Indledning
Det udfordrende ved psykologiske undersøgelser - og al forskning i det hele taget - er, at det er mennesker, der foretager undersøgelsen, og mennesker kan lave fejl eller være "biased".

Som forsker er det derfor vigtigt, at man forholder sig til sig selv som subjekt ved at overveje, hvordan man selv påvirker undersøgelsen, for det er vanskeligt at undgå og eliminere alle potentielle fejlkilder helt.

Det skyldes især, at man i psykologi arbejder med den menneskelige psyke, og her omfatter god forskning tit, at man bruger sig selv som menneske til at forstå mennesket.

Indholdsfortegnelse
• Undersøgelseseffekten / Hawthorne-effekten:
• Selvrepræsentationseffekten:
• Selvrapportering (Hænger Sammen Med Selvrepræsentation):
• Kontroleffekt:
• Forsøgsledereffekten / Rosenthal-effekten / Pygmalion-effekten:
• Confirmation Bias / Bekræftelsesbias:
• Undersøgelsens Omgivelser - Kunstige Omgivelser (Fx Laboratorium) Eller Naturlige Omgivelser:
• Metodetriangulering:

Andre Gode Ting at Overveje:
Validitet
• Intern Validitet:
• Økologisk Validitet:
• Ekstern Validitet:

Andre Vigtige Begreber
• Empiri
• Resultater
• Konklusioner
• Hypotese

Kvalitativ Og Kvantitativ Data
- Obs:

Metoder
- Eksperiment:
• Laboratorieeksperiment:
• Felteksperiment:
• Naturligt Eksperiment:
- Observationsundersøgelse:
• Kvantitativ Observation:
• Kvalitativ Observation:

• Spørgeskemaundersøgelse
• Interview
• Struktureret:
• Semistruktureret:
• Ustruktureret:
• Korrelationsundersøgelse

• Længdesnitsundersøgelse:
• Retrospektiv Længdeundersøgelse:
• Prospektiv Længdeundersøgelse:

• Tværkulturel Undersøgelse:
• Casestudie

Etik
- Forskningsetik Iflg. Apa (American Psychologist Association)

Fire Etiske Tommelfingerregler
Analysevejledning
- Hvad?
- Hvor?
- Hvornår?
- Hvem?
- Hvordan?

Kritisk Perspektiv - Anvendelsesmuligheder- Og Begrænsninger

Uddrag
 Forsøgsledereffekten / Rosenthal-effekten / Pygmalion-effekten: Forskerens forventninger til, hvad undersøgelsen vil vise

kan resultere i, at forskeren ubevidst påvirker deltagerne i en bestemt retning og/eller fortolker resultaterne på en sådan måde, at de stemmer overens med forventningerne.

I undersøgelser, hvor forskeren har formuleret og er bevidst om sin hypotese eller undervejs i undersøgelsen forholder sig til egne forventninger kan risikoen for rosenthal-effekten være lavere.

Overvej hvornår og hvordan forskerens forventninger kan have påvirket deltagerne. Er der stor eller lille mulighed for det?

 Confirmation bias / bekræftelsesbias: Forskerens personlige værdier og forestillinger får forskeren til at udforme undersøgelsen samt analysere og fortolke empirien på en sådan måde

at den bekræfter vedkommendes værdier og forestillinger. Forskeren leder altså ubevidst efter og finder ting

der bekræfter, hvad vedkommende allerede ved. Dette kan forklare, hvordan forsøgsledereffekten konkret virker i fortolkningen af data.

 Undersøgelsens omgivelser - kunstige omgivelser (fx laboratorium) eller naturlige omgivelser:

Dette drejer sig om balancen mellem 1) det, at undersøgelsen gerne skal foregå i naturlige omgivelser, så deltagernes adfærd er så naturlig som mulig

fordi det kan gøre det muligt at øge den økologiske validitet (sige noget om den virkelige verden ud fra undersøgelsen) og 2) det at undersøgelsen gerne skal være kontrolleret, således at forskeren kan afgøre

hvad der får deltagerne til at gøre, som de gør, og har mulighed for at gentage undersøgelsen og dermed bekræfte resultaterne andre steder og på andre tidspunkter. Det er lettest i kunstige omgivelser.

 Metodetriangulering: Er der anvendt flere metoder til at belyse det samme fænomen? Hvis det er tilfældet styrker det undersøgelsen.

Andre gode ting at overveje:
 Forstyrrende, ikke-kontrollerbare forhold: fx En deltager i en gruppe forstod ikke opgaven.

En anden faldt, og fik derfor taget færre skridt. En tredje kom til at afsløre, hvad forsøget gik ud på til en af de andre.

 Spørgsmålenes udformning ved undersøgelser, hvor forsker taler med deltagere (fx deltagerobservation, spørgeskema, interview): Er spørgsmålene ledende?

Udtrykker spørgsmålene forskerens forventninger til deltagerens svar? Kan deltageren overhovedet svare på spørgsmålet?

Forstår deltageren spørgsmålet på samme måde som forskeren? Er det ja/nej spørgsmål, der udelukker muligheden for, at udtrykke de svar/nuancer, som deltageren gerne vil?