Tabet af Slesvig i 1864

Indledning
Man ser ikke umiddelbart ændringen, når man krydser grænsen fra Danmark til Tyskland, fra Nordslesvig til Sydslesvig. Landskabet er stadig åbent, fladt, hovedsagligt bestående af marker, der i utallige grønne nuancer strækker sig så langt, øjet rækker. Himlen er lige blå, lugten af at være på landet hænger lige så tydeligt i luften.

Alligevel er der en forskel. Man har krydset en grænse, som mange mennesker i fortiden og nutiden har tillagt en enorm betydning. En grænse, der gennem årene har været flyttet en del, en grænse som folk har slået ihjel for, og er blevet slået ihjel over. En grænse der adskiller ”os” fra ”dem”, og som gør danskere på den tyske side, og tyskere på den danske side til mindretal, en minoritet.

Vi har netop afsluttet det tredje AT forløb, hvor fagene dansk, historie og samfundsfag har samarbejdet sammen om emnet: 1864 og hvad der deraf fulgte. Mindretal og mentalitet. Danmark tabte krigen i 1864, en begivenhed der siden hen har påvirket Danmarks selvopfattelse, og måske endda givet os mindreværdskomplekser.

Udover det fik vi skabt to mindretal, det tyske i Danmark og det danske i Tyskland, der af en eller anden grund klarer sig langt bedre end andre mindretal i Europa – men hvilken nationalitet hører de egentlig ind under? Alt dette og meget mere omhandler denne opgave.

Uddrag
Lehmann indleder sin tale med spørgsmålet ”Hvad er egentlig Danmark?” Dette er et retorisk spørgsmål, da han selv besvarer det senere, men han ønsker at få vækket sit publikums opmærksomhed, få dem til at overveje sagen. Gennem hele talen opretholder han denne opmærksomhed ved flere gange at tiltale dem direkte: ”Mine Herrer”.

Indledningen varer helt til første afsnit på side 2. Nu har Lehmann fortalt, hvad han vil med sin tale, nemlig definere Danmark, samt – efter min mening – fået forvirret sine tilhørere godt og grundigt og dermed gjort dem nysgerrige efter at vide, hvor han vil hen.

I de første fem linjer efter afsnittet opridser han kort situationen i Holsten. Herefter går han videre til selve argumentationen - hvorfor Holsten bør blive tysk og Slesvig dansk. Han mener, at Danmark må opgive Holsten, da Holsten har større tilknytning til Tyskland. Slesvig som et selvstændigt land er ifølge Lehmann en absurditet, og da Slesvig aldrig har haft en tilknytning til Tyskland, må det altså høre ind under Danmark. Det er en slags logisk udelukkelsesmetode, han benytter sig af her – logos. Ejderen skal være grænsen – selv naturen vil have det sådan, siger han.

Han har set hvilket modargument, der vil komme, nemlig at Slesvig og Holsten hører uopløseligt sammen, men tilbageviser det i talen. Hans belæg for dette er, at forbindelsen udelukkende er administrativ – uden nogen politisk betydning. Desuden bruger han igen, at Holsten føler sig knyttet til Tyskland, hvorimod Slesvig aldrig har haft den forbindelse. Han fortæller også, at Slesvigs ”sind” er mere lig det danske og skandinaviske end det tyske. Altså hører Slesvig med til Danmark også på et åndeligt plan.

Han nævner til sidst, som sit vigtigste belæg, at danskheden har rejst sig i Slesvig: ”… under den vaagnende Folkebevidstheds Ægide den skandinaviske Nationalitet og danske Tunge af lang Fornedrelse have rejst sig i Slesvig og kraftigen fordre deres hellige Ret.” Til sidst konkluderer han, at Danmark ”altså” er medregnet Slesvig og fraregnet Holsten, selvom dette endnu ikke er et faktum. Han forsikrer, at Slesvig vil acceptere at høre til Danmark, så længe dets rettigheder respekteres, og afslutter med det nationalliberale slogan: Danmark til Ejderen!

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her