Indledning
Perioden det moderne gennembrud var tiden efter romantikken, og man begyndte her at bevæge sig hen mod den ærlige og realistiske side af virkeligheden, og væk fra det romantiske og guddommelig.
I det moderne gennembrud fik man derfor nye tanker, og der opstod nye bevægelser bla. arbejderbevægelsen. Arbejderbevægelsen vendte samfundet op og ned, og fik gang i nye tanker.
Det er derfor relevant at se, hvordan arbejderne, og Den Internationale Arbejderforening for Danmark, fik deres formål ført ud i livet bla. ved brug af retoriske virkemidler og inspirerende artikler.
For at belyse dette fokusområde, redgøres der for, hvorledes arbejderklassen kom til, derefter hvordan arbejderbevægelsen opstod, og hvordan slaget på fælleden udspillede sig.
Yderlige undersøges kilderne ”Maalet er fuldt” og ”Program for Den Internationale Arbejderforening for Danmark 1872”, hvor det analysers, hvordan arbejderne og arbejdsgiverne bliver beskrevet, samt hvilke krav Den Internationale Arbejderforening for Danmark stillede, som kunne resultere i et bedre velfærdssamfund.
Til sidst i opgaven vurderes det, hvorvidt arbejderne nåede deres mål, og om vi den dag i dag, stadig kæmper med nogle af kravene.
Vurderingen går også ud på, hvor god arbejderbevægelsens gennemslagskraft var, og om det var en succesfuld metode, de valgte at bruge.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Kapitel 1 - Redegørelse 4
- 1.1Den danske arbejderbevægelses opståen 4
- 1.2 Slaget på Fælleden 1872 5
Kapitel 2 - Historisk analyse 7
- 2.1 Kilde analyse af ”Maalet er fuldt” 7
- 2.2 Analyse af Program for den internationale arbejderforening for Danmark 1872 8
Kapitel 3 - Vurdering 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kampen for socialisme var hård og brutal, og det store oprør fra arbejderne fandt sted på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872.
Det endte med et stort slagsmå mellem demonstranter, soldater og politi. Louis Pio, som var den store forkæmper for arbejderbevægelsen, var manden bag oprøret. Den 2. maj udkom der en avisartikel fra Socialisten, med et opråb ”Maalet er fuldt”, hvor i Pio indkaldte til folkemøde.
Han opfodrede alle arbejdere til at hjælpe murersvendene, som på det tidspunkt lige nu var i strejke.
Murersvendene demonstrerede for bedre forhold, deres mål var at skille sig af med arbejdstiden, som var fra seks morgen til syv aftenen, de såkaldte slavetimer .
Avisen Socialisten, som Pio var redaktør for, var med til at hjælpe murene, med den økonomiske støtte de kunne få. Hvis murene ikke fik støtte, havde de ingen mulighed for at forsørge deres familie, og ville jo derfor ikke blive ved med at strejke.
Hele ideen med, at alle arbejderne skulle møde op, var at starte en indsamling, der hjalp murene, og selvfølgelig true arbejdsgiverne til at give efter. Men det store folkemøde gik ikke som planlagt.
Natten til den 5. maj blev Louis Pio og to andre, som også var en del af Den internationale Arbejderforening for Danmark, Harald Brix og Povl Geleff, arresteret af politimestren.
Da reageringen og politiet mente, at den formulering Pio havde brugt til hans indkaldelse ”Maalet er fuldt” var troende og opfordring til revolution, hvilket vil blive udbybet i analysen. Folkemødet blev derfor forbudt, selvom det var imod grundloven at forbyde forsamling.
Forbuddet holdt dog ikke arbejderne tilbage, man mente at mellem 10.000-20.000 stadig mødte op for at demonstrere. Politiet og husarerne kæmpede hårdt, de gjorde alt, hvad de kunne for at splitte folkemængden.
Arbejderne blev selv voldelige og for at forsvare sig, kastede de sten mod politiet og begyndte at rive husarerne af deres heste. Det resulterede heldigvis i ingen dødsfald, men flere hundrede arbejdere blev såret af slag fra politiets stave .
---
I artiklen ”Maalet er fuldt!” fra 1872, indkalder afsenderen Louis Pio, til et folkemøde for arbejderne i København den 2. maj 1872.
Pio opfordrede dem til at hjælpe muresvendene, som i forvejen var i strejke, med at demonstrere for en bedre løn og arbejdsvilkår.
Folkemødet skulle finde sted søndag den 5. maj, og det resulterede i at mere end 10.000 arbejdere mødte op, for at støtte muresvendene.
Pio mente, at arbejdsgiverne skulle forbedre arbejdernes rettigheder, og at magthaverne samt kapitalisterne havde for meget magt, hvilket han giver udtryk for i artiklen ”Maalet er fuldt!”.
I kilden ”Maalet er fuldt!” bruger Pio mange negative ord, der omhandler magthaverne, og derfor er det tydeligt at se, hvilken holdning han har til den øverste klasse i samfundet.
”Ministre, Magistart, Politidirektør, Grundejere og Pengeposemænd.” (s. 2 l. 4-5). Disse folk er alle sammen velhavende, med en høj status i samfundet, og derfor nogle han kritiserer.
Pio argumenterer voldsomt, for at få sine holdninger og meninger ud til folket, og i dette tilfælde er arbejderne hans målgruppe.
Dette kommer især til udtryk i artiklen, da han anvender pronominerne ”os” og ”vi”, og derfor henvender sig direkte til arbejderne.
Flere steder i artiklen bliver magthaverne beskrevet som nogle hadfulde modstandere, idiotiske magthavere og løgnere.
På den måde får Pio skabt en opdeling af befolkningen, fordi arbejderne netop ikke kan identificere sig med de negative ladet ord, som bliver brugt til at beskrive magthaverne. Derfor danner Pio et os og et dem.
Kilden virker troværdig, da det er en primær kilde, og det er den originale artikel, hvor afsenderen er Louis Pio.
Men på grund af hans negative beskrivelse af magthaverne, er der noget der tyder på, at det kan være en utroværdig kilde, da den er subjektiv og skerevet fra Pios synsvinkel.
Altså er kilden ikke hundrede procent troværdig, da Pio formentlig vil fremme magthavernes negative sider, og det vil derfor underbygge hans formål, nemlig at få arbejderne til at slutte sig op omkring ham.
På grund af muresvendenes strejke, gjorde magthaverne det umuligt for dem at få en hverdag til at hænge sammen.
Skriv et svar