Original titel:

Danmarks situation op til og under 2. slesvigske krig i 1864

Indledning
Selvom den 2. slesvigske krig fandt sted for 155 år siden har den stadig sine spor dagens i Danmark.

Overgangen fra at være en dominerende magt i Europa, til at blive en småstat gjorde at Danmark mistede tiltroen til udlandet. Følgende kan også ses i dag, i betragtning af statistikker fra tillægget til Grænseland.

Danmark var for få år siden verdens lykkeligste land, men samtidig var vi på 117. pladsen for listen over de mest gæstfrie lande.

Dette kan bunde i at nederlaget stadig ligger i den danske identitet og vi passer på med at lukke alle ind. Efter nederlaget blev båndet i blandt danskerne dog markant stærkere.

Det tætknyttede bånd bliver også udfordret i dag, da nye kommer til, som ikke er opvokset med samme traditioner og har nogle andre værdier.

En ny udfordring som Danmark nok kan overkomme, når vi hev os selv op efter det store nederlag.

Jeg vil undersøge de forskellige måder krigen er blevet fremstillet på og hvordan den påvirkede danskerne. Hertil er mine hovedmaterialer: tillæg til Grænseland, uddraget fra bogen Tine, maleri af Jørgen Sonne og to soldaterbreve.

Indholdsfortegnelse
indledning ______________________________________________________ 1
redegørelse for danmarks situation op til og under den 2.
slesvigske krig_____________________________________________________________ 1
analyse af uddraget fra tine _____________________________________ 3
perspektivering til maleriet ”dybbøl skanser i april 1864” __________ 4
anvendeligheden af de forskelige materialer _____________________ 5
konklusion______________________________________________________ 6
litteraturliste: __________________________________________________ 8
bilag: ___________________________________________________________ 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I kølvandet på den første slesvigske krig; 1848-1850 også kaldet treårskrigen, opstod den 2. slesvig- ske krig i 1864. Inden de slesvigske krige bestod Danmark af kongeriget og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Baggrunden for treårskrigen var bl.a. at kongeriget ville sluttes sammen med Slesvig. Da Slesvig bestod af halvt tysktalende og halvt dansktalende, vakte dette postyr for den tysksindede del.

Tilmed ville Holsten og Lauenborg også slutte sig sammen med Slesvig, da de mente at de havde en særlig forhistorisk tid sammen.5 I 1848 startede en revolutionær nationalistisk og demokratisk bølge der bredte sig over hele Europa.