Indledning
Jeg valgte emnet Hitlers vej til magten, da det er et meget interessant emne, men også fordi det er interessant hvordan det kunne være muligt for en person at ”hjernevaske” en hel befolkning og samtidig være denne befolknings leder.
Jeg har tænkt mig at lave en argumentationsanalyse og en diskursanalyse af ”Folk og race” uddrag fra Mein kampf for at få et indblik i Hitlers måde, at tænke på de to racer, kildekritisk analyse af ”Folk og race” og den evige jøde for at få et historisk inblik på uddraget ”Folk og race” og den evige jøde, analyse af klip min. 13:30, 16 og 55. fra den evige jøde, for at kunne forstå og få et større indblik i den propaganda der blev ført på det tisdspunkt.
Indholdsfortegnelse
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 2
Faglige metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 2
Historisk redegørelse for Hitlers vej til magten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 3
Uddrag ”Folk og race” fra Hitlers Mein Kampf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 4
Den evige jøde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 6
Diskussion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 6
Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 8
Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den 12. september 1919 overværede Hitler et møde arrangeret af Deutsche Arbeiter Partei, DAP. En af talerne foreslog, at delstaten Bayern skulle løsrive sig fra Tyskland og slutte sig til Østrig. Dette gjorde Hitler så ophidset, at han afleverede en tale mod forslaget.
Anton Drexler, en af partiets stiftere og ledere, opfordrede Hitler til at komme igen og gav ham en folder, om partiets politik. Hitler fandt mange synspunkter, som han delte: nationalisme, antisemitisme og et parti, som bestod af arbejdere.
Nogle dage senere blev Hitler inviteret til et bestyrelsesmøde til, bestyrelsesmødet opdagede Hitler at udover nogle grundsætninger havde partiet ikke noget, hverken program eller et medlemskort dette kunne være nogle af grundene til at Hitler så nogle muligheder i partiet, og det endte med, at han meldte sig ind i partiet, og blev straks udpeget til at deltage i ledelsen.
Hitler som udover sin tjeneste under 1. Verdenskrig aldrig havde haft et job gik ind med en masse energi for partiarbejdet. Hitlers hovedopgave var at hverve flere medlemmer der blev lavet invitationer og plakater dog uden den store interesse.
Der blev annonceret et møde hvor omkring 100 mennesker deltog. Hitler holdt en tale, som overraskede alle med sit meget følelsesmæssige engagement efter denne tale var Hitler partiets hovedattraktion.
Hitler blev valgt til partiformand i juli 1920. Hitler vidste at partiet manglede et symbol og i sommeren 1920 valgte han hagekorset som blev anbragt i en hvid cirkel med rød baggrund.
Derud over ændres partinavnet også til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP. partiet var centreret i München, som var en samling af højreorienterede nationalister, som drømte om at vinde over kommunismen og det unge tyske demokrati, som var centreret i Berlin.
I marts 1920 blev der oprettet en højrefløjsregering under Gustav von Kahr. I sommeren 1921 valgte Hitler at rejse til Berlin for at udbrede sit parti. Under sit fravær indgik NSDAP en alliance med en gruppe socialister.
Da Hitler kom tilbage fra Berlin bekendtgjorde han at han ville forlade partiet. Partiledelsen vidste at partiet ikke kunne klare sig uden Hitler og det udnyttede han til at få diktatoriske bemyndigelse.
Ved en Partiafstemning blev Hitlers krav imødekommet med 543 stemmer mod 1. På næste partisamling blev Hitler præsenteret som Partiets Führer (fører).
Tyskland havde anmodet om udsættelse til at betale krigsskadeerstatning, hvilket Frankrig ikke gik med til og besatte Ruhr-området, som husede Tysklands vigtigste industrier samt den vigtige kulforsyning.
D-marken værdi faldt markant, lønnen blev udbetalt i næsten værdiløse sedler, varepriserne steg, og der kom hungersnød.
Hitler, som var under stort pres fra sine tilhængere på grund af hans uindfriede løfter, besluttede at lave et statskup mod regeringen i Berlin, hvilket han gjorde d. 8. november 1923 i forbindelse med et offentligt politisk møde, hvor der befandt sig flere af de ledende figurer såsom Kahr, lederen af politiet og lederen af den tyske hær i Bayern.
Skriv et svar