Indholdsfortegnelse
1. - Redegørelse:
Redegør for centrale dele af den politiske og økonomiske udvikling i Tyskland i perioden 1918 til 1933.
Hitler og nazistpartiet
Hitlers vej til magten
Hitler danner regning 1933
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Valgresultatet var en bragende sejr for nazisterne. Efter dette valg havde nazister og kommunister – de to partier, der helt konsekvent afviste Weimarforfatningen – flertal i Rigsdagen.
Det syntes umuligt at regere uden om nazisterne. D. 30. januar 1933 tog rigspræsident Hindenburg derfor det skæbnesvangre skridt at udnævne Hitler til rigskansler med von Pappen som vicekansler.
Det var en regering med 12 medlemmer, hvoraf kun 3 var nazister, men i løbet af kun 5 måneder var hele Weimarforfatningen fejet bort, og Tyskland var blevet en etpartistat.
Hitler anvendte sin stilling til straks at udskrive nyvalg til Rigsdagen. Under valgkampen brød Rigsdagen i brand.
Det blev af nazisterne udlagt som et led i et kommunistisk revolutionsforsøg. Omstændighederne omkring branden er uklare, men en hollandsk kommunist, van der Lubbe, blev gjort ansvarlig for ildspåsættelsen.
Med bemyndigelse fra rigspræsidenten udstedte regeringen en nødforordning til beskyttelse af staten, og denne forordning satte de fleste demokratiske frihedsrettigheder ud af kraft. Samtidig gik SA løs på både kommunistiske og socialdemokratiske partiorganisationer.
Valget gav ikke NSDAP flertal, som Hitler havde håbet, men da Rigsdagen åbnede, forhindrede et masseopbud af SA-folk de kommunistiske medlemmer i at komme ind i Rigsdagen.
Der blev nu fremlagt et lovforslag – den såkaldte bemyndigelseslov – der lagde den lovgivende magt i regeringens hænder.
Denne lov blev vedtaget med de nødvendige to tredjedeles flertal. Kun socialdemokraterne stemte imod. Dermed var den nazistiske magtovertagelse en kendsgerning.
Skriv et svar