Indholdsfortegnelse
Psykoanalysen - Sigmund Freud:
• Jeg, overjeg og id
• Libido
• Dødsdrift
• Ødipus-komplekset
Behaviorisme:
Evolutionspsykologien - Charles Darwin
- Charles Darwin
- Konrad Lorenz
Kognitiv Psykologi (senmoderne psykologi)
- Aron Beck: kognitive terapi.
- Kognitiv skemaer:
- Tankemønstre - rutiner/mønstre.
- Ebbinghaus (Hukommelses træning )
Eksistentiel Psykologi
Socialpsykologi
Sigmund Freud;
- Psykoanalysen; Den psyko-seksuelle udvikling
- Opdelt i tre psykoseksuelle-faser;
1. Den orale (oral=mund) fase;
1. Den anale fase (anus = endetarmsåbning);
1. Den falliske/ ødipale fase;
Erik Erikson;
1. Fundamental tillid overfor mistillid (0 til 1,5 år);
1. Selvstændig vilje overfor skam/tvivl (1,5 til 3 år);
1. Initiativ overfor skyldfølelse (3 - 5 år);
1. Flid/ skaberevne overfor mindreværd (6 - 12 år);
1. Identitet overfor identitetsforvirring (12 til 20 år);
1. Intimitet overfor isolation (20 - 30 år):
1. Forplantning overfor stagnation (30 - 50 år);
1. Jeg-integritet overfor fortvivlelse (50 år -);
Margaret Mahler;
Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt: (Bowlby)
- Tilknytningsadfærd (teori-1960’erne):
Før-tilknytningsperiode (0-2 mdr.)
Den begyndende tilknytning (2-8 mdr.)
Selektiv tilknytning (7-24 mdr.)
Separationsreaktioner:
1. Protest
2. Fortvivlelse
3. Emotionel frakobling
Børns reaktioner på omsorgssvigt
Kontaktforstyrrelser:
Depression:
Omsorgssvigt
1. protest:
2. fortvivlelse:
3. emotionel frakobling:
Der er forskellige typer af omsorgssvigt:
1. vanrøgt:
2. fysiske overgreb:
3. psykiske overgreb:
4. seksuelle overgreb:
Reaktioner på omsorgssvigt:
Udviklingspsykologi
Erik Erikson
- De 8 stadier:
- Udvikling:
- Krise betyder:
- Psykiske kriser:
- Eriksons udviklingstrappe:
1. stadie: Spædbarnealder 0-18 mdr.
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
2. stadie: Tidlig barndom 18 mdr. – 3 år.
- Adfærdsmønster:
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
3. Stadie: Legealder 3-6 årEksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
4. stadie: Skolealder 6-12 år
- At lære og udforske
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
5. stadie: Ungdom 12-18 år
- Barnet udvikler sig til at være et ungt menneske
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
6. Stadie: Tidlig voksen alder 19-30 år
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
7. stadie: Voksenalder 30-65 år
- Forplantning (behov for at engagere sig i noget der ligger uden for en selv – eks. børn)
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
8. stadie: Alderdom
- Adfærdsmønster:
- Eksistens krise:
- Grundlæggende styrke:
- Grundlæggende svaghed:
- Betydningsfulde relationer:
Kritik af Erikson
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Psykoanalysen er en teori om, hvordan psyken fungerer. Den blev oprindeligt udviklet af Sigmund Freud.
Som psykologisk teori har psykoanalysen gennem de sidste 100 år sat et betydeligt præg på den vestlige kultur og intellektuelt liv generelt.
Den lever fortsat direkte og indirekte i vores forståelse af, hvordan mennesker tænker, handler og føler og i vores forståelse af kunst og kreativitet.
På tværs af Freuds mange psykoanalyser, kunne han få øje på forskellige træk, der gik igen hos alle patienterne. På baggrund af de mange samtaler, hypnoser og drømmetydninger, udviklede
Freud derfor en række berømte teorier om menneskets psyke, som han arbejdede ud fra:
• Jeg, overjeg og id: Vores psyke er ifølge Freuds teori inddelt i tre dele. (1) Id'et , der er kilden til vores instinkter og drifter - til vores kropslige behov og ønsker, samt vores seksuelle og aggressive drifter.
(2) Overjeg'et, der er de regler, vi har lært igennem vores opvækst. Det er dem, der sørger for at holde id’et nede, så vi ikke går amok i en lystrus. (3) Jeg'et, der er afbalanceringen af de voldsomme drifter i id’et og overjeg’ets trang til selvkontrol.
• Libido: Er menneskets sexlyst, og det er en virkelig stærk drivkraft, som findes i id'et.
• Dødsdrift: Er en uforklarlig drivkraft i mennesket, der får os til at træffe ukloge valg, der fører os mod selvdestruktion.
• Ødipus-komplekset: Er groft sagt teorien om, at alle drengebørn hader deres fædre, fordi de har lyst til at have sex med deres mødre.
Og at alle pigebørn hader deres mødre, fordi de vil have sex med deres fædre. I 3- 5 års alderen fortrænger børnene deres lyster. Men fortrængningen har stor betydning for, hvordan børnene får det psykisk som voksne.
---
En psykologisk retning der fokuserer på menneskets intellektuelle processer: sansning, perception, tænkning og sprog
• Voksede frem i 1950'erne som en reaktion på behaviorismen ved at fokusere på de indre, mentale processers betydning for menneskets adfærd.
Psykologien er på mange måder en videreudvikling af Behaviorismen/evolutionære psykologi, men i stedet for at se menneskets adfærd som et resultat af ydre påvirkning udvider i den feltet og interesserer sig for, hvordan mennesket perciperer/perception (tolker/opfatter)sine omgivelser og forsøger at skabe mening i dem.
Aron Beck: kognitive terapi.
1. Fase: psykoedukation - hvis man har et meget percimistisk syn på verden siger psykoedukationen: at du ikke er alene.
2. Fase: kognitive omstrukturering: Dagbog (hvornår det er værst og mindst værst). Fokusområder i den kognitiv psykologi er opmærksomhed, perception, hukommelse, tænkning og sprog.
• Sprog er også en grund til hvordan man ser på verdenen Kognitiv skema ligger nede i vores understrøm hvor det hedder psykologiske basale
antagelser.
De kognitive skemaer er de basale dysfunktionelle tanker(fungerer ikke på optimal måde).
• Her ligger også vores selvværd (basale tro på sig selv). Under de basale antagelser ligger de dysfunktionelle antagelser.
• Vores selvtillid (pga. vores tanker og oplevelser, gode karaktere). Naturvidenskabelig - teori + metode. Det er naturvidenskaben der dominere.
• Fokusere på menneskets intellektuelle processer: sansning, perception, tænkning og sprog.
Kognitiv skemaer:
• Hvordan man danner sine tankemønstre/rutiner fra man er spæd (spise, gå)
• Man har skemaer for når man går ud og spiser, spiser en is, er til eksamen osv.
• Hvis man har negative kognitive skemaer for fx eksamener (så får man en negativ tilgang til livet)
• Man har også her en form for fortolkning af verden (en perception)
• Nøgleord: Tankemønstre - rutiner/mønstre.
F.eks. Hvis man siger eksamen til en, henter hjernen en fil hvor man så fx tænker på nervøsitet eller stress. Det bliver kaldt for kognitive skemaer.
Det er skemaer hvor man har erfaring eller oplevelser. Det kan være negativ og positivt. Det er derfor man negativ tilgang til tingene. Det er hvordan man tolker verden.
Skriv et svar