Opgavebeskrivelse
Historie A / CN / Øvelse i Akademisk undersøgelse og skrivning
Eleven fik stillet følgende opgave inden for området: Besættelsestiden 1940-1945

Der ønskes:
• En kort redegørelse for besættelsestidens historie
• En undersøgelse af offentlighedens, de danske myndigheder og besættelsesmagtens holdning til de såkaldte tyskerpiger
• En kort diskussion af om retsopgøret efter krigen var retfærdigt

I besvarelsen af opgaven skal inddrages mindst to kildetekster.

Indledning
Denne opgave skal handle om de såkaldte tyskerpiger. Min interesse stammer fra serien ”Matador”. Frk. Hollenberg hedder tyskerpigen i serien. Hun er ung pige i huset hos familien Varnæs.

Hun kan tilsyneladende kun sige ”ja-ja”, ”nej-nej” og ”av min arm”. Frk. Hollenberg har konstant problemer med kærester. Det ender med, at hun falder for den tyske soldat Siegmund.

Forholdet koster hende pladsen hos familien Varnæs. Hun rejser og tager to lagner med sig. – Dette får bankdirektøren til at udbryde: ”Nå, det er vel til at sprede ud over feltmadrassen”. Bankdirektøren kom hermed til at udtrykke det, jeg synes har været mest interessant i arbejdet med denne opgave.

Nemlig hvordan politik og privatliv med besættelsen pludselig blev to sider af samme sag.

Det har vist sig, at jeg med interessen for tyskerpigerne også blev meget afhængig af én bog, nemlig Anette Warring: Tyskerpiger under besættelse og retsopgør. Bogen er en Ph.d. afhandling fra 1993. - Bogen blev i 2001 udsat for en vis kritik.

En tidligere modstandskvinde var af den opfattelse, at Warring ikke i tilstrækkelig grad levede sig ind i en modstandsbevægelsens situation.

Warring mente nok hun havde levet sig ind i fortiden, problemet var mere, at hun ikke havde levet op til at skrive en historie om heltemod:

”Forsøger man som jeg også at skildre tyskerpigernes historie set fra deres perspektiv, tolkes det typisk som et forsvar for dem, og som et angreb på modstandsbevægelsen”. Dette er altså perspektivet i min hovedkilde.

Indholdsfortegnelse
Summary……….……………………………………………………………………………………........Side 2
1: Indledning……………………………………………………………………………………………….Side 3
2: Kort redegørelse for besættelsestidens historie........................................Side 3
• 2.1: Besættelsen den 9. april 1940…………………………………………………Side 3
• 2.2: Samarbejde og grundlovsbrud den 22. juni 1941…………………...Side 4
• 2.4: Augustoprøret 1943 og samarbejdets sammenbrud………………Side 4
• 2.5: Opløsning af politiet den 19. september 1944……………………….Side 5
3: Hvem var tyskerpigerne?.............................................................................Side 5
• 3.1: Tyskerpigerne ifølge Grethe Hartman (1946)………………………….Side 5
• 3.2: Tyskerpigerne ifølge Anette Warring (1994)………………...…………Side 6
4: ”Dem” og ”os”: Den danske offentlighed og tyskerpigerne……………………….Side 6
- 4.1: Interview med Karin……………………………………………………………………….Side 8
- 4.2: Brev til en tysk soldat………………………………………………………..……………Side 9
5: De danske myndigheder, besættelsesmagten og tyskerpigerne………………Side 10
6: Augustoprøret 1943: Om udviklingen i holdningen til tyskerpigerne…..…..Side 12
7: Kort diskussion af Retsopgøret – retfærdigt?..............................................Side 16
8: Konklusion……………………………………………………………………………………………….Side 18
Litteraturliste………………………………………………………………………………………………Side 20

Uddrag
Outsider-teorien – som nævnt ovenfor - har jeg fundet beskrevet af historikeren Marlene Djursaa i hendes undersøgelse af de danske nazister. Disse blev også omtalt som outsidere i samtiden og i eftertiden.

De stod på en eller anden måde uden for samfundet, ”hvad enten dette skulle forstås økonomisk, alment socialt eller psykologisk”.

På samme måde som Anette Warring ikke kunne støtte billedet af tyskerpigerne, kunne Malene Djursaa ikke støtte offentlighedens syn på de danske nazister.

Hvad er så årsagen til, at et sådant eftermæle opstår? Marlene Djursaa skriver, at forskellige forhold kan spille ind, men væsentligst er ”et almindeligt ønske om at lægge afstand mellem nationen og nazismens væsen”. I 1946 drejede det sig om lægge afstand mellem nationen og tyskerpigernes væsen.

Set på den måde var det nok ret betegnende for forholdet mellem den danske offentlighed og tyskerpigerne, at Hartmanns undersøgelse ikke tillod ”forelskelse” som mulig forklaring på pigernes samkvem med de tyske soldater.

Med Warrings undersøgelse gives et mere nuanceret billede. I hvert fald var det svært at påvise, at der i en befolkning på fire millioner med ca. 100.000 tropper i landet, skulle der have været omkring 50.000 kvindelige outsidere.