Nazistpartiets politik og strategi | Arbejdsspørgsmål | Historie

Opgavebeskrivelse
1. Hvilke samfundsgrupper appellerede nazistpartiet især til med programmet fra 1920?
2. Hvem udpeger programmet som fjender af folket?
3. Hvordan var Hitlers strategi for opnåelse af regeringsmagten op til 1923? På hvilke måder lignede den Mussolinis?
4. Kig på tabellen af retsvæsnets behandling af politiske mord 1918-1922. Hvad tænker du, når du ser på tabellen?
5. Lav en kildekritisk analyse af kilde nr. 6 og 7.

Arbejdsspørgsmål til Hitlers vej til magten:
1. Hvad var nazisternes strategi for at vinde magten efter 1925?
2. Hvorfor fik partiet støtte fra den traditionelle højrefløj?
3. Hvorfor udnævnte rigspræsident Hindenburg Hitler til rigskansler (=regeringsleder) i 1933?
4. Hvordan lykkedes det Hitler at få Rigsdgens godekendelse af en bemyndigelseslov, der gav regeringen magt til at give love?

Arbejdsspørgsmål: En nazistisk etpartistat
1. Hvilken position fik "føreren" i den nazistiske etpartistat?
2. Hvorved adskiller ideén om "føreren" sig fra tidligere opfattelser af stat og statsstyre?

Arbejdsspørgsmål: Hitler om racelæren
1. Hvordan anvender Hitler begrebet "race"?
2. Hvordan opfatter han forholdet mellem racerne?
3. Hvad er en "folkestat"? Hvad er dens opgave?
4. Lav en kildekritisk analyse af Hitler-kilden (Uddrag af ”Mein Kampf”)

Arbejdsspørgsmål: Tysk udenrigspolitik efter 1933
1. Hvordan ændredes tysk udenrigspolitik efter 1933? 2. Hvornår og hvordan blev Versaillestraktaten sat ud af kraft?

Arbejdsspørgsmål om "Anschluss"
1. Hvorfor kom det til en alliance mellem Tyskland og Italien?
2. Hvilke argumenter anvendte Hitler for en forening af Tyskland og Østrig?
3. Hvad kan være grunden til, at en meget stor del - måske hovedparten - af østrigerne accepterede "Anschluss"

Arbejdsspørgsmål: Appeasementpolitikken
1. Karakterisér Hitlers taktik i Sudeterspørgsmålet
2. Analysér tankegangen i appeasementpolitikken. Hvorfor slog den fejl?
3. Hvorfor mener Churchill ikke, Tjekkoslovakiet kan opretholdes som selvstændig stat? Anvend kortet over tysk ekspansion.
4. Undersøg det militære styrkeforhold 1938-39. Kan det have haft indflydelse på appeasementpolitikken?

Arbejdsspørgsmål: Münchenaftalen om Tjekkoslovakiet, 29. september 1938
1. Hvem indgår denne overenskomst om Tjekkoslovakiets territorium?
2. Hvilke forpligtelser pålægges Tjekkoslovakiet?
3. Hvilke indrømmelser får Tyskland?

Arbejdsspørgsmål: Krigsudbruddet
1. Analysér den politiske situation sommeren 1939. Hvad var Tysklands, Sovjetunionens, Storbritanniens, Frankrigs og Polens mål og interesser alliancemuligheder og handlemuligheder
2. Ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen kan betragtes som et skoleeksempel på "realpolitik". Hvorfor?

Krigens faser - Tysklands triumfer 1939-1941, Arbejdsspørgsmål
1. Hvordan forklarer bogen de tyske militære triumfer 1939-1940?
2. Hvorfor lykkedes det ikke Tyskland at vinde krigen på dette tidspunkt på trods af de militære sejre?

Danmark og storpolitikken. Arbejdsspørgsmål
1. Forklar den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje i slutningen af 1930'erne. Sammenlign med politikken under Første Verdenskrig.
2. Hvilke alternativer var der til den førte politik?

Danmark - på hvilken side?
1. Sammenlign og diskutér de to holdninger til besættelsen af Danmark d. 9. april, der kommer til udryk i citaterne 14 og 15

Arbejdsspørgsmål: Samarbejdspolitikken
1. Analysér forudsætningerne og argumenterne for samarbejdspolitikken set ud fra et dansk synspunkt.
2. Forklar tyskernes interesse i samarbejdspolitikken.
3. Hvordan forholdt befolkningsflertallet sig til samarbejdspolitikken?
4. Anser du samarbejdspolitikken for forståelig og korrekt eller for forkert og forkastelig? Begrund din holdning.

Arbejdsspørgsmål til "Kæmp for alt hvad du har kært (1945)"
1. Hvilke argumenter anføres for drabene? 2. Hvem skal ifølge Teglers dømme til døden?
2. 3. Hvordan oplever han selve likvideringen? Er beskrivelsen troværdig?
3. 4. Lav en kildekritisk analyse af kilden. Brug skema.

Uddrag
Arbejdsspørgsmål til Hitlers vej til magten:
1. Hvad var nazisternes strategi for at vinde magten efter 1925?
Hitler gendannede i 1925 nazistpartiet, der var blevet forbudt efter det dilettantiske kupforsøg.

Han og partiet erklærede nu officielt at ville arbejde på lovens grund, men samtidig opbyggede han SA til en masseorganisation, der udøvede terror og ikke veg tilbage for mord på politiske modstandere.

2. Hvorfor fik partiet støtte fra den traditionelle højrefløj?
Det var den økonomiske krise i 1930’erne, der gav partiet dets store gennembrud. Det skete med hjælp fra mange af de respektable tyske konservative, repræsenteret af Det Tysknationale Folkeparti under ledelse af Alfred Hugenberg (1865-1951)

3. Hvorfor udnævnte rigspræsident Hindenburg Hitler til rigskansler (=regeringsleder) i 1933?
I 1932 søgte rigskansleren von Papen, der repræsenterede Centrum, samarbejde med Hitler for at få parlamentarisk støtte til sin regering.

Til gengæld for samarbejdet udskrev von Papen valg og ophævede et forbud mod SA, der var blevet indført tidligere på året. Under valgkampen slap SA for alvor terroren løs mod politiske modstandere med mange dødsfald til følge

4. Hvordan lykkedes det Hitler at få Rigsdgens godekendelse af en bemyndigelseslov, der gav regeringen magt til at give love?
Strategien lykkedes. Frem til foråret 1930 havde Socialdemokratiet og de demokratiske borgerlige partier været i stand til at danne regeringer, der kunne accepteres af et flertal i Rigsdagen, men fra marts 1930 kunne der ikke længere dannes en regering på parlamentarisk grundlag.

Fra det tidspunkt blev Tyskland styret af regeringer, der måtte anvende præsidentens særlige beføjelse til at lovgive i særlige nødsituationer.

---

Arbejdsspørgsmål: En nazistisk etpartistat
1. Hvilken position fik "føreren" i den nazistiske etpartistat?
”Føreren forener i sig al suveræn magt i riget: Al offentlig magt i staten såvel som i bevægelsen kommer fra førerens magt. Hvis vi skal definere politisk magt … kan vi ikke tale om ”statens magt” men om ”førerens magt.” (...) Førerens magt er altomfattende og total.

Den samler under sig alle former for politisk virksomhed; den dækker alle områder af folkets liv; den omfatter alle folkefællerne, som er bundet til føreren i loyalitet og lydighed. (...) Førermagten (...) er fri og uafhængig, enerådende og ubegrænset.

2. Hvorved adskiller ideén om "føreren" sig fra tidligere opfattelser af stat og statsstyre?
Det var en helt ny forestilling om stat, folk og regering, der skabtes af det nazistiske styre.

Den adskilte sig grundlæggende fra både kejsertidens monarki og Weimarrepublikkens demokrati. Der var blevet skabt en ”førerstat”, som man kun kunne finde paralleller til i Mussolinis Italien.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu