Indledning
Jeg har valgt at arbejde med den kolde krig og fokusere min opgave på tiden fra efter den 2. verdenskrigs afslutning indtil ca.1960, altså fra 1945.
En af de største årsager til jeg har valgt dette emne er, fordi jeg synes, at emnet er interessant, da denne æra har fyldt så meget i Danmarks og Europas historie.
Den kolde krig er det modsatte af varm krig. Varm krig er det, når man bruger skydevåben, bomber, død, ulykke med mere.
Man kan sige, at den kolde krig er en verbal krig, hvor man truer med død og ødelæggelser. Den nuværende danske sikkerhedspolitik er blevet formet af perioden under den kolde krig.
I stedet for væbnede konfrontationer, bekriger de to supermagter, USA og Sovjetunionen, hinanden sammen med deres allierede med trusler og deltager i det skjulte i stedfortræderkrige, og presser andres og hinandens økonomi og politik til det yderste.
Mistillid til hinanden samt et pres fra truslen om atomkrig fylder næsten hele vejen igennem den kolde krig, som også kan kaldes den ideologiske kamp, altså imellem den kapitalistiske vestblok og den kommunistiske østblok.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 3
- Krigen Sluttede, Men Ny Ufred Begyndte 3
- to Ideologier Mellem Usa Og Sovjetunionen 4
- Marshallplanen 4
- Nato-Alliancen 5
- Warszawa-Pagten 5
- Opstande I Ddr Og Ungarn 5
- Berlinmurens Opførelse 6
Analyse 6
- Kilde 1: Udenrigsminister Marshalls Tale På Harvard Om Marshallplanen, 5. Juni 1947 6
- Analyse Af Marshalls Tale 6
- Kilde 2: Socialdemokraten Alsing Andersen: Tale I Folketinget Om Danmarks Tilslutning Til Marshall-Planen, - - -- - Folketingstidende, 1948 8
- Analyse Til Alsing Andersens Tale 9
- Kilde 3: Brev Fra Stats- Og Udenrigsminister H.c Hansen Til Sovjetunionens Ministerpræsident Bulganin- Uddrag 26.4.1957 11
- Analyse Til H.c Hansens Brev 11
Konklusion Og Diskussion 12
Litteraturliste 13
- Bøger 13
- Hjemmesider 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter den 2. verdenskrigs afslutning fungerede den nye verden nu som et bipolært system. USA havde den ideologi, som kaldes for liberalisme, som kan føres tilbage til 1600-tallet og de repræsentanter, Thomas Hobbes og John Locke.
Den væsentligste værdi i liberalismen var frihed: Staten skulle ikke begrænse menneskers frihed, og den skulle spille en så lille rolle som muligt. Man gik ind for fri konkurrence og ejendomsret. ”Enhver er sin egen lykkes smed.”
Sovjetunionen havde en anden ideologi, som var vidt forskellig fra liberalismen, nemlig kommunismen som var baseret på Marxs ideologi, Marxismen.
Samfundet skulle bygges på fælles ejendomsret, og styres af arbejderklassen i form af proletariatets diktatur.
Uligheder var man ikke villigere til at acceptere, og således blev Sovjetunionen i opposition til USAs liberalistiske ideologi.
Marshallplanen
Marshallplanen8 fra 1948 var et amerikansk hjælpeprogram, hvor USA ville understøtte de Vesteuropæiske økonomier i genopbygningen efter den 2. verdenskrig.
Den ville hjælpe til både den økonomiske og politiske stabilitet for modtagerne. Europa var på dette tidspunkt præget af voldsomme ødelæggelser, og produktionsapparaterne var nedslidte, hvilket medførte en høj arbejdsløshed.
Planen var, at alle de europæiske lande, også de østlige, kunne have mulighed for at låne penge med lav rente, hvorved muligheden for at genopbygge fabrikker blev øget, samtidig med at samhandelsmulighederne med USA også blev forbedret.
Men Sovjetunionen nægtede på Østbloklandenes vegne at tage imod denne slags hjælp. Og i stedet oprettede østbloklandene i 1949 samhandelsorganisationen Comecon.
NATO-alliancen
NATO tog sin begyndelse i 1949, og fra starten deltog 12 lande, her i blandt Danmark.
Grunden til stiftelsen af NATO var, at amerikanerne og de vesteuropæiske lande var bekymrede for de kommunistiske landes militære styrke, især Sovjetunionen.
Lord Ismay, den første generalsekretær for NATO9
, havde fastslået, at NATOs funktion var at holde russerne væk. NATOs oprindelige formål var kollektivt selvforsvar.
En central artikel i NATOs traktat fastslog, at alle medlemslandene skal betragte det som et angreb på dem alle, hvis et land blev angrebet, hvorfor alle medlemslandene skal gribe ind.
Skriv et svar