Indledning
SO6 opgaven er en dansk-historieopgave, og er hermed en opgave hvor fagene dansk og historie kombineres.

Det overordnede emne i opgaven er ”Den Hemmelige Krig”, som er en dokumentar der udkom i 2006, i en periode, hvor Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Dokumentaren omhandler Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, og belyser flere problematikker herunder.

Den Hemmelige Krig var en meget kontroversiel dokumentarfilm, som blev instrueret af Christoffer Guldbrandes, der følger det danske forsvar i Afghanistan i Krigen mod terror efter Al-Qaeda havde destrueret World Trade Center i New York med fly.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse for Danmarks deltagelse i Afghanistan i år 2002 – 2014 og Geneve-Konventionen 4
Analyse af dokumentaren Den Hemmelige Krig med et fokus på troværdighed 5
Diskussion af dokumentarens konsekvenser 8
Konklusion …………9
Litteraturliste……10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Krigen i Afghanistan er en konflikt, de fleste har kendskab til. Dog er der ikke mange, der har de dybdegående detaljer og informationer, som dokumentaren “Den hemmelige krig” præsenterer os for.

I år 2006 udkom Christoffer Guldbrandsen med dokumentaren ”Den hemmelige Krig”. En dokumentar, som skabte stor debat i medierne

idet dokumentaren blandt andet anklagede regeringen for at give ukorrekte informationer til folketinget, og dermed blev den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen sat i meget dårligt lys.

I år 2002 sendte Danmark 102 soldater til Afghanistan, med det formål at finde de ansvarlige for terrorangrebet i New York på Worlds Trade Center, som fandt sted den 11. september 2001.

Soldaternes opgave var blandt andet at nedlukke Al-Qaedas træningslejre, fjerne Taleban-regimet der havde støttet Al- Qaeda, samt finde frem til koordinatoren af angrebet, Osama Bin Laden.

Danskerne deltog under ISAF-styrken, som er ledet af NATO. ISAF-styrkernes opgave er at opfylde NATO’s ønske om at formindske terrorisme, og dermed ville elimineringen af Al-Qaeda og Taleban-regimet være en stor milepæl.

Danmarks daværende venstre regering mente, at det både var politisk, juridisk og moralsk korrekt at deltage i krigen, og brugte blandt andet NATO-traktaten som belæg for dette.

NATO-traktaten slår netop fast, at hvis der opstår et væbnet angreb mod en eller flere af medlandene, så er dette et angreb på alle. Kort sagt “en for alle, alle for en” .