Problemformulering
Mit undringsspørgsmål er: Hvilken rolle havde Danmark i 1. slesvigske krig? Og hvilke konsekvenser havde det, at Danmark deltog i krigen?
-Redegør kort for hvordan den 1. slesvigske krig startede? Og hvad krigen førte til?
-Analyser billedet ”Otto Bache: Danske soldater kommer tilbage til København, 1849 (1894)” og ”Niels Simonsens ikoniske maleri af tilbagetoget fra Dannevirke den 6. februar 1864”.
-Analyser hvordan de to krige adskiller sig fra hinanden.
-Diskuter og vurder hvordan sejren formede Danmark, da 1. slesvigske krig sluttede.
Indledning
I SO6-forløbet har vi fået til opgave at vælge et emne og dernæst opstille et undringsspørgsmål samt problemformulering. Jeg har valgt at skrive om 1. slesvigske krig, fordi den har haft en betydning for Danmark.
Den 1. slesvigske krig strakte sig over en periode af 3 år, 1848-1851. Krigen havde en stor betydning for Danmark, da den kunne have formindsket den danske nation.
Derfor var det også vigtigt at Danmark vandt krigen, så nationen blev vedligeholdt. Den 1. slesvigske krig forgik mellem Danmark og det Tyske Forbund.
Grunden til krigens udbrud var bl.a. at slesvig-holstenere krævede hertugdømmerne Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat.
Men da Danmark vandt krigen, kom der ikke til at ske en løsrivelse mellem Danmark og Slesvig og Holsten. Sejren var med til at skabe en glæde hos danskerne samt den nationale fællesskabsfølelse og stolthed over fædrelandet.
Jeg vil derfor i min rapport redegøre kort for den 1. slesvigske krig samt en analyse af værkerne ”Otto Bache:
Danske soldater kommer tilbage til København, 1849 (1894)” og ”Niels Simonsens ikoniske maleri af tilbagetoget fra Dannevirke den 6. februar 1864”. Og forsøge at vise hvordan krigen var med til at forme Danmark dengang.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Metodeafsnit 4
Hvordan startede den 1. slesvigske krig? Og hvad førte krigen til? 5
Analyse 7
Vurdering 10
Konklusion 11
Litteraturliste: 12
Bilag: 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I min redegørelse vil jeg redegøre kort for, hvordan den 1 slesvigske krig startede og hvad den førte til. For at kunne svarer på min redegørelse, så har jeg valgt at anvende artikler og tekster.
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (siden 1814) var siden middelalderen i personalunion med Danmark, idet den danske konge samtidig herskede over de tre hertugdømmer.
Kongeriget og hertugdømmerne dannede helstaten, hvor enhederne blev styret fra København, hvor administrationen var adskilt i det danske kongerige, og de tyske hertugdømmer.
Slesvig var et kongeligt dansk len, hvor Holsten og Lauenborg var tysk len og medlemmer af det Tyske Forbund.
Den danske konge repræsenterede således de to tyske hertugdømmer i det Tyske Forbund, mens Slesvig og Danmark ikke var medlemmer.
Statsretsligt var Holsten og Lauenborg ikke en officiel del af Danmark, men da kongen, Christian 8. den 8. juli 1846 udsendte et åbent brev, hvor han fastslog arvefølgen for Danmark, Slesvig og Lauenborg, hvor han også forsikrede, at helstaten ville blive bevaret som en enhed, provokerede det den tyske nationalisme.
I slutningen af marts 1848rykede den danske hær ind i Slesvig og drev ved Bov en slesvig-holstensk styrke på flugt efter krigens første slag d. 9. april. Der blev herefter besat hele hertugdømmet til Dannavirke og Ejderen.
Den slesvig-holstenske hær fik støtte fra Det Tyske Forbund. D. 23. april 1848 besejrede de forenede preussiske og Selvig-holstenske styrker den danske hær ved Dannevirke og Slesvig by. Dernæst trak den danske hør sig tilbage til Als mens preusserne besatte store dele af Jylland.
Danmark havde svært ved at mobilisere europæisk opbakning på Slesvig. Den russiske zar yndede ikke nationale løsrivelser og pressede den preussiske konge til at opgive sin militære støtte til slesvig-holstenerne, og efter flere små træfninger blev der i Malmø d. 26. august aftalt en syv måneders våbenstilstand, men der blev ikke fundet en løsning.
I april 1849 blev krigen genoptaget med en forøget styrke. Den danske flåde led et stærkt nederlag ved Eckernförde, hvorefter de tyske styrker rykkede op i Jylland.
Forbundstropperne rykkede op nordpå, mens den slesvig-holstenske hær belejrede Fredericia. Det lykkedes dog for generalerne Olaf Rye og Christian de Meza at assisterer nye styrker og bryde belejringen i Fredericia d. 6. juli 1849.
Fire dage efter blev der indgået en foreløbig fred i Berlin. Hvor der heri var en løsning med at Slesvig med egen forfatning og uden særlige bindinger til hverken Danmark eller Holsten.
Forslaget endte på en kraftig modstand både i København og i Kiel, og den 2. juli 1850 sluttede Danmark og Preussen en fred uden nærmere løsning af problemerne.
En sådan blev dog tilsyneladende fundet, da der måneden efter i London af de ikke-tyske stormagter og de nordiske riger blev undertegnet en protokol om det danske monarkis udelelighed og integritet.
Skriv et svar