Problemformulering
Der vil i denne opgave redegøres for baggrunden af Irakkrigen.
Derefter analyseres argumentationen i to artikler vedrørende Anders Foghs og Carl Holsts holdninger til krigen.
Afslutningsvis diskuteres og vurderes årsagerne til den danske deltagelse i Irak.
Indledning
”Mission accomplished”. Sådan lød det stolt fra George Bush, da USA og koalitionerne afsatte den frygtindgydende diktator, Saddam Hussein. Men hvad var årsagerne til dette?
USA regnede med, at et angreb mod New York og Washington fra udlandet vil være urealistisk. Men d. 11. september 2001 ændrede dette sig til at være yderst realistisk.
Fire passagerfly blev kapret af en gruppe arabere. Terrorister fløj 2 af flyene direkte ind i tvillingetårnene. Civile begyndte at hoppe ud ad vinduerne, for ikke at brænde ihjel.
Brandmænd løb ind i bygningen, for at redde de hjælpeløse amerikanere. Dog blev flere brandmænd selv fanget inde i bygningerne, da de braste sammen. Amerikanerne blev terroriseret og levede i frygt i flere år.
Hele verden blev chorkeret over, at terroristerne kunne bringe så stor en terror direkte til USA. Herfra blev det en international frygt at være det næste mål for Osama Bin Ladens terrorangreb.
Dette ledte til, at præsidenten erklærede krig direkte imod terror. Her vil præsidenten have fat i lederen af Al-Qaeda, nemlig Osama Bin Laden. Men dette var ikke nok, da præsidenten anså diktatoren af Irak, Saddam Hussein for yderst farlig.
Præsidenten valgte her at erklære krig imod Irak med henblik på at afsætte Saddam Hussein. Her tilsluttede Danmark sig, men på hvilket grundlag? Ville Danmark ligeledes afsætte Saddam Hussein? Var det for at virke loyale overfor USA?
Indholdsfortegnelse
Problemformulering...........................................................................................................2
Metode/afgrænsning .......................................................................................................... 2
Indledning .........................................................................................................................3
Baggrunden for Irakkrigen ................................................................................................ 3
Artikelanalyse .................................................................................................................... 6
Fogh versus journalist................................................................................................................6
Holst versus Anders Fogh Rasmussen .......................................................................................8
Diskussion af årsagerne til den danske deltagelse i Irakkrigen ......................................... 11
Konklusion....................................................................................................................... 14
Litteraturliste ................................................................................................................... 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
USA hævdede som sagt, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, som kunne komme i hænderne på terrorister. Dette hævdede USA på baggrund af, at Irak havde gjort lettere modstand imod FN’s våbeninspektører.
Det var en af USA’s hovedårsager til at gå ind i Irak. Desuden virkede denne årsag god nok for Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti.
Det var et snævert flertal, som stemte for, at Danmark skulle hjælpe USA. Regeringen havde overordnet set 3 vigtige årsager til at deltage i Irakkrigen, som er:
Danmark valgte at støtte en stormagt som USA, men var dette den rette beslutning?
Danmark kunne i 1993 vælge at være en del af EU’s udenrigspolitik, men fik et forsvarsforbehold.
D et ville på den ene side gavne Danmark at være en del af udenrigspolitikken, da landet så ville vise loyalitet overfor EU. Desuden er landene tæt knyttet geografisk, hvorimod USA har en længere afstand.
På den anden side, er USA en stormagt og var på daværende tidspunkt i besiddelse af større militære muskler. Dette gav derfor nogle fordele, men også ulemper for Danmarks prioritering.
Endnu et grundlag for, at Danmark gik ind i Irakkrigen, var fordi at landet var præget af diktatur. I analysen fortæller Anders Fogh, at man bliver nødt til at gribe ind, når en diktator undertrykker folk.
Men hvis Danmark vil demokratisere diktaturer, som fungerer dårligt, kunne Danmark eventuelt også have invaderet andre diktaturer, som for eksempel nabolandet Saudi-Arabien, der er præget af voldsom undertrykkelse overfor personer med en anden etnicitet og yderligere også overfor kvinder.
Desuden opstod Islamisk Stat i kølvandet på ”demokratiseringen”. Og hvis 116.000 civile irakere døde, samt tusinder af soldater, så er skaden vel også større end den havde været med en undertrykkende diktator.
Endvidere kendte regeringen til konsekvenser som kunne ende ud i terror.Afslutningsvis mener en række eksperter at Irak er ved at ende ud i diktatur igen.
Dette er dog ikke ensbetydende med at det sker.
Det tredje og sidste grundlag, var det der blev lagt mest tryk på i den danske debat. Dette var altså den primære årsag.26
Det blev fremlagt, hvordan Saddam Hussein virker mistænkelig, da han ikke svarer på hvorvidt han gemmer disse masseødelæggelsesvåben.
Desuden gjorde han modstand mod FN’s våbeninspektører, som intet fandt i landet. Men når våbeninspektørerne ikke kunne finde disse masseødelæggelsesvåben, må det være et tegn på at de ikke er der.
På den anden side, blev våbeninspektørerne også flere gange nærmest smidt ud af landet eller fik forbud om at undersøge et område.
Dét anså landene som et direkte tegn på, at Saddam Hussein gemte masseødelæggelsesvåbnene, hvilket også er retfærdigt, hvis man tænker på det omdømme Irak havde på det daværende tidspunkt.
Men hvis en diktator ikke giver et direkte svar, på hvorvidt han gemmer våbnene og man derefter erklærer krig på baggrund af dette, kan det diskuteres, hvor meget man stoler på ham i forvejen.
Hvis USA samt koalitionerne i forvejen havde mistillid til Hussein, er det dog ikke sikkert, at de ville tro på ham, hvis han fortalte at våbnene ikke var tilstede.
Men var disse formodede masseødelæggelsesvåben grundlaget for krigen? Årsagen til krigen der blev formidlet til Det Udenrigspolitiske Nævn var sågar, at Irak gemte masseødelæggelsesvåben.
Dette var årsagen til at Danmark drog i krig. Ifølge en udredning af to forskere, var regeringen dog allerede fuldt informeret om, at det egentlige mål var at afsætte Saddam Hussein.
Så hvorfor fortalte regeringen ikke dette til Det Udenrigspolitiske Nævn? Det var muligvis fordi at Fogh var mere sikker på at få et flertal,ved at sige, at hensigten med krigen, var afvæbning af masseødelæggelsesvåben i stedet for at afsætte Saddam Hussein.27
Skriv et svar