Indledning
Første verdenskrig blev kaldet ”krigen som skulle ende alle krige” men det gjorde den dog ikke. Da Versailletraktaten blev indgået, efter krigens slutning så blev Tyskland ydmyget med krigsskader der skulle betales og en begrænsning på deres hær og mere til.

Denne ydmygelse ville blive til en lang optakt til et rasende Tyskland og en bidragelse til starten på anden verdenskrig (Jesper Samson, Faktalink, 2. Verdenskrig, 2015). Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet og erobret af det nazistiske Tyskland.

Selvom at Danmark forholdt sig neutral og havde egentlig håbet på at forholde sig neutral igennem krigen så blev vi stadig en del af krigen som Hitlers gangbro til Norge.

Men igennem den danske regerings samarbejdspolitik med Tyskland så forblev Danmark relativ intakt som et land, i modsætning til andre besatte EU lande som Polen eller Frankrig.

Besættelsen af Danmark varede i fem år og påvirkede hver eneste danskers liv, nogle mere end andre.

Det var alt lige fra at blive forfulgt som dansk jøde til at den helt almindelige danske borger pludselig ikke kunne skaffe mad nok til deres familie.

Ud fra besættelsestiden kom der en masse beretninger og fortællinger om hvordan det var at leve under tyskernes styre.

Eftersom at årene går og vi kommer længere og længere væk fra krigen så formindskes antallet selvfølgelig også at fortællinger fra dengang da færre og færre mennesker lever fra dengang.

Det er derfor, at de fortællinger og beretninger bliver vigtigere og vigtigere for hver dag der går og vi må ikke lade de fortællinger gå tabt da det er en vigtig del af hvem vi er som danskere.

Indholdsfortegnelse
Indledning................................................................. 1
Opgaveformulering..................................................... 1
Afgrænsning/metode ........................................ 1
Redegørelse ............................................................... 2
Artikelanalyse.................................................... 4
Vurdering Hvorfor Fortællinger Og Beretninger Om Besættelsestiden Stadig Har Relevans I Dag... 8
Konklusion.................................................................. 9

Uddrag
Den danske regering valgte på dagen af invasionen at samarbejde med besættelsesmagten i håbet om at bevare så meget af den danske stat som overhovedet mulig og bevare statens kontrol over Danmark.

Besættelsen varede indtil tyskernes nederlag den 5. maj 1945. Besættelsen af Danmark var dog lidt anderledes end besættelsen af Norge, Frankrig og Polen.

Eftersom de tre lande havde kæmpet imod Tyskland, så fik de en hårdere tilværelse, men da Danmark valgte at samarbejde med Tyskland, så betød det, at lige fra starten af besættelsen så blev vi ikke behandlet som Tysklands fjender.

F.eks. i Frankrig der blev der installeret en marionetregering som blev styret af Tyskland, men i Danmark fik vi lov til at beholde vores regering fordi vi samarbejdede med tyskerne. Tyskland gavnede også meget af Danmarks landbrugs-, fiskeri- og industrivarer.

Det var dog stadig Tyskland som havde kontrollen over Danmark og det betød også at hvis der var noget som de ville bestemme over, så gjorde de det.

Så længe at Danmark makkede ret og gjorde hvad der blev sagt så ville tyskerne ikke blande sig i danske anliggender. (Jakob Heuseler, Faktalink, Besættelsen 1940- 45, februar 2015).

Hvis man snakker om besættelsen af Danmark så kan man ikke undgå at snakke om modstandsbevægelsen og hvordan det påvirkede besættelsen og hvordan det påvirkede modstandsfolkenes liv.

Det var de færreste af danskerne som var en del af modstandsbevægelsen, de fleste danskere prøvede bare på at leve deres liv ligesom før.

De danskere som var med i modstandsbevægelsen, tog en chance med deres liv på spil for at kæmpe for deres land og kæmpe imod besættelsesmagten, og det kan man i hvert fald godt sige at det påvirkede deres liv enormt meget og deres pårørendes liv også.

Det kan man se i bogen ”Befriet – Efter 5 års besættelse”, bogen er en samling af øjenvidneskildringer fra befrielsesdagene fra modstandsfolk. Sigurd Weber, som var sabotøren af landets bedst bevogtede skib – den tyske mineudlægger Linz, fortæller om befrielsedagene. ”Vort land er frit igen.

Færdig med flere sabotager, og chancen for at blive taget af tyskerne er forbi. Friheden, denne skønne frihed” (Harly Foged, Befriet – Efter 5 års besættelse, side 45, spalte 1, linje 23-26).

Her kommer det til udtryk hvor stor en lettelse det var da krigen var ovre, og hvor meget det betød for modstandsfolkene at de kunne holde op med at være sabotører og at de kunne komme tilbage til deres normale liv.

Da han siger ”Færdig med flere sabotager, og chance for at blive taget af tyskerne er forbi” det viser, at modstandsfolkene egentlig ikke rigtig havde lyst til at gøre det som de gjorde, men de følte, at de havde et ansvar til at kæmpe for deres land.

Danskernes syn på besættelsen varierede meget afhængig af om man boede på landet eller i en af de større byer under besættelsen.

Under besættelsens højdepunkt var der en kvart million tyskere i Danmark (Kirsten Marie Juel Jensen, Bolius, Sådan boede og levede danskerne under besættelsen, 2017), dog var de fleste tyskere i de større byer, da det var her der var infrastruktur til at støtte tyskernes behov.

Det betød, at for danskerne som boede på landet, så hørte man ikke nær lige så meget til tyskerne som danskerne i storbyerne gjorde.

En anden ting som ramte danskerne og påvirkede dem under besættelsen, var rationering. Det skal dog siges at danskerne havde det meget bedre end de andre lande i Europa når det kom til rationering.

Hvis man ville have en vare, så skulle man bruge et rationeringsmærke, de blev uddelt til hver person efter personens individuelle behov, så personer der havde et særligt hårdt fysisk arbejde, fik lidt ekstra rationer og gravide kvinder fik tildelt mælkekort og kort til udstyr til babyen (Spærretid – hverdag under besættelsen, undertitel: Hverdag under pres, side 27).

Danskerne fik stadig nok mad men det var bare blevet meget sværere at sørge for at ens familie fik nok mad.

Der var stadig stor forskel på dem som boede i byerne og på landet, da folket på landet var lidt mere selvforsynende end dem i byerne. Men noget som var ens for alle om man så boede i byen eller på landet var mørklægning.

Tyskerne forlangte nemlig at alle skulle mørklægge deres huse, og gadelamper og lygter på køretøjer blev begrænset til et minimum.

Alt det her mørklægning var for at gøre det sværere for fjendens luftfaretøjer at navigere. Det betød dog at flere danskere kom til skade efter mørkets frembrud da de ikke kunne se biler, hestevogne eller cykler.

Der blev dog malet hvide striber på kantsten, cykler og vejtræer og mennesker og hunde skulle have hvide bånd omkring sig hvis de færdes udenfor om aftenen, det var i et forsøg på at sørge for at alle kunne se hinanden uden gadelyset.

Den danske presse blev censureret under besættelsen, tyskerne krævede nemlig, at pressen ikke måtte skrive om den militære tyske situation eller skrive propaganda mod Tyskland.

Det danske udenrigsministerium fik dog lov til at stå for den her censur i samarbejde med den danske presse indtil 1943 hvor tyskerne tog over og stod nu i spidsen for alt censuren.

Alt dette gjorde at efter den 9. april 1940 og fem år frem så var danskernes liv drastisk ændret på bare nogle timer.

Men som et resultat af samarbejdspolitikken som den danske regering holdt kørende med Tyskland, så slap Danmark overordnet set lettere for tingene end de andre besatte lande i Europa.

(Kirsten Marie Juel Jensen, Bolius, Sådan boede og levede danskerne under besættelsen, 2017). (Niels Wium Olesen, Danmarkshistorien, Pressecensur under besættelsen, 24. februar 2012).