Nazistpartiets politik og strategi & Hitlers vej til magten

Indholdsfortegnelse
Arbejdsspørgsmål: Nazistpartiets politik og strategi
1. Hvilke samfundsgrupper appellerede nazistpartiet især til med programmet fra 1920?
2. Hvem udpeger programmet som fjender af folket?
3. Hvordan var Hitlers strategi for opnåelse af regeringsmagten op til 1923? På hvilke måder lignede den Mussolinis?
4. Kig på tabellen af retsvæsnets behandling af politiske mord 1918-1922. Hvad tænker du, når du ser på tabellen?
5. Lav en kildekritisk analyse af kilde nr. 6 og 7.

Arbejdsspørgsmål til Hitlers vej til magten:
1. Hvad var nazisternes strategi for at vinde magten efter 1925?
2. Hvorfor fik partiet støtte fra den traditionelle højrefløj?
3. Hvorfor udnævnte rigspræsident Hindenburg Hitler til rigskansler (=regeringsleder) i 1933?
4. Hvordan lykkedes det Hitler at få Rigsdgens godekendelse af en bemyndigelseslov, der gav regeringen magt til at give love?

Arbejdsspørgsmål: En nazistisk etpartistat
1. Hvilken position fik "føreren" i den nazistiske etpartistat?
2. Hvorved adskiller ideén om "føreren" sig fra tidligere opfattelser af stat og statsstyre?

Arbejdsspørgsmål: Hitler om racelæren
1. Hvordan anvender Hitler begrebet "race"?
2. Hvordan opfatter han forholdet mellem racerne?
3. Hvad er en "folkestat"? Hvad er dens opgave?
4. Lav en kildekritisk analyse af Hitler-kilden (Uddrag af ”Mein Kampf”)

Arbejdsspørgsmål: Tysk udenrigspolitik efter 1933
1. Hvordan ændredes tysk udenrigspolitik efter 1933? 2. Hvornår og hvordan blev Versaillestraktaten sat ud af kraft?

Arbejdsspørgsmål om "Anschluss"
1. Hvorfor kom det til en alliance mellem Tyskland og Italien?
2. Hvilke argumenter anvendte Hitler for en forening af Tyskland og Østrig?
3. Hvad kan være grunden til, at en meget stor del - måske hovedparten - af østrigerne accepterede "Anschluss"


Arbejdsspørgsmål: Appeasementpolitikken
1. Karakterisér Hitlers taktik i Sudeterspørgsmålet
2. Analysér tankegangen i appeasementpolitikken. Hvorfor slog den fejl?
3. Hvorfor mener Churchill ikke, Tjekkoslovakiet kan opretholdes som selvstændig stat? Anvend kortet over tysk ekspansion.
4. Undersøg det militære styrkeforhold 1938-39. Kan det have haft indflydelse på appeasementpolitikken?

Arbejdsspørgsmål: Münchenaftalen om Tjekkoslovakiet, 29. september 1938
1. Hvem indgår denne overenskomst om Tjekkoslovakiets territorium?
2. Hvilke forpligtelser pålægges Tjekkoslovakiet?
3. Hvilke indrømmelser får Tyskland?

Arbejdsspørgsmål: Krigsudbruddet
1. Analysér den politiske situation sommeren 1939. Hvad var Tysklands, Sovjetunionens, Storbritanniens, Frankrigs og Polens mål og interesser alliancemuligheder og handlemuligheder
1. Hvordan forklarer bogen de tyske militære triumfer 1939-1940?
2. Hvorfor lykkedes det ikke Tyskland at vinde krigen på dette tidspunkt på trods af de militære sejre?

Danmark og storpolitikken. Arbejdsspørgsmål
1. Forklar den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje i slutningen af 1930'erne. Sammenlign med politikken under Første Verdenskrig.
2. Hvilke alternativer var der til den førte politik?
Krigens faser - Tysklands triumfer 1939-1941, Arbejdsspørgsmål

Arbejdsspørgsmål: Samarbejdspolitikken
1. Analysér forudsætningerne og argumenterne for samarbejdspolitikken set ud fra et dansk synspunkt.
2. Forklar tyskernes interesse i samarbejdspolitikken.
3. Hvordan forholdt befolkningsflertallet sig til samarbejdspolitikken?
4. Anser du samarbejdspolitikken for forståelig og korrekt eller for forkert og forkastelig? Begrund din holdning.

Arbejdsspørgsmål til "Kæmp for alt hvad du har kært (1945)"
1. Hvilke argumenter anføres for drabene? 2. Hvem skal ifølge Teglers dømme til døden?
2. 3. Hvordan oplever han selve likvideringen? Er beskrivelsen troværdig?
3. 4. Lav en kildekritisk analyse af kilden. Brug skema.
Arbejdsspørgsmål til "Efter drabet (2001)"

Uddrag
1. Analysér forudsætningerne og argumenterne for samarbejdspolitikken set ud fra et dansk synspunkt.

Det var den danske samlingsregerings politik at opretholde det danske politiske system og så meget som muligt af dansk selvbestemmelse ved at imødekomme de tyske krav så langt, som det var nødvendigt.

Samtidig kunne opretholdelsen af dansk administration, politi og domstole fungere som et skjold mellem besættelsesmagten og befolkningen. Det var de fire gamle partier, der sad i samlingsregeringen, enige om.

2. Forklar tyskernes interesse i samarbejdspolitikken.

Alt tydede på, at Tyskland ville blive herre i Europa i fremtiden. Det er baggrunden for den senere meget kritiserede erklæring, som den nydannede samlingsregering fremsatte over for den tyske regering d. 8. juli 1940, efter at Frankrig havde kapituleret, og de britiske styrker var evakueret til England.

3. Hvordan forholdt befolkningsflertallet sig til samarbejdspolitikken?
Den danske samarbejdspolitik – eller forhandlingspolitik, som den også kaldes – var en vanskelig balancegang, og de danske myndigheder blev gradvist presset til at gøre flere og flere indrømmelser.

I forbindelse med det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 rejste tyskerne krav 14 om arrestation og internering af de ledende danske kommunister og forbud mod kommunistpartiet. Det blev efterkommet, selv om det var eklatante brud på den danske grundlov, men i vide politiske kredse var man ikke utilfreds med forbuddet

4. Anser du samarbejdspolitikken for forståelig og korrekt eller for forkert og forkastelig? Begrund din holdning.
Den var meget svær at håndtere og meget svingende.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu