Indledning
Psykoanalysen grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Freud I 1900 fremlagde Freud sin første personlighedsmodel, hvori han skelnede mellem et bevidst, et førbevidst og et ubevidst system i personligheden med hver deres processer.

Psykoanalysens særlige fokusområder er det voksne menneskes indre konflikter og følelsers udspring i forældre/barn forholdet.

Psykoanalysen er en af de ældste psykologiske teorier, som Freud kom med i 1800 tallet. Han inddelte personlighed i 3 faser. det’et som kommer ved fødslen, jeg’et og overjeg’et kommer i løbet af barndommen.

Indholdsfortegnelse
De 6 forskellige retninger:
Psykoanalyse
Behaviorismen
Evolutionær psykologi
Eksistentiel og humanistisk psykolog
Kognitiv psykologi
Socialpsykologi

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forsigtige og ængstelige sammen med nye mennesker og i nye omgivelser. De holder sig tæt til forælderen, holder øje med denne og er ikke interesseret i legetøjet.

De bliver voldsomt kede af det når forælderen går og når denne kommer tilbage er de svære at trøste.

De søger både trøst og stritter imod. Overfor den fremmede er de bange og afvisende, både når forælderen er der og når denne ikke er der. Ca. 10 % falder i denne gruppe.

Utryg-desorganiseret tilknytningstype: Denne ses hos børn der har været udsat for omsorgssvigt.

De har svært ved at klare stressede situationer og deres adfærd er præget af uforudsigelighed. Når de er sammen med forælderen reagerer de som den ængstelige tilknytningstype og skal sikre sig at forælderen er der, men når forælderen kommer tilbage, reagerer de som den undgående tilknytningstype og forsøger at ignorere hende.

I fremmedsituationstesten kan barnet søge trøst når moderen kommer tilbage men opgiver, stivner, smider sig på gulvet og foretager stereotype bevægelser.

Deres mærkelig opførsel bliver forklaret med at de står i konflikt, hvor den de vil have beskyttelse hos, er den de er bange for. 5% falder i denne kategori.

---

Stereotyper: Er et menneske af et bestemt køn, en bestemt etnisk gruppe, eller har vedkommende en bestemt alder, uddannelse, noget bestemt tøj, et bestemt udseende, en bestemt opførsel, eller taler vedkommende på en særlig måde i øvrigt.

Opfattelse af stereotyper vil sige at man hurtigt kan generalisere det enkelt individ og sige noget om hvem der er som person.

Dette kan hurtigt gå hen og blive til fordomme om andre mennesker. Kort sagt - personkategorier, som vi bruger når vi møder nye mennesker.

Gestalter: Vi opfatter ikke verden som en sum af isolerede enkeltdele, men straks organiserer de enkelte dele til meningsfulde helheder også kaldet gestalter (form, omrids).

Helhedsloven: Helheden styrer vores opfattelse af de enkelte dele. Dette er en generel lov.

---

Korttidshukommelsen: William James skelnede i 1800-tallet mellem en primær og sekundær hukommelse.

Den primære hukommelse skelner det der sker lige nu og her eller det sidste minut, hvorimod den sekundær hukommelse rummer erindringer fra det der skete timer, dage, uger år tilbage.

Har en kapacitetsmæssig begrænsning på 7+/-2 enheder, men har også tidsmæssig begrænsning. Hvis vi ikke fastholder opmærksomheden på det vi er i færd med at behandle, så forsvinder det ud af korttidshukommelsen.

Korttidshukommelsens kapacitet kan øges ved klumbning, hvor at det vi skal huske organiseres i større enheder. Fx vi kan lettere huske tallene 195614257645, hvis vi gruppere dem således : 1956-1425-7645.

Omvendt kan det vi prøver at huske forstyrres af nyt materiale der - på baggrund af den begrænsede kapacitet - skubbe det vi allerede har i korttidshukommelsen væk.

Korttidshukommelsen kan man se som en mere omfattende del af arbejdshukommelsen, hvor vi dels aktivt og bevidst bearbejder nye informationer ved at sammenholde dem med den viden, vi har i langtidshukommelsen, dels kalder gammel viden frem fra langtidshukommelsen for igen at tænke over den.

Vi befinder os så tæt på vitale dele såsom vores opmærksomhedscenter, vores bevidsthedsfunktion og det man kalder inden for neuropsykologien menneskets styringsfunktion - det sted, hvorfra vores bevidste handlinger udgår. Freud kalder det for jeg’et.

Langtidshukommelsen: Rummer alt det vi kalder for viden, erfaringer og erindringer, som vi ofte har gemt på i mange år.

Langtidshukommelsen har ingen begrænset kapacitet.

Korttidshukommelsen og langtidshukommelsen er tæt forbundet. De informationer, der går ind i korttidshukommelsen vil formentligt altid aktivere viden i langtidshukommelsen, for at fatte hvad det er vi overhovedet har med at gøre.

Dels vil de informationer der sidenhen er blevet sendt fra korttidshukommelsen over i langtidshukommelsen vil dels være de informationer vi finder meningsfulde, interessante eller har væsentlig betydning for os og dels de informationer der blive repeteret/gentaget flere gange.

Langtidshukommelsen kan opdeles i to lagre - den eksplicitte og den implicitte hukommelse. Den eksplicitte hukommelse fungerer som et lager for den viden, vi kan blive bevidst om

Den indeholder vores fakta og begivenheder vi kender til. Denne form for viden kan være at to slags. Den canadiske psykolog Endel Tulving foreslog i 1972 at man skelnede mellem en episodisk og semantisk hukommelse.

Den episodiske hukommelse: Hukommelse for personlige hændelser altså ‘’minder’’. Det er en selvbiografisk hukommelse. Fx husker vi en bestemt eksamen, eller en bestemt oplevelse mens vi var børn osv.

Blitz-erindringer: Hvor vi husker en særlig episode med klarhed, formentlig fordi den har har haft stor følelsesmæssig betydning for os. Hører under ovenstående hukommelse.

Semantiske hukommelse: Har med vores personlige liv at gøre og er knyttet til en bestemt tid og situation. Semantisk betyder læren om ordenes betydning.

Denne hukommelse bestå af al den viden vi har om virkeligheden, som er formuleret i ord fx en hest er et dyr, en due er en fugl, fisk lever i vandet.