Grønlands og Danmarks relation efter befrielsen og til nu

Indledning
Jeg har valgt at arbejde med en problemformulering der omfatter Grønlands og Danmarks relation efter befrielsen og til nu.

Men primært omhandler min opgave om hvorvidt Danmark skal komme med en officiel undskyldning til Grønland eller ikke.

Jeg har tænkt mig at se nærmere på to forskellige holdninger til om hvorvidt Grønland skal modtage en undskyldning eller ej.

Jeg vil analysere Jakob Lindbloms artikel ’’Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn’’, og Niels Peter Aggers ’’Undskyld Grønland’’.

Disse to artikler har vidt forskellige bud på hvad der er det rigtigt at gøre, og hvad der ikke er det rigtige at gøre, og jeg har tænkt mig at skille teksterne ad i en analyse, og finde forsider og bagsider ved begge argumenter.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Overordnet undringsspørgsmål 3
Problemformulering 3
Redegørelse 4
Analyse 6
Vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 10

Uddrag
Efter Danmarks befrielse i 1945 var der lige så meget glæde i Grønland som i Danmark. Grønland havde efter befrielsen som ønske at få mere central kontrol over Grønland.

Men Danmark imødekom ikke tilbuddet, Danmark ville derimod hellere gennemføre høje investeringer indenfor sundheds- og uddannelses branchen.

Der var flere Danske embedsmænd som klagede over den måde Grønland på en måde isolerede sig. De ville gerne indføre en lov der gav Danske virksomheder lov til at ligge på Grønland.

Dette ønske fik den daværende socialdemokratiske regering til at spekulere om muligheden, men dette ønske blev sammen med en anden faktor, der var om de Amerikanske baser på Grønland fortsat skulle være der eller ej.

Men den daværende socialdemokratiske regering med Hans Hedtoft i spidsen, blev enige om at tage en radikal beslutning.

Regeringen besluttede sig nemlig for at ophæve monopol og isolation i Grønland, og det tillod derfor Dansk privat erhverv i Grønland, som var et ønske blandt et par Danske embedsmænd i Grønland.1

I 1950 begyndte man at inddrage Grønland i en modernisering. Det indebar otte love, denne udvikling skulle gælde og hjælpe den næste menneskealder.

Danmark havde fået ret til Dansk erhverv i Grønland, og derfor udnyttede man fiskeriet i Grønland til at starte den store Grønlandskommision med Danmarks private virksomheder i spidsen.

Et godt stykke henne i moderniseringen blev Grønland integreret i Danmark, det betød at Grønland fik to mandater med i det Danske folketing, som også står skrevet som krav i den danske grundlov.2

Moderniseringen krævede en del investeringer og udgifter, og den del stod Danmark for, mens Grønland stod for erhvervsarbejdet.

Dog begyndte erhvervsarbejdet at gå ned ad bakke, det bundede ud i en stor befolkningsvækst, og det var svært at følge med i at udbygge byerne

som var tilstrækkelig for helårsfiskeriet som var en stor del af moderniseringen, det førte til et investeringsstop fra det private Danske erhverv.

Myndighederne følte sig derfor nødsagede til at investere videre i moderniseringen i slutningen af 1950’erne. De valgte at bygge fiskefabrikker og indkøbe trawlere, som skulle være det økonomiske grundlag til en fortsat modernisering.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu