Indledning
Når man krydser grænsen fra Danmark til Tyskland, er ændringen ikke umiddelbart synlig. Landskabet forbliver åbent, fladt og domineret af marker, der strækker sig i utallige grønne nuancer så langt øjet kan se.
Himlen er stadig lige blå, og duften af landet hænger tydeligt i luften. Alligevel er der en forskel. Du har passeret en grænse, som gennem fortiden og nutiden har haft enorm betydning for mange mennesker.
Denne grænse er blevet flyttet flere gange i årenes løb, og mennesker har både dræbt og mistet livet over den. Det er en grænse, der adskiller "os" fra "dem".
I denne opgave vil jeg dykke dybere ned i krigen om denne grænse, forhistorien til den og de påvirkninger, den har haft på det Danmark, vi lever i i dag.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Den Lange Optakt Til Krigen
Sproget Og Nationalfølelsen
Krigen I 1864.
De Store Slag
Den Nationale Opfattelse
Efterdønningerne
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da krigen brød ud i 1864, var der flere grunde til dette. Politisk set havde der været et magtspil omkring forholdet mellem hertugdømmerne og Danmark i mange år, og man var ikke villig til at opgive dette territorium.
Det nye demokrati spillede også en stor rolle, da hertugdømmerne længe havde ønsket en fri forfatning, som dog ikke blev opfyldt. Selvom Danmark havde en grundlov, omfattede den ikke hertugdømmerne, som stadig blev styret af stænderforsamlingerne.
Alle parter ønskede en klar adskillelse mellem det danske og det tyske, men konflikterne førte først og fremmest til krigen i 1848-1850, og krigen i 1864 kan ses som en direkte fortsættelse af denne uafklarede strid, som havde ulmet i 15 år.
I mellemtiden blev der ikke gjort noget for at løse konflikten, tværtimod blev der skabt mere uro med de nye danskficeringsprocesser. Den nationale følelse blandt befolkningen blev udløst, og regeringen lod sig styre af folkets euforiske kampgejst.
Man var fulde af tro på den danske hærs evner, da man fejlagtigt mente, at man havde "vundet" Treårskrigen, og derfor troede man, at man kunne gøre det igen. Fyldt af denne danske stolthed gik man i kamp for at sikre dansk identitet i Slesvig.
Set med nutidens øjne virker det åbenlyst, at danskerne ville tabe krigen. Preusserne, ledet af Otto von Bismarck, havde længe haft en krigsplan mod Danmark klar.
Det eneste, Bismarck manglede, var en god undskyldning for at bryde London-traktaten. Denne undskyldning kom i november 1863, da den nye konge, Christian d. 9, underskrev novemberforfatningen.
Skriv et svar