Indledning
I 1848-1851 fandt den 1. Slesvig-holstenske krig (Treårskrigen) sted. Krigen var kendt som en borgerkrig, dog var det også en krig mellem Danmark og de tyske stater.
Slesvig og Holsten var under Danmark, men de Slesvig-holstenske borgere følte sig mere tyske.
En gruppe af personer som repræsenterede Slesvig-Holsten, forslog at de skulle blive en del af det tyske forbund og et krav om en demokratisk forfatning for et samlet Slesvig-Holsten.
De fik afslag. Den 24. marts skulle Slesvig være under det danske kongerige, mens Holsten skulle udskilles.
Dette skabte et oprør, og den 29. marts rykkede danskerne ind i Slesvig. Kongen kæmper både kampen om Slesvig og kampen om at beholde enevælden.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Treårskrigen og den demokratiske udvikling. 4
- Grundloven 1849 5
Analyse og fortolkning af Peter Fabers digt Den Tapre Landsoldat (1848) og B.S. Ingemanns digt Fredericia-slaget (1849). 5
- Den Tapre landsoldat 5
- Fredericia slaget 7
”En menig soldats brev fra krigen i 1848” og digtene 7
Konklusion 8
Litteraturliste 9
- Kilder 9
- Baggrundslitteratur 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det var fællesmødet i Rendsborg, der satte hele krigen i gang. De stillede krav til Danmark og sendte en deputation, og det var blandt andet et samlet Slesvig-Holsten, for dengang var Slesvig og Holsten inddelt i to hertugdømmer som var under det danske kongerige.
Et andet krav de stillede var, at delstaterne skulle være under det tyske forbund, fordi de talte tysk og følte sig mere tysk end dansk.
Kongen negligerede deputationen og overlod det til staten, og allerede der havde den danske konge opgivet den enevældige magt.
Slesvig og Holsten får afslag på deres krav, og får det stik modsatte af hvad de ville have. De ville have et samlet Slesvig-Holsten, men blev i stedet adskilt, for Slesvig skulle være under det danske rige og Holsten skulle udskilles fra Hertugdømmet.
Skriv et svar