Indledning
I denne opgave vil jeg først præsentere overgangen fra Osmannerrigets storhedstid til etableringen af republikken Tyrkiet.
Herefter vil jeg fokusere specifikt på bedrifterne og fremgangsmåden hos Mustafa Kemal Atatürk og undersøge resultatet af sekulariseringen, herunder både de positive og negative konsekvenser.
Jeg vil også tage fat på den kritik, der fulgte med hans holdning over for islam som religion og hans stærke ønske om at modernisere Tyrkiet.
Som eksempler på hans tilgang vil jeg præsentere de programmer, som Atatürk og kemalisterne fulgte.
Til sidst vil jeg konkludere, hvordan Tyrkiet ser ud i dag og inddrage emner som forbuddet mod tørklæder og forklare årsagerne til, hvorfor Tyrkiet er, som det er i dag.
For at opnå den bedst mulige viden på området har jeg valgt at benytte materialer udgivet af historikere, der har gennemført nødvendig kildekritik og forskning. Derudover har jeg også inddraget samfundsvidenskabelige artikler, fundet på Ebscohost.
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning 3
Redegørelse 3
Mustafa Kemal Atatürk og de 6 pile 3
Analyse 5
vurdering 7
Perspektivering af sekulariseringsproblematikken 9
Konklusion 11
Litteraturliste 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse
Mustafa Kemal Atatürks vision for republikken var, at Tyrkiet skulle tilhøre den højeste civilisation, og det var netop det, han forsøgte at opnå gennem sine reformer.
Dog var den tyrkiske nationalisme alligevel distanceret fra den europæiske kultur. Dette blev tydeligt i de første år efter Atatürk kom til magten, hvor Tyrkiet gjorde oprør mod Europa, især i de politiske forhold.
Dette kan ses som en reaktion på det, der kaldes Sevres-syndromet, der opstod efter sultanens accept af vestlig indblanding. Men hvorfor valgte han at bruge de vestlige lande som model?
Atatürk brugte Europa som en slags model, men hans mål var ikke at skabe en kopi af de europæiske lande. Tyrkiet var et land med en islamisk identitet, der samtidig havde forpligtet sig til sekularisering.
Han ønskede at erstatte det mangelfulde administrative styre med et centraliseret bureaukrati. Hans mål var at løfte Tyrkiet op som en højtudviklet civilisation, og for at opnå dette var sekularisering en nødvendighed.
I en af sine taler efter underskrivelsen af Lausanne-traktaten udtrykte Mustafa Kemal sine tanker på følgende måde:
Dieser ist ein Dokument über das Misslingen eines grossen Anschlages, den man seit Jahrhundertem gegen die türkische Nation vorarbeitet hatte und den man glaubte, mit dem vertrag von Sevres vollendet zu haben.
Dies ist ein politischer Sieg, der in der Geschichte des osmannischen Reiches nicht seinesgleichen hat” Atatürk En af de reformer, der radikalt ændrede den tyrkiske stat, var transformationen af statsapparatet.
Dette omfattede forbuddet mod fez, som blev erstattet af den vestlige hat, og beklædning blev generelt vestliggjort med indførelsen af jakkesættet.
Der skete også ændringer inden for undervisningssystemet, hvor det latinske alfabet blev indført i det tyrkiske sprog, og alle ikke-tyrkiske ord blev fjernet.
Disse ændringer gjorde, at det tyrkiske folk følte sig endnu fjernere fra den islamiske verden, da både det arabiske alfabet blev afskaffet, og mange ord fra Osmannerrigets tidligere ekspansion blev slettet.
Det skal dog bemærkes, at kun en meget lille gruppe i befolkningen kunne læse og skrive, faktisk kun omkring 10% af befolkningen havde denne evne til at læse og skrive osmannisk.
Skriv et svar