Indledning
”Pas på murene har ører” dgjorde en almindeligt anvendt frase i den tidligere DDR. Dette udtryk hentydede til den omfattende overvågning, som indbyggerne var tvunget til at leve under.

DDR-regimet var præget af censur, repressalier og undertrykkelse. Enhver form for opposition blev hårdt undertrykt, og enhver aktivitet, der modsatte sig socialismen, blev ikke tolereret.

Den eksterne enhed, Stasi, var ansvarlig for at implementere denne opgave. Stasi, det hemmelige politi, bestod af næsten 300.000 medarbejdere, både officielt ansatte og hemmelige agenter indlejret i samfundet.

Stasi var en alvorlig magtfaktor, og at ignorere regeringens budskab kunne have alvorlige konsekvenser for ens liv.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indledning
Baggrunden for oprettelsen af Stasi
Det hemmelige politi
Livet i Stasis søgelys
Barn af en Stasi medarbejder
Stasis organisationens opbygning
DDR – Den rene stat
Spor af Stasi efter murens fald?
Konklusion
Bilag
Kilder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Her bliver det klart, hvor begrænset indsigt Carolin reelt havde. Hun var helt uvidende, og faren holdt alt hemmeligt for hende.

Samtidig har faren også befundet sig i en svær situation. Stasis arbejde var til tider hårdt, grusomt og involverede ofte inhumane metoder.

Selv hvis faren havde brudt sin tavshedspligt, hvordan skulle han så retfærdiggøre sit arbejde over for en 16-årig pige?

Hele situationen med genforeningen af Tyskland skabte kaos, især for børnene i DDR. Alle de værdier, normer og regler, de var blevet opdraget med, blev pludselig radikalt ændret.

For eksempel hører vi, at Carolin var vant til, at vestlige blade, radiostationer og tv-udsendelser var strengt forbudt!

Men dette ændrede sig fuldstændigt efter murens fald, hvor alt pludselig var tilladt. Det var en udfordring for de unge mennesker at finde deres vej i denne nye virkelighed. Hvad skulle de tro på? Hvad var sandt, og hvad var ikke?

Men hendes fars arbejde havde ikke kun betydning i skolen; det kunne også mærkes derhjemme.

Til sidst blev mobningen og uvisheden om hendes fars arbejde for meget, og Carolin besluttede sig for at konfrontere sin far en gang for alle.

Men Carolin kunne ikke opnå meget, da faren var bundet af sin strenge tavshedspligt. Han fortalte hende dog, at hans arbejde lejlighedsvis involverede brugen af våben, og det var først der, Carolin begyndte at få en mistanke om, at hendes fars arbejde måske ikke var så uskyldigt, som hun hidtil havde troet.

Derfor besluttede hun at grave dybere i hans arbejde. Det var tydeligt, at faren ikke var komfortabel med situationen, og jo mere Carolin gravede, desto mere ophidset blev han.

Faren indtog en defensiv position, hvor han forsøgte at retfærdiggøre, hvad han havde gjort i sin tid hos Stasi.