måned samme år.

Den dansksindede befolkning i Nordslesvig, dem der gerne ville være danskere, kom altså under markant pres i perioden 1864 og til i starten af 1900-tallet.

Nu var det Preusserne der kørte showet, og lagde alle retningslinjerne. I året 1864 og de kommende, blev det indført at man KUN måtte tale tysk i skolerne, og at man ikke bare lige kunne samles og mødes for at synge danske sange eller noget der bare mindende om en forsamling i danskhedens navn.

Her skulle man nemlig 3 dage før give besked om forsamling, og i mange tilfælde endte det med at blive oplyst grunden Preusserne.

Man kalder det at den nordslesvigske befolkning som var dansk, skulle ”fortyskes” gennem strikse regler og de tilflyttere der kom sydfra i Tyskland.

I Danmark opstod der en stigende nationalistisk følelse hos danskerne, og dette spredte sig selvfølgelig også til Nordslesvig.

Før vi tabte det til Preusserne, havde man i årtier før set en stigning i nationalismen, og man var her begyndt at fx lave flere biblioteker nede i Slesvig området, der omhandlede en masse danske samler, tekster og digte. Dette var med til at styrke den Danske nationalisme.

Efter 1864 blev nationalfølelsen faktisk intensiveret, og selvom man skulle gå stille om døre med det i Slesvig området, prøvede man stadig at bibeholde og fejre danskhede.

En gårdejer i Skrave sogn valgte at hans gård skulle bruges som samlingspunktet for folk der gerne ville hylde danskheden, hvor man sang danske sange, kæmpede for den sønderjyske sag og hyldede det sociale sammenvær.

Denne gård blev i dette årti den største og mest dominerede i lokalsamfundet. Hvis man tager et kig på infrastrukturen i Slesvig i årende efter 1864, forsøgte man bestemt også at fortyske den gamle danske del, her Nordslesvig.

Den Preussiske stat valgte at opkøbe en masse landbrugsjord så bønderne var her tvunget i Preussiske hænder.