Indledning
Dette er en danskfaglig og en historiefaglig skriftelig opgave som handler om et interessant emne ”erindringen om slaget ved Dybbøl 1864”.
Jeg har valgt emnet ”slaget ved Dybbøl 1864” fordi det stadig er relevant den dag i dag. Krigen i 1864 har spillet en stor rolle i hvordan Danmark ser ud som det gør i dag, samt forståelse af dansk identitet.
I opgaven vil jeg komme frem til hvordan erindringen af slaget ved Dybbøl har ændret sig igennem tiden. Jeg vil starte med en kort redegørelse for baggrunden af krigen i 1864 og for nederlaget ved Dybbøl.
Derefter vil jeg analysere genforeningstalen, som er skrevet og afholdt af daværende statsminister Niels Neergaard i 1920. Efterfølgende vil jeg på historiefagligt og kildekritisk grundlag analysere en tekst af historiecenter Dybbølbanke.
Herefter vil jeg vurdere arbejdet på baggrund af mine analyser og samtidigt perspektiverer det til Ole Bornedals skildring af slaget ved Dybbøl fra serien “1864”. Til slut vil jeg konkludere på min vurdering og svare på problemformuleringen.
Indholdsfortegnelse
Forside……………………………………………………………..………………..S.1
Indholdsfortegnelse…….……………………………………………………..……S.2
Redegørelse………………………………………………………………….……S.3-4
Analyse af statsminister Niels Neergaards genforeningstale 1920……………..S.4-5
Historiefaglig analyse af Historiecenter Dybbølbanke…………………..………..S.5-6
Vurdering…………………………………………………………………………S.6-7
Konklusion………………………………………………………………………….S.7
Litteraturliste…………………………………………………………………..….S.8-9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I begyndelsen af 1800-tallet var Danmark opdelt i 4 dele, det danske kongerige, Slesvig, Holsten og Lauenborg. De nationalliberale politikere ønskede at samle Danmark og målet var en nationalstat1.
Derfor kom Ejder-programmet, som gik ud på at Danmark skulle sammenføjes med Slesvig. Slesvig og Holsten skulle skilles ad og på den måde skille sig af med hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.
Dette vakte oprør blandt de tysksiddende i de to hertugdømmer og enorm utilfredshed blandt borgerne. Derfor blev 3. års krigen (1.sleviske krig) erklæret2.
Samtidigt blev Danmarks første grundlov underskrevet af Frederik d. 7 i 1849. Det havde en stor betydning for at komme tættere på et folkestyre- og afskaffelse af enevælden3.
Krigen stod på fra 1848-1850 mellem Danmark og de oprørende fra Slesvig og Holsten, samt tyskerne som støtte fra det tyske forbund. Krigen endte med en delvis sejr til Danmark og Danmark overtog herved Slesvig, til Ejderen i 18514.
Krigen blev opfattet af det danske folk som en klar sejr, dette gjorde at danskerne havde en urealistisk opfattelse af hvad det danske militær kunne udrette. Soldaterne blev fejret i stor stil og blev opfattet som helte5.
I begyndelsen af 1860érne ville de nationalliberale i Danmark genindfører Ejder-programmet. 3. års krigen havde ikke løst konflikten, men blot udskudt den.
I starten af 1864 erklærede Østrig og Preussen krig imod Danmark. Konflikten om hertugdømmet Slesvig, skulle være en del af det danske kongerige eller tilhører det tyske forbund, begyndte igen.
Danskerne troede at de var uovervindelige, selvom de var langt dårligere forberedt i forhold til fjenden. Det var uklart hvad Danmark helt præcist ønskede at opnå4 og den danske hær havde mange færre soldater og dårligere militært stillet end preusserne d. 18. april 18641.
Det resulterede i en heftig blodig kamp, samt et knusende nederlag for danskerne. Danmark tabte alle tre hertugdømmer
Slesvig, Holsten og Lauenborg til det nye tyske kejserige. De dansktalende som boede i Slesvig tilhørte nu det tyske forbund4.
Analyse af statsminister Niels Neergaards tale ved genforeningen i 1920
Statsminister Niels Neergaard og forfatter af genforeningstalen, afholdte en tale under genforeningen af Sønderjylland og Danmark, på Dybbølbanke den 11. juli 1920.
Fredsslutningen efter 1.verdenskrig medførte til en folkeafstemning, således om Flensborg skulle genforenes med Danmark eller forblive en del af Tyskland.
Folkeafstemningen resulterede i at Flensborg blev genforenet med det danske kongerige1 . Talen blev afholdt for at fejre, at Danmark og Sønderjylland var blevet genforenet, efter de forhenværende begivenheder.
Men også som en hyldest og tak til veteranerne for deres kamp, samt at mindes de mange soldater, som mistede livet under slaget ved Dybbøl i 1864.
Talen er en lejlighedstale, fordi talen handler om danske værdier, gode samt dårlige begivenheder som er hent, og de mistede soldater der hyldes og æres ”De viste den faste Vilje til at værge den sidste Rest af Sønderjyllands Jord.
Dem skylder vi Ære og Tak.2 ”. Sproget Niels Neergaard benytter i talen er det ældre, formelle talesprog.
Målgruppen for Neergaards tale var både danskerne i Danmark og de dansk talende i Flensborg, men også de tysktalende borgere ”Vi krævede Retten i Trængselens Dage, - den samme Ret vil vi give dem, der mod deres Vilje kom med til Danmark.3 ”.
Niels Neergaard anvender to forskellige appelformer i genforeningstalen, etos og hovedsagelig patos.
Skriv et svar